Læsetid: 4 min.

’Det er så nemt at skyde en araber’

5. oktober 2000

Så længe Barak har en så arrogant indstilling, er der ikke noget stort håb om at komme videre, med fredsprocessen, siger Hashem Mahamid, der er medlem af det israelske parlament

UMM EL FAHEM – Der er atter kunder på benzinstationen ved hovedvejen, og oppe i byen har butikkerne slået metalskodderne fra. Posthuset, som blev raseret under de seneste dages uroligheder, har krydsfinerplader i de smadrede vinduer, og håndværkere er i gang med at udbedre skaderne.
Var det ikke for grænsepolitiets grønne jeep, som med jævne mellemrum afpatruljerer gaderne, ville alt på overfladen virke normalt.
Men under dækket af gadebilledets dagligdags gøremål ulmer den uro, som i fem dage fik Umm el Fahem til at minde om en slagmark.
Der bor 30.000 israelske arabere i Umm el Fahem, som ligger på toppen af Wadi Ara bjergpasset. Der er ikke mere end et par kilometer til Vestbredden, og som mange andre steder i den israelsk-arabiske sektor varede det ikke længe, før sammenstødene mellem israelske soldater og palæstinensiske demonstranter på de besatte områder forplantede sig hertil.

Ikke kun Sharon
»I hvilken retning, udviklingen går nu, er helt op til ministerpræsidenten,« siger den israelske araber Hashem Mahamid til Information.
Han er medlem af det israelske parlament Knesset, og var allerede, mens han for år tilbage var borgmester i Umm el Fahem, ihærdig fortaler for israelske araberes ligestilling. Hashem Mahamid har tidligere på dagen deltaget i begravelsen af et offer for urolighederne i landsbyen Kafr Manda i Galilæa, og betegner situationen som meget alvorlig.
»Det er mange års opsparet frustration, som er kommet op til overfladen, både her og blandt palæstinenserne på de besatte områder,« siger han.
»De kæmper for deres egen stat og vi for at blive anerkendt som borgere med lige rettigheder, men vores sag er fælles.«
Ifølge Mahamid var Ariel Sharon fra det højreorienterede Likud-parti kun gnisten, som antændte bålet, da han sidste torsdag viste sig på Haram al Sharif i Jerusalem. Stedet, som jøderne kalder Tempelbjerget, er et af de ømtåleligste punkter i den kriseramte fredsproces, og da Sharon, som står i spidsen for oppositionen i Knesset, viste sig kom det øjeblikkeligt til demonstrationer, og de første dødsofre meldte sig.
»Jeg er ikke nogen religiøs mand, men jeg ser Sharons manglende respekt for Al Aqsa (den muslimske helligdom på Haram al Sharif, red.) som et udtryk for den generelle israelske disrespekt for fredsprocessen og det palæstinensiske folk. Dermed deler vi båd med palæstinenserne på de besatte områder, og hovedproblemet er Ehud Barak,« tilføjer Hashem Mahamid.

Skrøbelig våbenhvile
I Umm el Fahem har urolighederne kostet tre mennesker livet. Situationen tilspidsedes alvorligt mandag eftermiddag, da 10.000 af byens indbyggere demonstrerede langs hovedvejen for at tilkendegive deres støtte til palæstinenserne på Vestbredden. Politiet kom til for at opløse demonstrationen, hvorefter det kom til sammenstød og den første demonstrant blev skudt.
»Det er så nemt at skyde en araber,« siger Hashem Mahamid vredt. »Det ville aldrig være sket, hvis det havde været jødiske demonstranter.«
Han fortæller, at det bestemt ikke er første gang, politiet går hårdhændet til værks over for israelske arabere, men at der nu er kommet en ny generation, som kender mere til deres egne rettigheder og vil have dem. Og fordi han ikke kan se, demonstrationerne har ført til nogen bedring i forholdet, mener han også, det er en særdeles skrøbelig våbenhvile, som hurtigt kan blive afløst af nye sammenstød.
»Lige så længe Barak har været ministerpræsident, har jeg forsøgt at få et møde med ham for at drøfte problemet,« tilføjer Hashem Mahamid. »Forleden havde han pludselig tid til at møde mig, men han foreslog et tidspunkt, hvor jeg skulle med til en begravelse af en af de omkomne her fra byen, og det tror jeg godt, Barak vidste.«

Baraks arrogance
»Fredsprocessen er i meget store vanskeligheder,« siger Hashem Mahamid. »Og så længe, Barak har en så arrogant indstilling, er der heller ikke noget stort håb om at komme videre.«
Men samtidig påpeger han, at de voldsomme uroligheder måske alligevel kan bidrage til at kickstarte fredsprocessen.
Efter Ariel Sharons besøg på Tempelbjerget må Ehud Barak slå en streg over planerne om at invitere Likud med i et regeringssamarbejde, hvilket med stor sandsynlighed ville have nedfrosset fredsprocessen i lang tid fremover.
Men der skal nogle initiativer til for at genoprette de israelske palæstinenseres tillid til landets regering, og dette skal komme fra Ehud Barak.
»Det er svært at sige, hvad der kommer til at ske nu,« siger en mand, som står og læsser noget værktøj af ved posthuset. »Men jeg er temmelig skeptisk med hensyn til det hele. Her i byen er folk vrede, og der skal meget lidt til, før det går løs igen.«
De israelske arabere har altid levet med en splittet identitet. De lever som statsborgere i Israel, men har ikke desto mindre stadig svært ved at føle sig ligestillede med landets jødiske befolkning.
»De seneste dage har fået Umm el Fahem til at føle sig mere palæstinensisk end tidligere,« siger Nagib, som har et lille pladeværksted i en af byens sidegader. »Vi har fået at føle, at vi har en hel masse til fælles med palæstinenserne på Vestbredden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu