Læsetid: 18 min.

Marionetførerens flugt

5. oktober 2000

Dagbog fra Peru om en politisk krise

17. September
Utroligt, præsidenten har udskrevet valg, og han vil ikke selv stille op. Og det er tilsyneladende altsammen en videos skyld. Den varer 56 minutter, den blev vist i den regeringskritiske kanal N.
Blandt andre interessante sager ser man præsidentens personlige rådgiver Vladimiro Montesinos Torres overrække en kuvert med femten tusind dollar til kongresmedlemmet Alberto Kouri som betaling for at forlade oppositionen og melde sig under regeringens faner.
Præsidenten forholdt sig tavs i to dage, så trådte han frem. Det er knap to måneder siden, han tiltrådte som præsident for tredje gang i træk, efter at have ændret konstitutionen og svindlet med stemmerne.
Han lovede også at efterretningsvæsenet SIN ville blive opløst.
»Vi har jo allerede majoriteten,« sagde Montesinos i den transkriberede dialog fra videoen, der stod trykt i flere morgenaviser, »men jeg er ikke tilfreds med det lille flertal, vi skal op på på 70 eller 75.« (kongressen består af 120 parlamentsmedlemmer).
Skællene var faldet fra selv de blindeste øjne. Hvad erhversfolkene havde nægtet at tage stilling til i den sidste halve snes år, havde man nu set for åben skærm. Der er åenbart ingen grænser for, hvad man kan acceptere, så længe det foregår i en kælder. Alberto (Bet0) Kouri var helt fra den, med dansende øresnegl blev han udspurgt af jounalister om episoden.
Montesinos var koblet direkte til ham og dikterede det han skulle sige. Men Beto Kouri løb sur i det.
Fernando Olivera, leder af oppositionspartiet FIM (Den uafhængige moraliserende front, intet mindre), der havde trukket videotrumfen ud af ærmet blev af Beto Kouri anklaget for at være narkoman.
»Det ved alle jo, han gør det åbenlyst.« Pengene, han havde modtaget, var et lån af en god ven, og de skulle bruges til at købe en lastvogn, så dette rørende menneske kunne køre fisk ud til de fattige i Cono Norte.
»Faktum er,« sagde Alberto Kouri, »at videoen er regeringseje, nogen har stjålet den. Det er korruption. Sådan er Beto Kouri ikke, næ folket ved hvem Beto Kouri er.«
Han holder af at omtale sig selv i tredje person, fordi han er så optaget af stil og det billede omverden og hans vælgere har af ham, nej Beto er ikke som de andre overløbere, Beto er noget særligt.
Montesinos, der rent psykologisk forstår sig på små børn i voksne velnærede korpusser, sagde: »Ja, men så kalder vi Beto Kouri for et specielt tilfælde.«
Nu ville Beto anlægge sag mod Fernando Olivera, Beto ville anlægge sag mod aviserne, der illegalt havde gengivet en fortrolig dialog mellem to privatpersoner, der intet havde at skjule, aviser som bevidst havde forvansket ganske mange af de ord, der var blevet sagt. Og desuden, hvad havde oppositionen tilført landet? »Intet, intet,« råbte han med blanke øjne.
Men burde Beto Kouri ikke løse sine økonomiske problemer derhjemme før han prøvede at løse andres, for ellers havde han vel ikke været nødt til at låne penge, spurgte intervieweren med udsøgt hån.
Intervieweren hedder Lombardi og er faktisk Fujimoritilhænger, men dette eksempel på vulgær korruption for åben skærm var lige stærkt nok.
Beto Kouri stammede med sved på den fede pande, at Montesinos var blevet mytificeret, han var slet ikke sådan, som man sagde det, nej han var ingen Putin, understregede han, og mente vel Rasputin.
»Jeg har fem børn,« klynkede han, »hvad vil de ikke blive udsat for efter denne bagvaskelse.«
»Ja, det bliver ikke rart for børnene, men det kan De takke Dem selv for.«
Beto Kouri var en lille fisk, der ikke var for kløgtig, og han havde tilfældigvis været lige præcis på rette sted i det historiske øjeblik, hvor hans lille kyniske svaghed udløste begyndelsen til enden på regimet.
Man strømmede ud i gaderne i en øjeblikkelig glædesrus, som efter en befrielse. Så kom eftertanken. Er regeringen nu røget? Hvilken skæbne bliver Vladimiro Montesinos til del? Hvor er han? Ender det i miltærkup? Kan man stole på Fujimoris meddelelse til nationen?
Det mener Alejandro Toledo (oppositionens præsidentkandidat ved valget i foråret, red.) ikke man kan. Montesinos har siddet som en dæmon og suget blod af Fujimoris hals i ti år. Han har – siges det – 2.500 videoer i sit arkiv, han har filmet alle sine private møder. Denne forhenværende advokat for narkoforbrydere har haft ti år til at samle magt og kapital i.
Alle sager mod ham er faldet, for alle dommerne har han personligt fået placeret. Falder han bliver det ikke alene. Måske er det derfor, nogle rygter siger, at han er blevet myrdet. Er militæret i splid med sig selv, eller står det sammen bag Montesinos?

18. september
Da Alberto Fujmori havde set videoen, skulle han ifølge Jaime Althaus – værten i det politiske program på Kanal N – have erkendt, at der ikke var anden vej ud end at sætte Montesinos fra bestillingen. Men generalerne fra marinen, hæren og luftvåbnet stod bag Montesinos. Sammen arrangerede de uden Fujimoris vidende et møde for at planlægge et statskup.
Der skulle indsættes en ny provisorisk regering, Fujimori skulle afsættes, muligvis fængsles, i hvert fald ville han blive tvunget til at forlade landet med den del af familien. der stadig var med ham, bla. førstedamen, hans 23-årige datter Keiko Sofia, der havde overtaget dette hverv efter skilsmissen med Susana Higuchi i 1994.
Det var den gang præsidentfruen begyndte at kritisere Montesinos rolle og den eskalerende korruption; Fujimori fik aflyttet hendes telefon, spærrede hende inde i paladset, og smed hende derefter helt ud.
Ifølge planen skulle Montesinos overgangsregering forhandle med OAS, (Organisationen af Amerikanske Stater) om det forestående valg. Den plan modsatte politiets chef general Fernando Dianderas sig åbenbart: Montesinos fik ham sat i husarrest i to dage, men det lykkedes for politichefen at få bragt bud til præsidenten om den diabolske plan, udklækket af hans nærmeste rådgiver. Hvorefter Fujimori valgte at udskrive nyt valg og bekendtgøre beslutningen om opløsningen af SIN.
Videoen havde leveret bevis for, at et kongresmedlem var blevet købt med penge under bordet, hvilket automatisk kastede mistanken på de 17 andre renegater, de såkaldte politiske tránsfugas.
Regeringen var på et øjeblik blevet diskvalificeret. Det siges. at Keiko Sofia allerede for tre månder siden havde forsøgt at få sin far til at indse, at Montesinos rolle nu var udspillet. Det var kommet Montesinos for øre, og straks havde han sat en smædekampagne i gang mod datteren ved at sprede rygtet om de hoteller og de miner, hun skulle være ejer af (hvilket alle taxachauffører og tjenere jeg for nylig talte med i Cusco indigneret bekræftede). På sine grædende knæ skulle hun have overtalt faderen til at udskrive valg.
Montesinos sidder forskanset i det hemmelige politis hovedkvarter i Las Palmas. I dette øjeblik – siger de – forsøger han med kommandanterne for hærens seks regioner at manipulere sig frem til en løsning, hvor han under alle omstændigheder vil gå fri. Regeringspaladsets sikkerhed varetages direkte af hærens anden region, anført af general Luis Cubas Portal, Montesinos svoger.

19. september
Læst i El Comercio: Den forhenværende løjtnant EP José Luis Áybar Cancho – en af de hovedmistænkte i sagen om våbentrafik fra Jordan over Peru til FARC-guerillaen i Colombia – siges at være ansvarlig for at have smuglet videoen ud til lederen af partiet FIM, Fernando Olivera.
I virkeligheden er det den ufattelig klodsede våbentrafikaffære, der menes at være den egentlige udløser af krisen.
Montesinos er hovedmanden bag salget. I et forsøg på at komme en afsløring i forkøbet og forvirre alt og alle fik han Fujimori til offentligt at bekendtgøre, at man netop havde optrevlet en konspiration af internationale dimensioner. Jordan har illegalt solgt våben til guerillaen i Colombia, men vores efterretningsvæsen har optrevlet affæren! Kort efter skulle det som bekendt vise sig at forholde sig ganske anderledes. En syndebuk skulle hurtigt findes, men han tog en grusom hævn i form af en video.
SIN og dermed Vladimiro Montesinos anklages for at stå bag massakren på 20 personer i Barrios Altos, kidnapning og mord på ni studerende og en lærer fra universitetet La Cantuta, mordet på eks-agent Mariella Barreto og tortur mod hendes kollega Leonor La Rosa (i dag sidder hun i rullestol og er politisk flygtning i Sverige).
Endvidere er det blevet oplyst, at 45 officerer og funktionærer fra politiet, medlemmer af eskadron Jupiter, ansvarlig for Montesinos personlige sikkerhed, er blevet overgivet til politiets egen ledelse.
Montesinos har besat landets hjerner, men hvor mange af dem kontrollerer han?
Senere på aften overrasker Fujimori alle ved at træde ud af paladset og sammen med sin datter Keiko Sofia kravle op i gitteret ud til pladsen for at lade sig hylde af nogle hundrede tilhængere, mens Alejandro Toledo leder en demonstration på flere tusinde på Plaza San Martín et stenkast derfra.

20. september:
Fujimori gentog i går på sin pressekonference, at der er udskrevet valg, at SIN skal opløses, men for at gennemføre disse ting er det nødvendigt at ændre konstitutionen på flere punkter, ligesom han nu går ind for at forhindre den mulighed for genvalg tre gange, han selv meget belejligt fik indført. Fujimori kan ikke få Montesinos navn over sine læber. På spørgsmålet om, hvor Montesinos befinder sig, lader han ordet gå videre til enten justistministeren Bustamante eller ministerrådspræsidenten Federico Salas. Han er endnu en politisk overløber. Hvilke privilegier har denne ekspræsidentkandidat mon fået tilbudt for at forlade oppositionen?
Som borgmester i bjergbyen Huánuco kom han for et par år siden med bredskygget hat og til hest med sit følge over Andesbjegene for at protestere mod regeringens politik; i dele af pressen kaldes han nu »manden uden hest«.
Bustamante sagde, at man ikke vidste, hvor Montesinos befandt sig, og hvis man vidste det, ville man af sikkerhedsgrunde ikke oplyse det. Det minder om avisens Republicas overskrift her til morgen: Jeg går men jeg bliver.
Fujimori beskytter Montesinos, står der i Liberación: Fujimori er Montesinos gidsel. De er siamesisiske tvillinger, to sider af samme mønt, dem der tror, at Fujimori er en helt og hvis beslutning om at give afkald er af stor moralsk værdi, forstår ikke den form for snuhed. Fujimori er jo ikke gået af. Fujimori bliver siddende.
»En mand som Montesinos,« citeres præsidenten for, »kan vi ikke blot lade være skydeskive for den subversive gruppe MRTA. Sådan en mand, der har begået fejltagelser som et hvert andet menneske, men som har betydet meget i kampen mod terroren, må man beskytte.«
Underligt at præsidenten nu taler om terrorisme, han har ellers selv to dage tidligere brystet sig af at have udryddet den, lyder en kommentar.
Først skal efterretningsvæsenet og Montesinos afvikles, så kan man fortsætte forhandlingerne med regeringen, tordner Fernando Olivera.
»Man taler om valg om seks måneder eller et år, sagde han, men i Peru er seks måneder meget meget lang tid.«
Nu er han gået med til en dialog på vejne af hele oppositionen, skønt første prioritet stadig er uddrivelsen af det sorte bæst, men ifølge loven. Ingen heksejagt, pointerer han. Han står til 23 procent af vælgernes stemmer, mens Toledo står til 22.
Olivera afviser al tale om mulig præsidentkandidatur. Men når han kan, så stikker han til Toledo. Naturligvis har regeringens sympatisører og håndlangere bidt mærke i dette.
Lige efter Fujimoris meddelelse i lørdags var der pludselig inviteret oppositionspolitikere ind i studiet på kanal 4 og hos Jorge Morelli (vært i det politiske talk show La mesa, der for tiden kører det meste af dagen). Morelli er Fujimoritilhænger og Kanal 4 er usurperet af Montesinos.
Da den første storm syntes at være overstået, uden at Montesinos var gået ned, vendte de opportunistiske kanaler tilbage til den gamle propagandastil fra før den skandaløse video.
Det er interessant, sagde Morelli, at Olivera valgte at bringe videoen, mens Toledo var på vej til Mellemøsten. Toledo afbrød straks sin rejse og fløj hjem. I lufthavnen blev han modtaget af nogle hundrede tilhængere, som han mødte med sin karakteristiske faderlige gestus, de udbredte arme.
Olivera har scoret point på videoskandalen, og har nu to gange taget Toledo på sengen, sagde Morelli maliciøst. Første gang ved at vise den i hans fravær, anden gang ved at acceptere en fortsættelse af forhandlingerne med regeringen på et tidspunkt, hvor Toledo endnu holdt fast i det modsatte.
Oppositonen er naturligvis magtens fjende, men Toledo foragter man, hans påkaldelse af inkaen Pachacutec og hele den andinske tradition betragtes som dårlig smag og decideret latterlig i de bedre kredse i hovedstaden, ligesom der er mange, som hælder til oppositionen, der heller ikke kan snuppe denne form for populisme. Regeringskræfterne er kommet sig over skrækken og arbejder nu på at splitte oppositionen, derfor har forfatteren Mario Vargas Llosa opfordret Olivera til ikke at stille op som præsidentkandidat, når den tid kommer.
Oppositionen har en leder, formanede han fra sit spanske eksil, og det er Alejandro Toledo.
Francisco Loayza eksrådgiver for SIN er inviteret i studiet i kanal N, den utrættelige og lynende intelligente tv-vært Jaime Althaus er atter på. Loayza var engang ven med Montesinos. For ti år siden anbefalede han selv Montesinos hos en general. Allerede før aftalen var kommet i stand, havde Montesinos sat sig i kontoret.
Loayza siger, at Montesinos altid har haft en enestående sans for at klæbe sig til magtens figurer. General Salinas, der i 1992 forsøgte at overtage magten ved statskup for at »genindføre demokratiet« og blev fængslet, fortæller, at Montesinos som hans underordnede overhovedet ikke udmærkede sig frem for andre.
Siden hen viste han sit sande ansigt; han veg ikke tilbage for at forråde sine nærmeste. Montesinos torturerede egenhændigt nogle af sine fjender, han gav dem indsprøjtninger og sagde, det var aids.
Loyaza taler om magtens narkotika. Der går rygter om, at Montesinos har ejendom i Algeriet, for – i tilfælde af flugt – at komme så langt væk fra internatonal lov og ret som muligt. Han siger, at den mundering, der vil klæde landets trængte marionetfører, bedst er fangens stribede dragt.
Mens Fujimori holdt møde på syvende time inde i paladset med fire af sine ministre, havde generaler fra alle afdelinger af hæren samlet sig til krisemøde med Montesinos inde i El Pentagonito (det lille Pentagon).
På Plaza Mayor foran regeringspaladset er nogle få tusind unge fra universiteterne troppet op. De råber kendte og nye refrainer: ’Vamos pueblo carajo’ og ’el pueblo no se rinde carajo’ (fremad folk for helvede/folket viger ikke for helvedet) eller ’Dice que el pueblo no sabe luchar y verá el chino de mierda lo que va a pasar’ (Man siger, at folket ikke kan slå fra sig, men lortekineseren kan vente sig).
Bildæk og dukker af Montesinos flammer lystigt op foran paladsets gitterport. For 50 soles (80 kr) kan man købe en lille figur med stribet fangedragt dinglende i en voliere, ansigtet er et foto af Montesinos. Politiet har dannet kæde langs gitteret, de har trukket kneblerne og tåregassen sejler.

21. september
I morges virkede lyset ikke, statskup sagde vi forskrækket til hinanden, de har slukket for strømmen, nu er alt mørkt, Montesinos med sine generaler har vundet, og landet har tabt. Men det var kun sikringerne, der var gået.
Den politiske scene er et uigennemtrængeligt net af dumhed, kynisme, manglende historisk indsigt, personlige ambitioner og obskure økonomiske interesser i og uden for landets grænser.
Tændte for kanal N, Rafael Rey fra Avancemospartiet sagde, at landet befinder sig i en dyb krise, præsidenten er ikke i stand til tage en beslutning, militærkuppet spøger.
I går nat så jeg Morelli inteviewe den skrappe autokrat og Fujimori allierede, Marta Chávez. Hun har regelmæssige muligvis engang kønne, nu stivnede træk, læberne er trukket op med rødt, hendes øjne virker både hårde og lidt bange, zonen omkring det venstre øje bærer endnu mærke efter den sten, hun blev ramt af under et politisk møde for fire måneder siden.
Hun er præsident for kommiteen for efterretningsvæsenets forsvar: »Jeg forstår ikke, oppositionen ikke kan være mere generøs over for
en mand (Montesinos), der har gjort så meget for freden i Peru. Vi er ikke kirurger, vi er mennesker, og vi begår fejl·«

23. september
Nu fortælles det, at præsident Fujimori har ansøgt om politisk asyl for Montesinos i Panama eller i Brasilien. Analyser af Montesinos personlighed dukker op i både El Comercio og La Republica. Magtvanviddet kædes sammen med en ekstrem narcissisme, hvis kendetegn er den galloperende psykopati. Ligesom tilfangetagelsen af guerlillabevægelsen Den lysende Stis leder i høj grad hang sammen med fundet af en video, hvor man ser denne massemorder danse zorba under et privat orgie, blev Montesinos fald udløst af samme faktor.
Begge har de af diverse grunde været manisk optaget af at dokumentere deres perverse virke. Det siges, at Montesinos har spillet en vigtig rolle i jagten på Abimael Guzmán (Den Lysende Stis leder, red.). Montesinos obskure forbindelser til CIA ser nu offentlighedens lys, lejrene i USA deles i to. Abimael Guzmán og Vladimiro Montesinos er to udspaltninger af samme diabolske kraft, samme Thanatos (dødens gud i den græske mytologi) bag kulisserne. De trækker i trådene, trækker komedien ned til den falder fra hinanden, og et nyt stykke kan tage over, samme roller, nye masker.

24. september
I dag er det hærens og hærens skytshelgenindes dag, La Virgen de las Mercedes. Den fejres med militærparader.
Præsidenten holder tale om patriotisme, hærens fortræffeligheder i gennem de sidste ti år, og præsidentens mægtige ansvar.
I aftes steg Montesinos op i et privat jetfly og fløj til Panama, hvor regeringen har ansøgt om politisk asyl for denne præsidentrådgiver, for hvem det lykkedes at få placeret hele sin årgang fra militærakademiet og dele af sin familie og nære venner på de vigtigste pladser i hæren og i retssystemet.
La Republica havde følgende overskrift: Med Fujimoris hjælp flygtede han i et privat jet fly. Han bestak, korrumperede, torturerede, spionerede, bagvaskede, og den medskyldige regering sørger for et gyldent eksil!
Hvis ikke første gang, så er det i hvert fald helt uhørt, at et lands regering ansøger om politisk asyl for en af sine egne kriminelle medarbejdere, der ikke er forfulgt af regimet, men tværtimod nyder dets beskyttelse.
Panama forsvarer sig med, at de med denne gestus kan hjælpe Peru på vej til det sande demokrati. Præsidenten for OAS, César Gaviria, bifalder. Der er en hel del folk, der har haft med denne dæmon at gøre, som efter alt at dømme optræder på en af de 2.500 videos, som ind til videre kan ånde lettet op, men millioner af peruanere raser.

25. september
Montesinos er 55 år, og man kan sige, han har nået en hel del i sit liv. Det er tredje gang, han flygter ud af landet. I 1976 og 1983 undveg han domme for falskneri og spionage. Han har siddet inde et år, dømt for landsforræderi.
»Vi er Latinamerikas skraldespand,« lyder det fra protesterende røster i Panama, der endnu trækkes med Noriegas minde. Først fik vi den berygtede general fra Haiti Raoul Cedrás, så den afsatte katastrofepræsident fra Ecuador Abdalá Bucaram og den forhenværende diktator fra Guatamala Jorge Serrano, og nu Vladimiro Montesinos.
Montesinos ultimatum til den peruanske regering: Enten laver jeg statskup eller også får I mig ud af landet. Ifølge den officielle version har han selv begæret sin afsked.
Han kommer næppe til at mangle noget, oppositionen har forlangt, at man fryser hans forskellige konti med millioner af dollar, sorte penge af hvid oprindelse.
Avisen El Comercio i sin morgenhilsen til læserne: »Efter hans store flugt i et privatfly, i ly af mørket og magtens skygge, som en anden Mefisto, vågnede landet hertil morgen med en følelse af at være blevet taget ved næsen, dyb indignation og en bitter smag i munden.«

27. september
Umiddelbart skulle man mene, at landet har vundet ved denne diabolske personages exit. Retfærdigheden skete ikke fyldest, men i det mindste er han væk. Regeringen sagde farvel med en lobhudling af Montesinos og hans indsats i kampen mod narko og terrorisme. Oppositionen protesterede højlydt.
Selv forfattede manden en hjertegribende ansøgning til Panamas præsident Mireya Moscoso, hvori han gør rede for den politiske forfølgelse, han er udsat for i sit fædreland. Samtidig er der nu 11 overløbere, der har meldt sig ud af regeringens politiske gruppe Peru 2000.
La prensa chicha, sensationspressen som fuldstændig er i hænderne på Montesinos-mafiaen, er vendt tilbage med fornyet styrke efter nogle dages usikker tøven i forsøget på at skabe kaos i landet.
Man sviner alt og alle til, der ikke lige er medlem af Montesinos-mafiaen. Transportstrejken, der også har ramt Peru, beskrives apokalyptisk. Regeringen har nu ikke længere noget flertal i kongressen, de tilbagetrådte overløbere har meget svært ved at forklare sig, oppositionen er heller ikke i tvivl om, at de parerer ordrer.
Dette er Montesinos nye plan, som han, der er vant til at arbejde i skyggen, snildt kan fortsætte fra Panama. Derfra trækker han nu i trådene. Det gælder om at destabilisere landet. Han og kumpanerne ønsker kaos, for eventuelt at bane vejen for et statskup. Dog er det positivt, at regeringen i forhandling med oppositionen og OAS netop er nået frem til vægtige lovændringer med henblik på at opløse efterretningsvæsenet. Syv peruanere tilknyttet Montesinos, der var taget til Panama dagen efter, fik ikke lov til at rejse ind, og måtte vende tilbage til Lima. Vi venter på Montesinos næste træk.

28. september
Ifølge en kilde skulle Montesinos have en millard dollars i Panama. Hans magt begrænser sig ikke kun til Peru, højtstående folk i andre lande er også knyttet til hans net.
Ny politisk bombe i denne hårdnakkede affære: Jeg er overløber men ikke kupmager, siger kongresmedlemmet Miguel Mendoza del Solar. Han er just trådt ud af regeringeringens blok, (Peru 2000 er ikke noget parti, men en gruppe af kongresmedlemmer af forskellig herkomst, som har samlet sig omkring præsidentens magt, hvilket illustrerer det, man kalder for ’partikrisen’ i Peru) men hans historie er en anden. Skælvende forklarer han på tv, hvordan en person fra efterretningsvæsnet dukkede op klokken fem om morgenen viftende med et dokument, som han skulle underskrive.
Papiret skulle siden overgives til kommandanten for de væbnede styrker José Villanueva Ruestra. Præsidenten havde forrådt selve fundamentet og Vladimiro Montesinos, hed det.
Præsidenten var et nul uden beslutnings- og lederevner. Nu drejede det sig om at skabe kaos i kongressen, i landet og så inden for 20 dage gennemføre et statskup. Militærregeringen skulle virke i tre år. Inden for et år skulle der arrangeres en hel ny konstitution. De væbnede styrker udsendte et kommuniké, hvori man benægtede ethvert kendskab til sådanne planer.
Mendoza Solars far bryder ind i interviewet med avisen El Comercio: Jeg er stolt af min søns beslutning. Jeg har sagt til ham, at jeg hellere ser ham død, end vanæret.
Retten har afvist at anklage Montesinos for korruption, thi pengene, han overrakte til Beto Kouri, var hans egne. Der er ingen præsident i paladset, han har forladt landet, han skulle være i Washington, til møde med Madeleine Albright.

1. oktober
Efter ti års ægteskab i magtens tegn er Montesinos og Fujimori åbenbart gået fra hinanden. Luis Iberico, kongresmedlem for FIM og forhenværende reporter: »Nu mangler de blot at dele boet.«
Avisen La Republica her til morgen i forbindelse med hans ophold i USA, hvor han søger en eller anden form for støtte: Fujimori ved, at han er færdig, spørgsmålet er nu: hvordan går han?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu