Læsetid: 1 min.

SPORTSFOLK

6. oktober 2000


Jesper Grønkjær
*Den hurtige og driblestærke Ajax-spiller er klar til comeback på det danske landshold. Lad os håbe, at han kun sparker bolden fremad banen og dermed ikke gentager sin målgivende aflevering til italienerne i debutkampen for halvandet år siden i Parken.

Allan Gaarde
*Aab fortsætter udsalget af superligaspillere for at få penge i klubkassen. Nu ryger Allan Gaarde til italienske Udinese.

Annette Hoffmann
*Den 29-årige, effektive venstrefløj på OL-guldholdet er gået i tænkeboks for at finde ud af, om hun vil fortsætte på landsholdet.
Lad hende komme til fornuft inden for de 14 dages frist, hun har fået af træner Jan Pytlick.

Poul Erik Høyer
*Badminstjernen, der snart takker helt af, var rolig ved hjemkomsten fra Sydney. Hans trøje var ikke blevet flænset itu, han havde
ingen medalje om halsen. Hans eneste problem var at finde nogle orkideer, han havde købt til sin kone.

Afhoppere
*Ni olympiske idrætsfolk har tilsyneladende fundet det australske forår så indbydende, at de nægter at rejsetilbage til deres hjemlande:
Georgien, Kenya, Senegal, Tunesien og Gabon.

Jesper Bank
*OL-guldvinderen drak en masse guldbajere i Aabenraa den anden dag.

Allan Simonsen
*Færøernes landstræner slipper for at tage sit hold med til Beograd. FIFA har nemlig besluttet, at der ikke må spilles kampe i Jugoslavien, før der er kommet afklaring på, hvem der skal beklæde præsidentposten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu