Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

3. oktober 2000


Putin melder sig som mægler
?Jugoslaviens oppositionsleder langede mandag ud efter såvel Rusland som USA, mens en bølge af protester rullede hen over Serbien.Den russiske præsident, Vladimir Putin, oplyste, at han var »rede til at møde begge kandidater« for at løse den politiske krise i Jugoslavien, men den russiske henvendelse forblev ubesvaret fra de to parter i konflikten. Oppositionen boykotter anden runde af præsidentvalget søndag, fordi den hævder allerede at have vundet første runde stort over præsident Slobodan Milosevic.
Oppositionskandidaten Vojislav Kostunica beskyldte Rusland for ubeslutsomhed og sagde samtidig, at USA indirekte går Jugoslaviens præsident, Slobodan Milosevics ærende.

Erhverslivet ’overlever’ dansk nej
?Dansk erhvervsliv behøver ikke politisk førstehjælp efter det danske nej, mener førende økonomer
»Omkostningerne ved det danske nej er ikke så store, at der er behov for væsentlige bedre erhvervsstøtteordninger end dem, vi har i forvejen,« siger lektor Bent Greve, RUC. Han bakkes op af overvismand i Det Økonomiske Råd, Niels Kærgård, der mener, at de direkte virkninger af ømu-afstemningen er meget begrænsede.
Finansordfører i Socialdemokratiet, Jan Petersen, afviser da også krav fra CD og de radikale om lempelser for erhvervslivet: »Erhvervslivet står ikke over for en økonomisk katastrofe efter det danske nej, og vi lægger ikke op til ændringer i vores finanslovsforslag,« siger han.

Briterne går det danske nej i bedene
?Syv ud af ti briter ville følge de danske vælgere og stemme nej til euroen, hvis der var folkeafstemning i Storbritannien i dag.
Meningsmålingen fra analyseselskabet MORI, der blev offentliggjort mandag, viser desuden, at 46 procent helst ville melde Storbritannien helt ud af det europæiske samarbejde.
Resultatet kommer netop som de EU-skeptiske konservative indleder deres årlige kongres, og er en yderligere styrkelse af partiets leder William Hague, der de seneste uger har oplevet de mest positive meningsmålinger i otte år.
Dog viser meningsmålingen, at 40 procent af de adspurgte mener, at Blair er den bedst kvalificerede på posten som Storbritanniens leder. Hague fik kun opbakning fra 21 procent

S bagland støtter Nyrups EU-kurs
Socialdemokratiets hovedbestyrelse blåstemplede mandag aften de konsekvenser for partiets EU-politik, som statsminister Poul Nyrup Rasmussen har draget efter folkeafstemningens nej til euroen. Hermed blæste hovedbestyrelsen på krav fra en gruppe af partiets EU-skeptikere, der har forlangt både en større kursændring i Socialdemokratiets EU-politik optagelse af EU-modstandere i regeringen og garantier for, at regeringen står fast på vetoret og offentligt garanterer, at der ikke kommer nye folkeafstemninger om Danmarks EU-undtagelser.

Etiopien afviser danske FN-soldater
Uenigheden mellem Danmark og Etiopien består trods et møde mandag mellem udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) og hans etiopiske kollega, Seyoum Mesfin, i København.
Efter mødet stod det klart, at Etiopien stadig ikke vil acceptere dansk deltagelse i den fredsbevarende FN-styrke, der skal sikre våbenhvilen mellem Etiopien og Eritrea. Omvendt afviser Helveg Petersen, at den etiopiske udenrigsminister under mødet dokumenterede sine beskyldninger om, at Danmark huser etiopiske krigsforbrydere. Det havde Mesfin ellers lovet. Striden drejer sig om 70 flygtninge, som Danmark modtog via FN i 1994 og 1995.
Ifølge Etiopien er omkring 20 af dem terrorister. Danmark kan i teorien stille med op mod 400 mand, men Mesfin fastholdt mandag, at dansk deltagelse fortsat er et åbent spørgsmål.

