Læsetid: 3 min.

Livsglæde og dødsnærvær

7. oktober 2000

Symbolismen er aktuel i denne tid med den store udstilling på Statens Museum for Kunst. Desværre bringer Ulla Sjöströms nye bog om Ejnar Nielsen ikke erkendelsen eller kunsthistorien videre

NY BOG
Det er ikke opmuntrende, når en bogs første sætning er grammatisk forvirrende. Mistroen til den redaktionelle omhu stiger, når noterne nummerering ret hurtigt går i skudder-mudder, og mismodet er stort, når kunstnermonografien ender med en værkfortegnelse, der ikke kan anvendes til seriøse viderestudier. Man må derfor sørgmodigt konkludere, at forlaget ikke har ydet den debuterende, ældre forfatter tilstrækkelig konsulentbistand.

Ulla Sjöström har sat sig for at skrive den definitive biografi over maleren Ejnar Nielsen, og udgivelsestidspunktet er klart sat i forbindelse med Statens Museums store symbolistudstilling. Der er dog ikke dybde nok i hendes analyser til at erstatte den glimrende bog, Hans Helge Madsen udgav i 1974, Ejnar Nielsen eller Eventyret om Gjern - ejheller har den en personlig vinkel som Steffen Langes Eneren. Maleren Ejnar Nielsen fra 1998. Ikke nogen kunstkritisk sværvægter, men kuriøs og sine steder overraskende.

Symbolismens billedkunst har været vendt så mange gange i de senere år, ofte af litteraturhistoriske forfattere, at en genfortælling af Ejnar Nielsens liv og en fremlæggelse af hans værker fra 1890’erne ikke savnes i det kunsthistoriske bibliotek. Nye tolkninger vil altid have interesse, men Ulla Sjöströms billedlæsninger er ikke originale, og sjældent mere end blot refererende.

Nærlæsninger

Ethvert maleri har nye oplysninger at give fra sig, når man giver sig tid til at lade det tale til beskueren. En af mine klarøjede studerende på et symbolisme-hold denne vinter gjorde eksempelvis den iagttagelse, som jeg ikke erindrer at have læst om i Ejnar Nielsen-litteraturen, at Den blinde pige bærer to vielsesringe på sin venstre hånd. Sortklædt er hun jo også, og man kan derfor spørge sig, hvad maleren har villet sige med denne detalje, der dog er anbragt på en meget fremtrædende plads i billedet. Ifølge gammel skik kunne enken bevare sin mands vielsesring i brug, måske har Ejnar Nielsen hentydet hertil - men så skulle hun jo ikke hedde den blinde pige. Eller kan det tænkes, at kvinden bærer sine afdøde forældres ringe?

Jubel

Hverken Hammershøi eller Ejnar Nielsen maler en vielsesring, uden at det har en vægtig grund. Sådanne nærlæsninger mangler i Ulla Sjöströms bog, men også de overordnede vurderinger af maleren som kunstner og menneske holder sig på overfladen. Forfatteren karakteriserer ved flere lejligheder Ejnar Nielsen som melankoliker, hvilket forekommer som lidt af en kortslutning (sørgelige billeder, trist maler).

Det er netop foruroligende og forbløffende, med hvilken glæde Ejnar Nielsen befinder sig i dødens venteværelse. Et af hans mest ekstatiske breve, jublende fuldt af oplevelsen af den jyskeon natur, beskriver hans følelser efter at have forladt den tuberkuloseramte familie, hvor datteren er hans model til Den syge pige. Paradoksalt siger han i 1920: ‘Det var en lykkelig tid, da man var ung og gik deroppe i Gjern og rugede over alle de sorte tanker.’

Billedet af Ejnar Nielsen som melankoliker er derfor ikke dækkende for den intense omgang, han plejer med døden. Det kunne nok lønne sig at tage Søren Kierkegaard med på råd: I Tre Taler ved tænkte Lejligheder har han ræsonneret alvorligt-muntert over menneskets tanker om døden i talen Ved en Grav.
Her sondres knivskarpt imellem stemning og alvor i tanken på døden, og det er meget vel muligt at Ejnar Nielsen grundigt har overvejet Søren Kierkegaards betragtninger.

Og går man til den i dansk kunst enestående ‘HVIDE BLADE’, en dybt sanselig henvendelse til den elskede Marie Thaarup, finder vi en erotisk stræben, der er helt uden sidestykke. Billedsproget i symbolismen er ofte berøringsangst og kvinden som erotisk størrelse dybt foruroligende. Der er intet melankolsk over Ejnar Nielsens kødelige favntag mellem de elskende i disse forunderlige tegninger eller i tekstens: DET SIDSTE - DET VIDUNDERLIGE ALT - AF EVIGE FAVNENDE KYS PAA DINE HVIDE LÆBER. I DEM HØJNES TINDER MOD TINDER, SLYNGET AF BLODRØDT KRYSTAL, OG HAV SOM SIG HÆVER OG SÆNKER, SOM SKUMHVIDE AANDENDE BRYSTER.

Paradokserne og passionerne i Ejnar Nielsens person får Ulla Sjöström aldrig rigtig fat i. Derfor rådes nye læsere til at søge Hans Helge Madsens biografi frem, hvis de vil give sig i lag med denne interessante maler.

*Ulla Sjöström: Maleren Ejnar Nielsen. Christian Ejlers’ Forlag. 112 s. kr. 188.-

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her