Læsetid: 3 min.

Synets nøgne ankomst

6. oktober 2000

Højholts debutbog kan købes igen – og læses som aldrig før

Digte
Man studser unægtelig, straks når man ser den nye andenudgave af Per Højholts debutsamling Hesten og solen fremtræde med hypermoderne typer. Originalen, der udsendtes i 1949 på heretikanernes, Wivels Forlag, havde forside af selveste Jens Søndergaard og klassisk, æstetisk sats. Den nye udgave præsenterer sig heroverfor med omslag af selveste Kirkeby og tekst i Helvetica. Det ligner da helligbrøde. Eller hvad?
Ved nærmere studium må man nok sande, at bogens forlægger, Asger Schnack, har truffet et heldigt valg. Skal 40’ernes Højholt for alvor kunne læses påny, må han nok på en eller anden vis vristes fri af datidens oplevelsesmåde og forståelsesramme.
Problemet med Højholts tidligste digte, som forfatteren flittigt har markeret en ironisk distance til, består nemlig i, at de lovlig tjenstvilligt indskriver sig i de sene 40’eres mentale rum. Skønt tidligt selv initieret til symbolister, surrealister og amokløbende avantgardister valgte digteren i sine første arbejder et tårnhøjt patetisk toneleje: »Engang maa jeg se at glemme / de lænkede ønsker og haab,« hedder det, og teksterne taler ufortøvet om »naade« og »helligdom«, ligesom de rent formelt betjener sig af lækre halve og hele rim.
I de sene 40’ere var det heller intet særsyn at indlede et vers med et elegisk anråbende »O!«, dengang skejede ingen digtere ud, dersom de f.eks. skrev: »Forløst staar ogsaa du her foran korset«.

Lammet af livskraft
Ikke desto mindre er tonen umiskendeligt højholtsk. Hvem andre kunne i hine højstemte tider f.eks, slutte en strofe med udråbet »Jeg lammes af livskraft!«? Og måtte den 21-årige esbjergenser ikke dengang skille sig ud ved sin karskhed og rå, sansekonkrete humor:

Set fra en ræling:
Rygge af svedige mænd,
der bandende losser
det dirrende tankskib.

Samme digt, »Kulstøv«, rummer i øvrigt tidlige eksempler på Per Højholts tendens til at springe mellem billeder »inde i« poesien til billeder »på« poesien:

Røgen fyger.
Min lille baad
ligger uroligt paa havnens
bølgende vande.

Aarerne paa bunden.
En lap papir
fyldes med vers
og kulstøv.

Den slags virker ikke patineret, selv et halvt sekel efter. Tværtimod demonstrerer det, hvad Højholt i et andet digt, lige efter helt i pagt med tidens ånd at have talt om »skaberkraftens sidste aandedrag«, kalder for »synets nøgne ankomst«. Debutdigtene har simpelt hen fat dernede, hvor al ægte poesi begynder – i en stemme, der siger: Se!

Billedbrug og diktion
Træder vi nu et skridt tilbage, kan vi endvidere se, hvordan Per Højholts tidlige digte peger frem i hans produktion. Bestemt ikke ved deres patetiske tone, og slet ikke ved deres semi-religiøse vokabular, men ved to andre vigtige træk.
Det ene er en dristighed i billedbrugen som helhed, en suveræn fornemmelse for muligheden af maksimal fortætning, udnyttet fornemt overalt, især dog i titeldigtet, hvis to sidste linjer bare må kaldes et lykkefund:

Gumlende solsød kløver
mellem de gule tænder
smiler hesten med foraarets
brise i manken.
Solen spejles
i dens blanke lænder,
der bevarer skæret af metal
til maanen som en hov
gaar over himlen.

Det andet træk ved Hesten og solen, der peger magtfuldt frem mod Højholts senere poetiske landvindinger, er en karakteristisk lethed og direkthed i diktionen.
Til forskel fra størsteparten af datidens digtere havde han fra begyndelsen begge arme solidt begravet i dagligsproget. Hans spring fra 1940’ernes sædvanlige lyriske talemåde og ind i sin egen skrift kan iagttages i følgende strofe, den sidste i »Søndagsvejr«:

Dagen glider, evig, bort
med draaberne, der dugger
ruden.
Din cykle læner sig,
dramatisk,
op ad muren. Lampen lyser
sort.

Ingen anden end Højholt kunne formentlig tilbage omkring 1950 have fundet på dette kommaomspundne »dramatisk«. Hos ham spændtes Heretica-tidens heftige længsel efter forvandling og kristen forløsning op imod skepsis og skarp ironi.

*Per Højholt: Hesten og solen. Digte. 2. udg. 48 s. 200 kr. Bebop

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu