Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

13. oktober 2000


Bob Knight
*Den kendte Basketball-træner, der bl.a. stod bag USA’s OL-guld i 1994, er blevet fyret fra sin tjans som helt og coach på Indiana University på grund af grov opførsel over for studerende og lærere. Alligevel laver de studerende nu ballade i protest over fyringen og udsteder bl.a. dødstrusler mod universitetets rektor og hans familie.

Nils Johan Semb
*Den norske fodboldlandsholdstræner har stillet sit job »til disposition« efter onsdagens norske nederlag til Ukraine. Forbundet har dog stadig tillid til ham.

Miklos Molnar
*Den danske bomber for Kansas City Wizards scorer måske nok mange mål i Major Soccer League. Men der er ingen, der ser det. De nyeste målinger viser, at amerikanerne stadig ikke gider se den europæiske version af fodbold, der står nederst på listen over sport i tv.

Ellen Petersen
*0-9, 2-9, 0-9 var cifrene, da den danske squash-spiller løb panden mod en mur i form af australieren Sarah Fitz-Gerald, der var seeded 10 ved British Open.

Jesper Grønkjær
*Landsholdsspilleren, der igen i onsdags mod Bulgarien blev skiftet ud, udtaler til Ritzau: »Jeg havde svært ved at komme til baglinjen.« Det virker som en rigtig vurdering.

Morten Olsen
*Hvad skal han ellers sige? Landstræneren siger efter 1-1 mod Bulgarien, at vi »må acceptere sådan en kamp.«
Assistenttræner Michael Laudrup supplerer: »Når vi får lidt mere skarphed i afslutningerne, så bliver det rigtig godt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her