Læsetid: 4 min.

I Tennessee synger skolerne blues

26. oktober 2000

Præsidentkandidat Gore vil lukke de dårligste offentlige skoler og tvinge eleverne over i det private skolevæsen. En katastrofe, mener skoleinspektør Mildred Saffell-Smith

Tenneesee
NASHVILLE – Hvem redder de amerikanske folkeskoler fra total ruin?
Skoleinspektør Mildred Saffell-Smith er ikke det mindste i tvivl. »Det gør lærere og forældre,« fastslår hun med myndig stemme.
Præsidentkandidater og lokale politikere her i Tennessee står lavt på hendes liste over konstruktive bidragydere.
»Man hører så meget hykleri fra politikerne om, hvor forfærdeligt det står til med landets skoler, men kendsgerningen er, at børns uddannelse bliver prioriteret meget lavt,« siger Saffell-Smith, der er inspektør for Martin Luther King Academic Magnet, en mellemstor realskole og gymnasium i det nordlige Nashville.
Skolesystemet i denne millionby kæmper med nøjagtig de samme problemer, som alle andre steder i USA – nemlig mangel på penge. »Vi har 850 elever og modtager et tilskud på 18 dollar om året pr. hoved. Det forslår slet ikke,« forklarer Saffell-Smith.

Små mirakler
Her følger en liste over det frivillige arbejde, som lærere og forældre på Martin Luther King-skolen har gjort udrettet i de seneste år:
De har malet alle gange og klasseværelser, købt og lagt tæpper ud, istandsat to omklædningsrum, betalt for udskiftning af alle elektriske installationer og købt nye stole og borde.
De har endvidere skaffet penge til at købe computere og bygge et edb–center og betalt for installering af Internet-forbindelser.
»Det årlige tilskud fra Nashville Municipality, Tennessee og forbundsregeringen er ganske enkelt ikke tilstrækkeligt til at dække disse udgifter, så vi må selv ud og indsamle pengene,« siger Saffell-Smith. I andre folkeskoler og gymnasier i Nashville har man ikke råd til at udskifte forældede air condition-apparater, hvorfor eleverne næppe kan holde sig vågne i varme måneder som august og september.
Nogle steder mangler man endda penge til at købe nye lærebøger, rapporterer avisen The Tennessean, hvor præsidentkandidat Al Gore arbejdede som journalist i starten af 1970’erne.
Det er heller ikke ualmindeligt at finde en lærer med 35 elever i klasseværelset.
»Vi har i gennemsnit 29 elever i hvert klasseværelse, hvor det ønskværdige er 18-20. Det er enormt frustrerende for lærerne, at de ikke har tid nok til at uddanne børnene til at blive optaget i samfundet på lige fod med elever fra private skoler,« siger Saffell-Smith.
I hendes øjne udfører lærerstaben »små mirakler« hver dag.
De skal ikke alene undervise. De skal også udføre opgaver som sygeplejersker, psykiatere og politibetjente. Overarbejde er der masser af. Det bliver ikke betalt. Årslønnen for en nyansat skolelærer er 27.000 dollar i Nashville.
»Så lang tid, vi slider og slæber og udfører mirakler, skal vi ikke regne med en højere løn,« mener Saffell-Smith. »Politikerne tager os for givet og lader stå til.«

Nye boller
Trods denne situation har en stor del af debatten i den amerikanske valgkamp handlet om manglen på kompetente skolelærere.
Den republikanske præsidentkandidat George W. Bush har gjort en forbedring af skolesystemet i USA til ét af sine hovedslogans og foreslået at indføre en strengere afprøvning af elevers kundskaber og læreres præstation på delstatsniveau.
»Hvis en skole dumper flere gange i træk, skal den lukkes. Hver elev kan så få et tilskud på 1.500 dollar til at gå på privat skole,« bebuder Bush.
I Nashville ville denne løsning blive en katastrofe for elever fra fattige hjem. Der findes nemlig kun én privat skole i byen, der opkræver et årsgebyr så lavt som 1.500 dollar. I resten af skolerne – de fleste drevet af religiøse ordener – koster det mellem 3.000 og 6.000 dollar.
Guvernør Bush hævder, at en strengere kontrol med lærernes præstation højner elevernes almene dannelsesniveau og henviser til sin egen stat Texas, hvor især elever fra etniske mindretal og fattige familier skulle have forbedret deres karakterer under en sådan ordning.
I tirsdags konkluderede en uafhængig undersøgelse fra tænketanken Rand imidlertid, at skoleelever i Texas ikke klarer sig bedre end gennemsnittet i USA, og at kløften mellem hvide og etniske mindretal er den samme.
Måske mest pinligt hævder Rand, at nogle lærere i Texas har trænet elever specifikt i at tage eksamen.
Forbundsstatens i forvejen knappe finansiering af amerikanske folkeskoler – kommuner og delstater tager sig af hovedparten – vil guvernør Bush ikke gøre ret meget ved.
Han foreslår et ekstra tilskud på syv mia. dollar. Demokraten Al Gore er derimod mere gavmild. Han vil overtale Kongressen til at bevilge 100 mia. dollar over de næste fire år.
En del af beløbet skal bruges til at hyre 100.000 nye skolelærere.

Uimponeret
Skoleinspektør Mildred Saffell-Smith er dog skeptisk over for begge kandidater. »Jeg er blevet kynisk. Vi har hørt så mange løfter gennem årene. Republikanerne hævder, at konkurrence fra private skoler vil forbedre det offentlige skolesystem. Hvordan det? Så længe vi ikke har penge nok til at leve op til de krav, samfundet stiller, sakker vi bagud. Man får indtryk af, at politikerne foretrækker middelmådighed.«
»Vi har ikke brug for mere kontrol med vores lærere. De bliver allerede efterprøvet nok. Problemet er, at vi ikke kan tiltrække kompetente lærere med en så lav løn.«

*Dette er den femte artikel i en serie om Al Gores hjemstat Tennessee. Tidligere artikler blev bragt den 20. og 24. oktober. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu