Læsetid: 3 min.

Siegfried Lenz: I vender tilbage til os

10. oktober 2000

Det hører til demo-kratiets betingelser, at afgørelser kan gå én imod. Men Dan-mark skal nok vende tilbage til Europa, forventer den tyske forfatter Siegfried Lenz

Set fra det tyske
»Jeg har lært af min ven Klaus Rifbjerg, at Danmark er forbeholdenes landÇ« siger den tyske forfatter Siegfried Lenz. Information har ringet ham op for at høre, hvordan han som politisk engageret forfatter – Siegfried Lenz er socialdemokrat – vurderer det danske nejs betydning.
Siegfried Lenz er imidlertid ikke særligt bekymret, selvom han beklager nej’et.
»Jeg er helt sikker på, at Danmark nok skal komme tilbage. Og også, at alle vil hilse det velkomment,« erklærer han.
– Der er jo en stor skepsis mod det europæiske fællesskab i de europæiske befolkninger. Også i Tyskland ville det måske blive et nej, hvis der var folkeafstemning?
»Det er jeg slet ikke sikker på,« svarer Siegfried Lenz.
Han ser i grunden det danske nej som »en eminent menneskelig« reaktion på en ny situation. Man møder enhver krise med skepsis, mener han, »det er ganske naturligt.«

Folkets mening vigtig
– De ser det ikke som et symptom på, at parlamentarismen er i krise?
»Det er i så fald en permanent krise, men det er ikke for parlamentarismen. Når jeg tænker på mine oplevelser af det engelske parlament, hvor de er så hårde mod hinanden, at man tænker, at det går slet ikke – og så er det alligevel helt acceptabelt og ender med de kompromiser, der er selve parlamentarismens mening.«
– I Danmark er det det største flertal af folkevalgte nogensinde, der er blevet underkendt. Betragter De det ikke som et problem, at et flertal af befolkningen ikke føler sig repræsenteret i Folketinget?
»De har dog partier, som de kan stemme på. Og jeg betragter det ikke som så slemt, hvis befolkningen mener noget andet end parlamentet på enkeltspørgsmål. Hvis der blev udskrevet folkeafstemning om for eksempel dødsstraf, kunne det også være, at befolkningen ville mene noget andet end de folkevalgte. Det gode ved parlamentarismen er, at vi har mulighed for at vælge repræsentanter, og mulighed for vælge nogle andre, hvis vi er utilfredse.«
– Betyder det, at De slet ikke mener, man skal have folkeafstemninger?
»Lad os tage det schweiziske eksempel. Det er ofte blevet sagt, at Schweiz har for mange folkeafstemninger, og det har man givetvis også. Folkeafstemningen er et så vigtigt instrument, at man kun skal bruge det i spørgsmål, som er meget vigtige. Men det mener jeg også var tilfældet med den danske folkeafstemning om euroen.«
– I Danmark er det et stort problem, at vore folkeafstemninger om EU har betydet, at EU er blevet et spørgsmål om ja eller nej, og at diskussionen om Europa i det store og hele er blevet udgrænset?
»Jeg har stor tiltro – jeg har den allerstørste tiltro til det danske demokratiske sceneri. Og jeg glæder mig over at være nabo!«
»Men jeg sporer en vis fortrydelighed i Deres spørgsmål, og dertil vil jeg sige, at dét hører sig til.«
»Hvis De vidste, hvor tit vi har anledning til at være fortrydelige i Tyskland! Men det hører sig også til. Vi kan ikke forvente, at alle politiske beslutninger skal svare til vore egne ønsker,« slutter Sieg-fried Lenz.

FAKTA
Lidt om Lenz
Siegfried Lenz (f. 1926) er romanforfatter og skriver moralsk-engageret inden for en realistisk tradition. Hans vigtigste romaner knytter an til det tema i tysk efterkrigslitteratur, der kaldes Bewältigung der Vergangenheit, forvaltning af fortiden. Lenz’ gennembrudsbog var Tysk-time (1968), hvor han diskuterer han skyld og pligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu