Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

13. oktober 2000


Problemer med muslimsk gravplads
*Kirkeministeriet bad for to uger siden 11 statslige myndigheder om at tilkendegive, hvorvidt de kunne afstå et stykke land til en muslimsk gravplads, men da svarfristen udløb torsdag havde kun fem myndigheder reageret. Det drejer sig om Luftfartsvæsenet, Landbohøjskolen, Nationalmuseet i Brede, Danmarks Meteorologiske Institut og Kriminalforsorgen.
»I alle tilfælde var svaret desværre negativt, men vi håber stadig på, at der er bid hos en af de øvrige seks institutioner,« siger Pernille Esdahl, der er fuldmægtig i Kirkeministeriet.
Det Islamiske Trossamfund har i flere år forgæves ledt efter et stykke jord og henvendte sig i sidste måned til menneskerettighedskommissær Ole Espersen for at få ham ind i sagen, da de følte, at det kommunale bureaukrati stod i vejen for ønsket om en begravelsesplads.

Det offentliges IT-indsats styrkes
*Borgernes og virksomhedernes brug af Internet til kontakt med den offentlige sektor skal lettes med en række nye IT-initiativer fra forskningsminister Birte Weiss (S). Ministerens udspil skal især styrke den offentlige net-portal danmark.dk og sikre mulighed for, at den enkelte borger kan sammensætte en personlig side, hvor man får adgang til egne data og de offentlige oplysninger, der har særlig interesse for én selv. Ministerens udspil, som bliver nærmere udmøntet i løbet af efteråret, vil i løbet af de næste fire år koste 150 mio. kr. Heraf skal 40 mio. kr. gå til at opkvalificere portalen danmark.dk, mens 50 mio. kr. skal bruges på at udvikle muligheden for den personlige tilpasning af siderne.

Danske soldater snart til Etiopien
*»Der er nu grundlag for, at den danske regering kan træffe en beslutning og komme med en indstilling til Folketinget om at lade danske soldater deltage i en fredsbevarende styrke i Etiopien. Det vil vi gøre hurtigst muligt,« sagde udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) i går. Hvornår det sker, kunne han dog ikke fortælle noget om.
Etiopien har i et brev til FN’s generalsekretær Kofi Annan gjort rede for, at landet ikke længere har noget imod, at danske soldater deltager i en fredsbevarende styrke i Etiopien. Der er ikke givet nogen begrundelse for den beslutning.
Etiopien har ellers hidtil blokeret for dansk deltagelse i fredsstyrken med den begrundelse, at Danmark har givet opholdstilladelse til en snes modstandere af den etiopiske regering. Det er en gruppe asylansøgere, der ifølge den etiopiske udenrigsminister, Seyoum Mesfin, har begået krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Hamas-fanger løsladt
*Den palæstinensiske administration løslod torsdag de fleste af de hidtil fængslede medlemmer af den fundamentalistiske gruppe Hamas. Det oplyste Hamas til nyhedsbureauet AFP. Hamas er imod de fredsaftaler, som palæstinenserlederen Yasser Arafat har indgået med israelerne, og Hamas er derfor blevet bekæmpet af de palæstinensiske selvstyremyndigheder. Israel har hele tiden afvist, at Arafats folk har gjort nok for at få standset Hamas. Samtidig er det fredsprocesmodstandernes erklærede mål at sikre en fortsat palæstinensisk opstand. Ifølge nyhedsbureauet Reuter mødtes Irans udenrigsminister Kamal Kharrazi onsdag aften i Syriens hovedstad Damaskus med ledere fra palæstinensiske ekstremistgrupper.
»Samtalerne gik ud på at drøfte de måder, der sikrer en fortsat opstand mod den zionistiske fjende,« sagde Ahmed Jibril efterfølgende. Jibril leder en gruppe, der er kendt under navnet Generalkommandoen for Folkefronten for Palæstinas Befrielse (PFLP-GC).
Nyhedsanalyse her på siden og artikel på forsiden

Eksplosion på destroyer i Yemen
*Mindst fire amerikanske søfolk blev torsdag dræbt, og 10 savnes fortsat, efter at en gummibåd med sprængstoffer eksploderede ved et amerikansk krigsskib i Aden Havn i Yemen. USA’s regering antager, at der var tale om et terrorattentat, og præsident Bill Clinton lovede torsdag aften, at bagmændene i givet fald vil blive fundet.
Mellem 10 og 12 amerikanske søfolk fra destroyeren Cole var fortsat savnet torsdag aften.
»De var blot i færd med at gøre deres pligt. Hvis dette var en terrorhandling, så var det en nedrig og kujonagtig handling. Vi finder de ansvarlige,« sagde Clinton i tale på tv.
Ved eksplosionen, der fandt sted ved Coles ankomst, blev mindst 35 besætningsmedlemmer såret, oplyste USAs flåde. Militærkilder sagde, at der måske var tale om et selvmordsangreb begået af to mænd om bord på en gummibåd. De to var i færd med at hjælpe Cole med fortøjningerne, da de ifølge øjenvidner pludselig med rank holdning stillede sig i ret position. Umiddelbart efter eksploderede gummibåden.

USA ophæver sanktioner
*Jugoslaviens nye præsident Vojislav Kostunica fik torsdag besøg af en den amerikanske diplomat Jim O’Brien, og fra Washington forlød det, at USA’s præsident Bill Clinton nu går ind for en omgående ophævelse af sanktionerne mod Jugoslavien.
Clinton meddelte, at alle sanktioner, bortset fra dem der er rettet direkte mod Milosevic og hans nærmeste, nu skal ophæves: »USA har en stor interesse i at støtte Jugoslaviens nyvalgte ledere, mens de arbejder på at opbygge et virkelig demokratisk samfund,« sagde Clinton.
Udlandets interesse afspejler imidlertid et af Kostunicas problemer. Den nye præsidents forsøg på at befæste magten er en balancegang, hvor han ikke kan fremstå for vestvendt. Derfor advarer han mod fremmed indblanding i landets interne anliggender.
»Vi er nødt til selv at klare dette. Hvis det er en undskyldning for udenlandsk indblanding, så er det et problem,« sagde Kostunica, som samtidig beskyldte USA for tidligere at have »blandet sig i vores indre anliggender«.

Valgsejr til Sri Lan-kas regeringsparti
*Sri Lankas regerende Folkealliance PA (Folkealliancen) vandt med 107 mandater tirsdagens parlamentsvalg i landet, men partiet fik ikke det absolutte flertal, det havde drømt om. Partiet vil være nødt til at skabe en koalition omkring sig, før det kan danne regering, fremgik det af et forsinket valgresultat, der blev offentliggjort torsdag.
Det ledende oppositionsparti, Det Forenede Nationale Parti, vandt 89 af parlamentets 225 mandater.
Tirsdagens valghandling blev ifølge uafhængige iagttagere i alvorlig grad hærget af mord, bombeattentater og valgfusk.
»Vores iagttagere pegede på en række områder, som bekymrer os på grund af omfanget af vold og tvivlsom valgpraksis,« oplyser lederen af delegationen af EU-observatører, John Cushnahan.

Tidl. premierminister dømt for korruption
*Indiens tidligere premierminister P. V. Narasimha Rao blev torsdag kendt skyldig i anklager om bestikkelse og idømt tre års i fængsel.
Samme dom fik tidligere indenrigsminister Buta Singh, og begge mænd blev desuden idømt en bøde på 100.000 rupees, cirka 20.000 danske kroner.
Begge har indtil den 9. november til at appellere dommen til den indiske højesteret.
De to tidligere ministre er kendt skyldige i at have udbetalt store beløb til det regionale parti Jharkhand befrielses Front for at få dem til at støtte Raos regerende Kongresparti i en afgørendende mistillidsafstemning i parlamentet den 28. juli 1993. Rao’s regering overlevede dengang knebent afstemningen.
Forsvarsadvokat, R.K. Anand, meddelte efter domsafsigelsen, at Rao tog dommen helt roligt.
»Vi appellerer dommen og strafudmålingen til Højesteret. Jeg argumenterede for minimumstraf, men dommeren valgte at idømme tre år,« sagde han.
»Vi er sikre på, at vi vil vinde appelsagen i Højesteret.«
Rao, som gennemførte Indiens første markeds-økonomiske reformer, var premierminister fra 1991 til 1995. Den nu 79-årige Rao er den første indiske premierminister, der er blevet dømt for korruption.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her