Seks elever fra Forsøgsuddannelsen for dramatikere debuterer på Aarhus Teater
Teater
Den lille scene på Aarhus Teater Stiklingen er et lukket rum. Der er godt nok elleve døre. De er et fast element i scenografien i alle de seks enaktere. Men de er svære at slippe ud af.
Alle stykkerne er skrevet af elever ved Forsøgsuddannelsen for dramatikere i Århus. De handler om indespærring og isolation. Det tema er ikke blevet de unge kunstnere pålagt. Men det ligger måske i tiden?
Gyldne øjeblikke
Line Wegger Jensens Hvordan man bliver blind beskriver et klaustrofobisk parforhold. Kasper Hoffs Smagen af jern handler om indestængt vrede. Lenemarie Olsens Is er et mareridt i et lukket rum. Men i Martin Kreisbergs Afskåret liv lykkes det hovedpersonen at bryde ud af sin isolation.
Kvaliteten er ujævn. Line Wegger Jensen er alt for stillestående. Martin Kreisberg kører afsted, så man ønsker, man vidste, hvor håndbremsen sad.
Men der er også gyldne øjeblikke: I begyndelsen af Smagen af jern står fire mennesker i kø uden at ane hvorfor. Men de skal nok sørge for, at ingen snyder sig foran!
Kasper Hoff ved, hvordan et knivskarpt scenebillede ser ud. Desværre har han også en uvane med lange, tunge monologer. Den dag, han dropper den, kan vejen være banet for en dansk dramatiker af format.
I begyndelsen af Christian Lollikes Gensyn i Braunau fatter man håb: Alle døre åbner sig ud mod Europas historie, som ingen af de andre dramatikere har interesseret sig for. Et herligt gammelt ægtepar er vidner til mordet i Sarajevo og til Hitlers død som lille dreng!
Problemet er, at de historiske scener og fantasier ikke bliver brugt til noget. Det dramatiske hovedforløb skildrer et moderne, helt ahistorisk par med et sygeligt samliv bag lukkede døre.
Det er ærgerligt, for dansk dramatik med udgangspunkt i store verdensbegivenheder er en mangelvare i dag. Det bliver det også i fremtiden, hvis man skal tro tendensen på Stiklingen.
Et kunstværk
Den mest bemærkelsesværdige forestilling er Mads Mazantis Drømmenes losseplads: En ensom fantast og melankoliker møder en ung kvinde. Forelskelsen er pompøs og håbløs.
Den rigtige kærlighed finder han et andet sted: Den stille, milde Kim Henrik, som han har boet sammen med, kedet sig og fodret ænder med i årevis, viser ham til sidst, hvad venskab er og hvad det er værd.
En vemodig historie, humoristisk fortalt. Lars Høy funkler i rollen som Kim Henrik. Han er også med i en af de andre forestillinger, men uden den samme gnist. Det er teksten, der gør forskellen, sproget, der giver spillet liv.
Drømmenes losseplads er mere end et forsøg fra en lovende dramatikerspire. Den er et helstøbt kunstværk. Det eneste af de seks.
Det er nu heller ikke så lidt!
