Læsetid: 5 min.

De radikale kvinders hersen gav bagslag i Ribe

4. oktober 2000

De skrappe, radikale kvinder dominerede valgkampen for meget, og partiet er for langt væk fra husmændene, mener formanden for Dansk Familielandbrug i Ribe Amt, der stemte nej til euroen

Det delte Danmark
Orkanen lige før jul lagde to lader ned, så det lille husmandssted uden for Gørding i Vestjylland er ikke helt kommet på fode endnu. Men de fritgående kvier springer sunde og raske rundt, og ejeren af det traditionelle landbrug, Gunnar Schmidt, er ved godt mod, for han fik det nej til euroen, han ønskede.
52-årige Gunnar Schmidt er radikal bondemand på sin fædrene gård, som hans far var det før ham. Han har ikke fulgt partilinjen. Især de radikale kvinder er langt fra rødderne, mener han.
»De har været meget dominerende og herset med os. Det har lige som ligget i luften, at hvis man ikke kunne se deres argument, var det fordi vi var dummere, end vi havde lov til at være. Sådan nogle prædikanter får altid de røde lamper til at blinke ved mig,« siger Gunnar Schmidt, der med udtrykket radikale kvinder henviser til Marianne Jelved, Lone Dybkær, Elizabeth Arnold og Margrethe Vestager.
»Kvinderne har jo gjort det helt bevidst. De har været ved stylisten og fået lavet plakater, fordi nogle analyseinstitutter har sagt, at det især var kvinderne, der var EU-skeptiske. Så det har kørt på, at kvinder forstår kvinder bedst, eller hvad argumentet end var.«

Provokerende
Gunnar Schmidt synes, at det har virket modsat.
»Det har virket provokerende, når vi på det nærmeste blev kaldt skvaddermikler, fordi vi har nogle seriøse modargumenter og en sund skepsis. Det har haft den modsatte virkning,« siger Gunnar Schmidt, der bestemt ikke føler sig dum i EU-spørgsmål.
Hans tre daglige aviser – Information, Politiken og JydskeVestkysten samt Radioens P1, har dækket både for- og imod-argumenter så grundigt, at den sidste tid op til afstemningen bar præg af gentagelser, mener han.
I det hele taget er der et skisma mellem de radikale i København og fodfolket på landet.
Partiet har udviklet sig til at være for akademikere, og der mangler interesse for landdistrikterne og de tyndt befolkede områder.
»De lytter ikke til os almindelige vælgere. Selvfølgelig bliver det debatteret til landsmøderne, hvor de så siger, jamen vi har 80 procent tilslutning til vores politik, så de mener baglandet er i orden. Men det er ikke nødvendigvis dem, der kommer til landsmøderne, der udgør baglandet. Mange af dem, som er imod partiets EU-linje har ikke lyst til at stille op til spanking af de radikale kvinder, så bliver de hellere hjemme og brummer i skægget.«

Overivrige politikere
Selv stemte han nej, fordi de danske politikere er for ivrige med at blive integreret i EU.
»Befolkningen er ikke med på at al lovgivning skal harmoniseres med EU i det tempo politikerne lægger op til. Lad os nu lige følge lidt med,« siger Gunnar Schmidt over frokostbordet, hvor der både er karrysild, parmaskinke og foccaciaboller. Reolen i den lavloftede stue bugner af klassikere – Herman Hesse, Pablo Neruda og Sonnergard ved siden af Trivial Pursuit og på cd’en ligger den seneste Benny Andersen-indspilning.
»Det jeg er mest nervøs for er nok at give afkald på vores selvstændige måde at forvalte vores samfund på. At den fælles valuta fører til fælles skattepolitik og arbejdsmarkedspolitik. Det fører til en anden måde at finansiere vores velfærd på.«
Han syntes, at vi allerede har set de første eksempler på det.
»Efterlønnen er blevet en halv forsikringsordning, som vender den tunge ende nedad. I landbruget kan vi tegne en sygedagpengeforsikring, hvor vi kan få dagpenge i tilfælde af sygdom, men præmien er blevet større, så den vender også den tunge ende nedad. Et tredje eksempel er en vikarordning i landbruget, som staten var så venlig at støtte os med, men støtten bliver mindre og mindre. I stedet siger politikerne, at vi kan tegne en forsikringsordning, som den, de har i Holland.«

Skidt fordeling
– Men nyder landbruget ikke godt af EU-støtte?
»Erhvervet som helhed nyder godt af EU. Men 80 procent af den samlede landbrugsstøtte, og det er jo meget, det er cirka halvdelen af hele EU’s budget, det går til 20 procent af bønderne i EU. Det syntes jeg er en skidt fordeling af et kæmpe beløb,« siger Gunnar Schmidt, der mener det går ud over de små landbrug.
»Hver dag forsvinder syv-otte små landbrug eller cirka 3.000 om året. I øjeblikket sker der det, at vi får banket en hel masse jord sammen til nogle kæmpe godser, som ingen private har mulighed for at overtage. Så skal vi give los for aktieselskab-dannelser og så er det slut med selveje, det mener jeg er forkert. Samfundet har jo også interesse i at bevare landdistrikterne og give unge mennesker en chance for at tage over.«
Han er formand for Dansk Familielandbrug i Ribe Amt, der tæller godt 9.000 aktive medlemmer og 6.000 b-medlemmer på landsplan. Derudover er han et »andelsmenneske«, som er medlem af tre andelsselskaber.
På trods af at han har stemt nej alle gange til EU siden 1972, er han ikke imod EU. Det er mere for at give et signal om, at befolkningen skal kunne følge med, og at også Østeuropa bliver indlemmet i det tempo, de kan være med til.
»EU skal udvides mod øst, fordi vores venner trænger til at komme ind og få solidaritet og støtte. Så vi ikke kun fylder deres butikker, men så de også kan komme af med deres varer i vores. Vi skal acceptere, at det sker i forskellige hastigheder, fordi vi er forskellige. For eksempel er de konvergenskrav, man stiller til Østlandene for at komme med i ØMU’en, jo ret skrappe. De er voldsomt hæmmende for hele den sociale udvikling og velfærd i de lande, fordi de er nødt til at føre en meget stram økonomisk politik. Det går altid ud over de svageste.«
»Udviklingen skal ske i et tempo, hvor vi kan nå at bygge de demokratiske organisationer op. Så befolkningen kan være med og se sig selv som en del af det. Vi kan godt tage en afstemning om euroen igen, men ikke før politikerne kan mærke, at befolkningen syntes, at det er en god ide. Politikerne skal stikke en finger i jorden, før de vover sig ud igen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu