Læsetid: 1 min.

Den positive ånd fra Biarritz

14. oktober 2000

Fælles vilje til reform, men få konkrete fremskridt

Knasterne
BIARRITZ – Frankrig, der har EU-formandskabet, gjorde i går sit for at tromme en stemning af positiv fremdrift op omkring de svære traktat-forhandlinger.
»Ånden fra Biarritz er positiv,« erklærede Frankrigs Europa-minister Pierre Moscovici.
Diplomater vurderer, at viljen til kompromis er til stede på de mange områder, hvor veto-retten skal opgives. Men der gives ikke store chancer for, at EU går over til flertal på skatteområdet og miljøafgifter.
Andre store knaster er immigration og asyl, og handelspolitik. Det er ømme punkter for Frankrig, og alle franske indrømmelser besværliggøres voldsomt af, at udsigten til det franske præsidentvalg om halvandet år, hvor socialisten, premierminister Lionel Jospin, stiller op mod gaullisten, præsident Jacques Chirac.

Stemmefordeling
Det svære spørgsmål om nyfordeling af stemmer i ministerrådet er uløst:
»Vi skal væk fra den absurde situation, hvor vi styrer mod et EU med 27 medlemmer, hvor 11,6 procent af befolkningen i EU udgør et blokerende mindretal under afstemningnerne. Oprindeligt var det 35 procent,« sagde Moscovici.
Spekulationerne går på, hvorvidt Tyskland, som EU største land med 80 millioner mennesker, vil kræve flere stemmer end Frankrig.
Men Tyskland fastholdt i går en taktisk lav profil, og undlod at kræve flere stemmer, som dets størrelse beretter til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her