Oliepriser udløser varmehjælp
?Regeringen er på vej med kontant hjælp til de svagest stillede pensionister, skriver Politiken mandag.
Når Folketinget åbner tirsdag, vil statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) præsentere en ældrepakke, som blandt andet indeholder et millionbeløb til ekstra varmehjælp til de ca. 200.000 pensionister, der kun har folkepensionens grundbeløb og ATP.
Varmepengene skal kompensere for de forhøjede varmeudgifter, der er fulgt i kølvandet på den kraftige stigning i oliepriserne. Det kan ske ved at forhøje den maksimale grænse for varmehjælp, erfarer Politiken. Der vil være tale om en model, som tager højde for, at oliepriserne kan begynde at falde igen.

11 gidsler undslipper filippinske oprørere
?Det filippinske militær reddede mandag 11 filippinske gidsler ud af de 16, som fortsat tilbageholdes af den muslimske oprørsgruppe Abu Sayyaf på den sydlige ø Jolo, meddelte præsident Joseph Estrada over den lokale radio.

Trøjborg skrotter omstridt gift-projekt
?Udviklingsminister Jan Trøjborg (S) har definitivt opgivet et meget omdiskuteret projekt til afbrænding af 900 ton forældede sprøjtegifte i Mozambique.
Stærk modstand blandt lokalbefolkningen og hos den cementfabrik, som skulle stå for afbrændingen, fører til, at projektets danske del til omkring 70 mio. kroner nu skrottes. Cementfabrikken i Matola uden for hovedstaden Maputo ønsker ikke at medvirke i langsigtet afbrænding af farligt affald, da den frygter at miste markedsandele som følge af den negative omtale.
Projektet, der blev undfanget i nuværende EU-kommissær Poul Nielsons tid som udviklingsminister, vakte fra begyndelsen harme hos Greenpeace, Basel Action Network og andre internationale miljøorganisationer.

Alkoholikere lades i stikken
?Samfundet lader en stor gruppe af de allersvageste alkoholikere i stikken, skriver Aktuelt. Tilbuddene om afvænning til de mest belastede misbrugere er blevet voldsomt forringet i løbet af de sidste 10 år. I dag er der således kun omkring 100 døgnpladser, mod 200 pladser i 1990.

Pædagoger fastholder strejke
?De københavnske fritidshjems- og klubpædagoger fortsatte mandag en strejke, som de indledte forrige onsdag i protest mod en række besparelser på området.
Københavns Forældre Organisation (KFO) støtter pædagogerne, og formanden for BUPL i København, Henriette Brockdorff, forventer nye aktioner og happenings i løbet af de nærmeste dage.

Bankfusion skal ses efter i sømmene
Forbrugerrådet håber, at der bliver sat en kæp i hjulet på fusionen mellem Danske Bank og Realdanmark, og at den bliver bremset inden udgangen af året.
»Det er stærkt bekymrende, at en virksomhed får lov at blive så stor, som tilfældet er med Danske Bank. Erfaringen viser, at når et marked får så store aktører bliver den reelle konkurrence i branchen sat ud af drift. Vi håber på, at den ikke bliver til noget,« siger afdelingsleder i Forbrugerrådet, Villy Dyhr, der sætter tillid til den nye og skærpede fusionskontrol, der trådte i kraft 1. oktober.
Det er dog usikkert, om den ny konkurrencelov vil berøre fusionspartnerens planer. Erhversminister Pia Gjellerup sagde i går, at den dog betyder, at fusionen vil blive grundigt gennemgået.
»Der vil blive kigget grundigt på fusionen. I den nye lov bliver der set meget fornuftigt på reglerne både i bankloven og i konkurrenceloven, og der bliver set på, om der er en reel konkurrence – selv når der er en, der bliver meget, meget stor. Og det, synes jeg sådan set, bliver en meget spændende første sag under den nye konkurrencelov,« siger erhvervsministeren til Ritzau.
Den nye koncern, der kommer til at hedde Danske Bank, har et sted mellem en fjerdedel og en trediedel af de danske bankkunder under sig. Bliver fusionen godkendt, bliver Den Danske Bank en af Nordens største banker med en samlet balance på 1,3 billioner kroner – eller sagt med andre ord 1.300 milliarder kroner – og en egenkapital på 58 milliarder kroner.
Den nye Danske Bank kommer til at stå stærkt inden for detailbank (almindelige bankforretninger), realkredit, livsforsikring, pension og investeringsforeninger.
Koncernen har over tre millioner privatkunder, 150.000 mindre og mellemstore erhvervskunder plus 12.000 store virksomheder og store investorer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu