Læsetid: 2 min.

Napsters forsvar

16. oktober 2000

Musikindustrien har siden Nabsters start forsøgt at stoppe fænomenet

Ret eller uret?
Engang udvekslede de unge plader i skolegården. Dengang fandtes musikken på noget, der hed LP plader eller spolebånd. I dag er både musikken og selve udvekslingsprocessen naturligvis digitaliseret. Bytningen sker gennem »peer-to-peer« software som for eksempel Napster.
Napster blev udviklet på Northeastern University af en student ved navn Shawn Fanning. Han var netop blevet kortklippet – deraf det
abrupte navn Napster.
Siden har Napster udviklet sig til en kommerciel virksomhed, der har mere end 28 millioner brugere. Det har medført, at et hav af Napster-lignende Web-sider er skudt op: HackSter, My-Napster, INapster, BeNapster, Webnap, Gnutella, MyGnut for blot at nævne et par.
Musikindustrien har siden Napsters start forsøgt at stoppe fænomenet ved rettens mellemkomst. En dommer gav i juli musik-industrien medhold i, at Napster ulovligt kopierede CD’er. Dog fik Napster lov til at fortsætte, indtil en appelsag var afgjort. Denne appelsag er netop startet – og hvad vil Napster så fremføre til sit forsvar?

Ikke-kommerciel kopi
Napster lader sig repræ-sentere af super-sagføren David Boies, der blandt andet er kendt for at have ført – og i første omgang tabt – retssagen for Microsoft.
Boies henviste under retssagens første dage til den såkaldte Audio Home Recording Act fra 1992, der tillader alle at kopiere musik til »ikke-kommercielt« brug. Denne lov omfatter kopiering via video- og musikbånd og ingen domstol i USA har endnu taget stilling til, om loven også beskytter digital kopiering ved hjælp af computere.
Denne teknologi gør det nemlig muligt at kopiere de omstridte plader i millioner af eksemplarer. Men det er lige meget, hævder Boies. Loven tager kun stilling til hvorvidt kopieringen er sket i et kommercielt øjemed eller ej – ikke i hvor mange eksemplarer kopieringen er sket.
Dernæst henviste Boies til en afgørelse som den amerikanske højesteret har afsagt i forbindelse med en retssag, som filmindustrien har anlagt mod firmaet Sony.
Filmindustrien ville oprindeligt have forbudt salg af videobånd, idet man var overbevist om, at det ville føre til den rene økonomiske ruin for hele Hollywood (det modsatte skete). I denne sag afgjorde højesteret, at sålænge videobånd kunne anvendes i et lovligt øjemed, kunne de ikke forbydes. I Napster-sagen bruger Boies dette argument således: Naturligvis sker der ulovlig kopiering gennem anvendelse af Napsters software, men teknologien kan også bruges i lovligt øjemed – for eksempel til at promovere nye bands via Internettet.
Endelig henviste Boies til den såkaldte Digital Millennium Copyright Act fra 1998, der fritager Internet-udbydere og søgemaskiner fra et ansvar overfor eventuelt ulovligt materiale, der uden deres viden måtte passere gennem firmaernes servere.
Anklagemyndigheden i retssagen fremførte overfor dette argument, at Napster udmærket er klar over, at den illegale praksis finder sted, hvorfor de burde have stoppet trafikken. Hvordan alle disse argumenter vil påvirke de tre dommere, vil den fortsatte retssag vise.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her