Var Marshall McLuhan en profet eller en forvrøvlet skrivebords-teoretiker?
Fokus
I amerikanske medie- og universitetskredse er der op-stået en hidsig diskussion om betydningen af Marshall McLuhans teoretiske værker. Uenigheden er specielt kommet til udtryk på Fordham Universitet i USA, hvor en række ansættelser i afdelingen »medier og kommunikation« har delt universitet i to lejre.
Vreden mellem de to lejre er i dag så voldsom, at de ansatte professorer i kommunikation ikke længere kommunikerer med hinanden.
Marshall McLuhan udgav sine to vigtigste værker i 60erne. Først kom The Gutenberg Galaxy i 1962 og to år senere milepælen Understandning Media. I disse to bøger påpegede McLuhan teknologiens store indflydelse på moderne medier. Gennem sin hovedteori om »the media is the message«, opnåede McLuhan stor indflydelse blandt amerikanske intellektuelle. Han fik nærmest guru-status og blev lovpris af forfatteren Tom Wolfe i essayet What if He is right? Wolfe fastslog, at McLuhan måske var den største tænker siden Newton, Freud, Einstein og Pavlov.
Men beundringen for McLuhan kunne ikke modstå historiens skarpe tand. »Hans teorier er i dag nærmest grinagtige,« skrev en amerikansk kritiker i 1987 syv år efter McLuhans død.
Internettet har dog givet McLuhans værker en fornyet aktualitet. McLuhan skød højt og lavt og ramt ofte ved siden af, men også tit plet selv på historisk lang afstand.
»Min hovedtese er, at der i den elektriske tidsalder vil brede sig et (globalt) nervesystem, men trods dette vil der opstå et totalt brud med 5000 års mekanisk teknologi,« skrev McLuhan i 1964.
Fra samme år: »The General Electric Company får en stor del af sin indtægt fra salg af elektriske pærer og elektriske systemer. Det har endnu ikke som eksempelvis AT&T indset, at dets egentlige forretning består i at flytte informationer.«
Dette var 30 år inden man opfandt ordet e-handel. Men McLuhan skrev kom også med betragtninger, der åbenlyst var helt hen i vejret: »Med tv er samlebåndsprincippet blevet fjernet fra den industrielle revolution.«
Han tog fejl. Tvet blev det essensielle udtryk for masseunderholdning og masseproduktion.
»Inden for medieterori var han ikke en afgørende figur, fordi han tog fejl så mange gange,« udtaler Mitchell Stephens, professor i journalistik ved New York University.
Andre, som Wired-redaktør Kevin Kelly, mener dog, at McLuhan fik ret. Han talte ikke om tv, men om Internettet! Internettet har ophævet samlebåndsprincippet og forudsætningen for masseunderholdning. Når McLuhan talte om en stigende grad af udviklingen af »stammer« i den vestlige verden, troede mange han talte om hippiebevægelsen i 60erne.
»Men disse tanker passer perfekt på Internettet, hvor brugerne netop finder sammen i stammer omkring alverdens emner,« påpeger professor Lance Strate fra Fordham Universitet.
Noget vås, svarer Gweneth Jackaway fra samme universiet:
»McLuhan var en skrivebordsteoretiker og ikke en empirisk videnskabsmand,« siger hun til New York Times.
