Læsetid: 6 min.

Skriftens store gåde

25. oktober 2000

Merete Pryds Helles gigant-roman er lige så imponerende i sine overordnede mønstre, som den er træg i detaljen

Ny bog
Når man står i et gammelt hus, hvis vægge bærer tydelige spor af de mennesker, der for længe siden færdedes her mellem hinanden, tænker man undertiden: Om dog bare disse vægge kunne tale! Tænk hvis der fandtes en eller anden teknik, ved hvilken de fysiske omgivelser kunne aflyttes og afspilles, så vi ikke bare iagttog de længst afdødes spor, men også kunne høre deres stemmer og lytte os frem til deres længsler og drømme.
Samme idé kan man få, hvis man får en flintøkse eller en antik vase i hånden, således at man på sine fingerspidser fornemmer et andet menneskes nærvær i det skabende arbejde med og mod materialet. Ånd og sind sætter jo spor. Omvendt gælder det for den skabende, en kunstner f.eks., om at gøre sin tanke hul, så formen kan være i den og sætte sit aftryk.
Udtrykket: at gøre tanken hul, er lånt fra Fiske i livets flod, Merete Pryds Helles nye, kolo-enorme roman, der former sig som et eksperiment med svundne kulturer og tider, med arkæologien anvendt som metafor for forfatterens egen erindrende søgen efter de sproglige og mentale mønsterdannelser, der forener os med fortiden, såvel som dem, der omvendt adskiller os fra den. Nogle mennesker har, står der et sted, »en udstrakt verden, vi kan bevæge os igennem, mens den bevæger sig gennem os.«
Værket synes tænkt og udført i et sådant konstant vekselspil mellem mennesket og dets omgivelser.

Skriftens oprindelse
Første og tredje del udspiller sig i nutiden, hvor arkæologen Peter ferierer på Capri sammen med to døtre og en søn. Børnenes moder Rose døde ved datteren Nannas fødsel, i stedet slog han pjalterne sammen med svigerinden Kamma, der drømmer om en skønne dag at indtage pladsen som hustru. I Bagdad har Peter imidlertid for flere år tilbage forelsket sig i en engelsk kollega, som han lovede at komme tilbage og hente. Det har han i mellemtiden glemt, men det har Gwendolen ikke.
Samtidig trues Peters professionelle anseelse af en ung studerende Petrus, der som sin læremester er levende optaget af gåden om selveste skriftens oprindelse i det sumeriske rige for cirka 6.000 år siden. Peter forsvarer den teori, at skrivekunstens opdagelse må være et enkelt menneskes værk, én der en skønne dag må have sagt til sig selv, at der da for pokker måtte være en nemmere måde at sende en meddelelse på end via lerfigurer i forseglede krukker.
Dette enkelte menneske har Petrus mirakuløst fundet frem til, idet han i British Museum har stjålet en krukke, der via avanceret tredimensional teknik lader sig afspille som en grammofonplade. Men Peter og datteren Martha franarrer ham opdagelsen og render med hele medieopmærksomheden.
Et andet spor i værket omhandler Nannas sygdom og død, et tredje sønnen Adams homoseksualitet og drikkeri, begge dele måske forklarligt som måder, hvorpå en berømt mands barn gør oprør og søger efter sig selv.

Fortællingens skrift
I anden del af romanen fører Merete Pryds Helle læ-seren ud på en rejse – tilbage til dét forhistoriske Bagdad, som Peter, Martha og Petrus studerer. I centrum står nu Adam, fader til to døtre og en søn, og pottemageren Enksilub, selveste urskriftens fader. Ham er det, der hitter på i stedet for billedtegn i krukker at anvende ens, stiliserede tegn, nedridset på fladt, vådt ler. Magthaverne synes udmærket om opfindelsen, men kan kun bruge den til at registrere, alt hvad der kan ædes og lægges i magasin. Heroverfor står naturligvis en kunstnerisk brug af skriften, sådan som romanen selv begribeligvis er et eksempel på.
Merete Pryds Helle indfolder denne tematik i romanens fjerde del, hvis handling foregår ved Arresø i året 1169, dvs. under bisp Absalon. Til et karteuserkloster i Asserbo, beboet af et dusin konsekvent tiende brødre, ankommer en fremmed, gådefuld munk, medbringende kostbar blå farve (lapis lazuli) til udsmykning af kapellet. Adam, en ung karteuser, som før var fisker i Gilleleje, bliver fortrolig og ven med gæsten, som en urolig nat, og i dybeste hemmelighed, overlader ham et skrin. Det viser sig nu at indeholde broderier med utugtige billeder, men også en længere latinsk beretning, som Broder Ord på sin rejse har nedfældet om sit liv. I hans hånd er skriften genop-stået som det enkelte individs personligt nødvendige skaberværk.

Udvævede relationer
Som læseren allerede kan slutte, går der på kryds og tværs i romanen talrige kunstfærdigt udvævede relationer. For menneskers liv til forskellige tider følger langt hen ad vejen samme evige mønstre, en indsigt som Broder Ord lader sin fader formulere - et sted, hvor det hedder, at denne aldrig havde følt sig så meget hjemme som oppe i Lapland: »Alt omkring ham var så fremmed, at fremmedheden ophørte og blev gennemtrængt af en umiddelbar genkendelse af tingenes og menneskenes simpleste blottede væsen.«
Ligheden på tværs af tider og kulturer demonstrerer romanen ved at lade det samme eller næsten det samme vederfares personerne. De mister deres moder eller fader. De tager afsked, men mødes påny. De må forlade det fædrene hus, og nogle af dem gør voldsomt oprør. Mennesker er henvist til at lide og elske og hade og dø. Undertiden går hele kulturer under, som det sumeriske rige i Ur, og klostret ved Arresø.

Romanens væv
Som billede på romanens transhistoriske mønsterdannelser lader forfatteren Enk-silubs kone Magesh væve sit helt eget fine tæppe – i lyse, gule, blegt røde, lysende blå nuancer. »Hun har vævet vandet, som det løber i floden. Vandet på tæppet er ikke blåt og heller ikke hvidt. Det er lange seje tråde af gult og grønt, der trækker hinanden frem. Det er grå sten, trådene løber hen over. Det er bugtninger, hvirvler, forvirring, zigzaggende lys, hun har lavet med ufarvet uld. Hun har forsøgt at væve det, der er til omkring hende. Lydene hun hører. Hejseværket ved floden, der knirker, når hjulet trækkes rundt. Kvindernes hurtige skridt, når de bærer tomme kurve til markedet.«
Skal man nu forsøge at vurdere Merete Pryds Helles eget tæppe, romanen vi har siddet og læst, alt imens vi rejste gennem tiden og rummet, må man i første omgang imponeres over spændvidden i tanke og kunstnerisk vilje.
Fiske i livets flod er et stort, dristigt, men også tålmodigt eksperiment i og med historier og kulturer. Formmæssigt sammenvæver værket den researchede realisme og den magiske fantastik. Bogen eller de fire bøger er på samme tid roman og metaroman, eller roman og under-roman, for så vidt som den jo stedse stræber efter kroppene under skriften, sanseligheden på huden.

Overbetydet
Prisen, der har måttet betales for at nå dertil, må kaldes betænkeligt høj. Merete Pryds Helle har, for at få alting til at gå op i tankevækkende ’evige’ mønstre, renonceret på egentlig skikkelsesdannende beskrivelse, og hun hengiver sig ikke sjældent til en manende, besjælende, overbetydende stil, som i visse passager bliver decideret vanskelig at sluge. Optakten på Capri udgør således et sandt orgie af over-ivrig betydningsfuldhed, med natur-elementer, der formelig kappes om at hælde, skubbe, kaste skygger, løbe af sted m.m. for at læseren rigtig skal kunne fornemme den ydre verdens kraft.
Senere hen render man ind i tilsvarende passager, hvor lyrikken og pseudolyrikken fuldstændig tager over. »Han kunne ikke bringe sig til at betyde noget for sine omgivelser, og de gav sig ikke, så fulde de var af rastløshed og tungtmættet ligegyldighed, til at betyde noget for ham.« Denne beskrivelse går på Adam, men den må sandelig også siges at karakterisere sig selv.
Hvis Fiske i livets flod havde været lige så præcis og fascinerende i sine detaljer, som den er det i sine store linjer, ville man sikkert have kaldt den et modent mesterværk.
Men det er trættende som læser hele tiden at tænke på, at man altså læser lige nu, som den ærbødige modtager af forfatterens sammenhængs-forhippede idé, mere end som den, der frit nydende går på vandring i en fortællings rige verden.

*Merete Pryds Helle: Fiske i livets flod. Roman. 458 s. Kr. 349,00. Rosinante. Udkommer i dag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu