Pensionisterne sidder med nøglen til Det Hvide Hus

Sundhedsforsorgen for de ældre er det centrale tema i den amerikanske valgkamp

På prærien
SIOUX FALLS, South Dakota – Juanita Coffey sidder dybt nede i den lænestol, hun har fået lov at medbringe til sin sidste station på en lang livsvej – alderdomshjemmet Prairie Crossings Assisted Living Center. Selv om det er tidligt på formiddagen, er øjnene lidt blanke og stemmen tynd. Humøret er da også skidt. Nuvel, fru Coffey bor på lidt af et luksushjem for ældre amerikanere, som sagtens kunne leve op til dansk standard. Det koster hende 2.000 dollar om måneden, hvilket dækkes af en privat forsikring.
Men Juanita Coffey lider som næsten alle mennesker i hendes alder af en kronisk sygdom og har ikke råd til at betale 400 dollar om måneden til medicin for at holde sin sukkersyge i ave i ret lang tid endnu.
»Når pengekassen er tom, ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kunne aldrig forestille mig at tigge mine børn om hjælp. De har allerede mere end nok at tage sig af,« siger hun resigneret.
Bestyreren af alderdomshjemmet, en kvinde på ca. 30, nikker bifaldende.’
»Ja, næsten alle vore logerende må hver måned betale mellem 100 og 600 dollar ud af deres egen lomme til medicin. Det er ikke let. Men situationen er langt værre for de ældre mennesker, der stadig bor hjemme og som skal leve af en statspension på 5-600 dollar om måneden. Mange af dem kan ikke klare den.«

Varmeste valg-emne
Velkommen til det varmeste emne i den amerikanske valgkamp! USA’s voksende ældre befolkning er faret i flint over de høje priser på medicin og beskylder de farmaceutiske selskaber for at opkræve overpriser. Demokraten Al Gore har ikke været sen til at gribe fat i den lange ende og kalde virksomhederne alle mulige grimme fyord.
Selv hans republikanske rival George W. Bush, hvis laissez-faire filosofi i princippet er i strid med prisregulering, har følt sig nødsaget til at fremlægge forslag til at løse dette problem.
Når de skal fiske efter stemmer – og pensionister stemmer i større tal end andre aldersgrupper i USA – så er præsidentkandidater villige til at give køb på partiideologien.

Pensionist-jagt
Jagten på pensioniststemmer i denne valgkamp har især været koncentreret om Florida, hvortil mange amerikanere flytter på deres gamle dage. Indtil for en måned siden var det politiske iagttageres opfattelse, at solskinsstatens guvernør Jeb Bush, lillebror til Texas-guvernør George W. Bush, og det cubanske eksilsamfunds politiske styrke i Miami ville tippe staten til republikanerne. Men det har de måttet bide i sig. Meningsmålinger viser nu uafgjort mellem Gore og Bush.
At valgkampens mest stridbare emne er blevet sundhedsforsorg for ældre – børn er blevet lagt i glemmeskuffen – skyldes hovedsageligt kampen om Florida. Hvis Bush taber i denne delstat, kan han godt vinke farvel til Det Hvide Hus. Sådan er den politiske geografi indrettet i 2000. Gore står til at vinde Californien, New York, New England og et par industristater i Midtvesten. Det er muligvis nok. Hvis han tilmed sikrer sig Florida, er slaget ovre.

Over for national krise
Set med ældreforsorgens briller er den ensidige fokus på dyr medicin absurd. USA står nemlig over for langt større problemer, som politikerne skal tage stilling til, inden det bliver for sent. Én af de mest påtrængende er for få finansielle midler til at drive alderdomshjem for en befolkning, der lever længere som følge af kolossale fremskridt inden for lægevidenskaben.
»Det skyldes nok uvidenhed blandt politikere, men for tiden er 2.000 ud af 20.000 alderdomshjem i USA gået konkurs. Mange af dem er ved at lukke her og nu. Andre er på vej,« siger Dan Fosness, der er regional leder af Good Samaritan Society’s 19 institutioner i South Dakota.
I en befolkningstynd stat som South Dakota bliver det sværere og sværere for en religiøs, selvejende institution som Good Samaritan Society (non-profit) at drive forretning. Det skyldes, at langt de fleste ældre kommer fra landbruget, hvor kun få sparer op til deres gamle dage. Otte ud af 10 hjem i staten befinder sig i finansielle vanskeligheder.
»Kun fire ud af ti ældre på vores hjem betaler selv. Resten modtager støtte fra delstaten og fra Washington, men det forslår ikke. Vi bliver hele tiden nødt til at hæve den daglige pris for de private logerende for at dække det underskud, som utilstrækkelig midler fra myndighederne til de ikke-betalende gæster medfører. På et eller andet tidspunkt går det galt – også for os,« forudsiger Dan Fosness.
»Vi står over for en national krise, som kun vi i branchen kan øjne lige om hjørnet.«
Good Samaritan Society’s 19 alderdomshjem i South Dakota (200 i hele USA) er rimelig godt spredt rundt i den 600 km lange og 350 km høje landbrugsstat. Spørgsmålet er, hvor lang tid den selvstændige institution kan bevare et så udstrakt net.
»Landsbyerne tømmes for unge mennesker, der søger arbejde i de store byer eller i andre delstater. Hospitaler og klinikker lukker eller flytter med. Det betyder, at alderdomshjem bliver tvunget til at virke mere som hospitaler end almindelig forsorg, fordi mange af de ældre ikke har mulighed for at rejse lange distancer til hospitaler i større byer,« forklarer Fosness.

Investeringer er løsning
Inden længe vil langt de fleste ældre i en stat som South Dakota tilbringe deres sidste år i en institution i en fremmed storby uden kontakt med deres hjemstavn. Hvad lokalpatrioter i South Dakota frygter er i realiteten en udtynding af landbefolkningen til næsten ingenting – en udvikling, som allerede står for døren. En 120 år gammel livsform risikerer at uddø.
»Jeg ser kun en løsning. Forbundsstaten bliver nødt til at investere enorme summer af sit budgetoverskud i at betale den fulde udgift for hver ældre amerikaner, som ikke har råd til at leve mange år på en institution. Antallet af senge skal fordobles i løbet af de næste 20 år for at følge med efterspørgslen,« siger Dan Fosness.
»Uanset om den næste præsident bliver demokrat eller republikaner, kan han ikke se bort fra denne krise. Den kommer.«

*Dette er den femte artikel i en serie fra midtveststaten South Dakota – et sted, man aldrig hører om under det amerikanske præsidentvalg. De første tre artikler blev bragt 6. oktober, den fjerde 11. oktober. Serien fortsætter.