Læsetid: 4 min.

Undervisning giver et ja-flertal

10. oktober 2000

Flertallet af unge førstegangstemmere er imod euroen, men på tre gymnasier siger de klasser, der er blevet undervist i euroen, ja

Ja-elever
»Vi har snakket om, at det er underligt, at ingen partier står frem og siger, hvad målet er med EU. Vi taler kun om små trin frem mod et eller andet ukendt. Det er ærgerligt, at der ikke er en form for ærlighed, hvor politikerne siger, vi vil gerne have jer med i euroen, fordi vi arbejder frem imod det her i det store perspektiv,« siger Mette Nedergaard på 18 år.
Hun sidder i sin samfundsfagsklasse på Esbjerg Gymnasium og diskuterer, hvad der skal ske efter euro-afstemningen. Eleverne afbryder ivrigt hinanden og begreber som ØMU’ens tredje fase, Den Europæiske Centralbanks indflydelse på renten og suverænitetsafgivelse flyver gennem luften. 3.g-klassen har arbejdet intenst med EU og afstemningen de sidste to måneder. De mener, at oplysning fremmer ja-siden og diskussionslysten.Før undervisningen begyndte, var der fem tvivlere i klassen, til sidst stemte otte ud af ni ja. I resten af gymnasieklasserne på Esbjerg Gymnasium er der et nej-flertal. På den måde følger gymnasiet landsgennemsnittet. Ifølge en Gallup-undersøgelse fra august måned ville 47 procent af førstegangsstemmerne sige nej til euroen, mens 43 procent ville sige ja.

Inkarneret nej-siger
Selvom Ida Villesen fra Esbjerg Gymnasium ikke har fået intensiv euro-undervisning, mener hun alligevel, at hun har nok viden om EU til at begrunde sit nej.
»Mit store tvivlspørgsmål går på, at EU er en lille lukket klub. Hvis man ser på budgettet, er der ikke sat mange penge af til østudvidelsen og på samme måde kan u-landene ikke få lov at komme igennem toldmuren med deres varer,« siger Ida og fortæller, at de fleste på hendes hold har stemt nej, fordi de ikke vil have supermagter. Det var svært at finde den røde tråd i både ja og nej-sidens argumenter, mener hun.
»Min generation er jo ret krævende og bevidste. Selvom vi er født ind i EU, vil vi ikke bare acceptere det. Der er mange, der stopper op og siger, jamen, hvad er det egentligt, vores forældre har sagt ja til. Der er i hvert fald stor interesse for det, og det er positivt,« siger Ida Villesen.

Oplysning fremmer ja
Også Herlev Gymnasium og Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg har oplevet, at der er kommet et ja-flertal i de klasser, som er blevet undervist i euroen.
»Vi har en meget større ja-side i de klasser, der har fået intensiv undervisning i euroen,« fortæller samfundsfagslærer Henrik Adrian fra Herlev Gymnasium.
»Eleverne vidste alt muligt om euroen. Både ja- og nej-argumenter i medierne er blevet viftet væk, og de er ved at brække sig over den usaglighed, der var i debatten,« fortæller Henrik Adrian og peger på, at der skete den samme udvikling ved de folkemøder Ugebrevet Mandag Morgen arrangerede i Odense i foråret.
»Når folk sætter sig ind i EU-stoffet, får de fordommene vendt rundt,« forklarer han. På Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg har samfundsfagslærer Ernst Jensen også oplevet, at ja-siden er blevet større efter undervisning i Euroen. »Eleverne sagde selv, at jo mere, de vidste om afstemningen, jo mere blev tvivlerne til ja-sigere,« fortæller Ernst Jensen.
I klassen med ja-flertallet på Esbjerg Gymnasium er de enige i, at information har påvirket deres stemme. Derfor syntes de, at alt for mange ikke har vidst, hvad de egentligt stemte om. De efterlyser klare visioner, hvor politikerne ærligt fortæller, hvad målet er med EU. »Det er en god ide med et kompetencekatalog, hvor det er defineret, hvad EU’s opgaver skal være. Så folk ved, at der ikke bliver rørt ved indkomstpolitikken, og at EU ingen indflydelse har på vores pensionsordninger og sådan noget. Så alle de her ting ikke bliver draget ind i debatten næste gang og skaber forvirring,« siger Thomas Sørensen på 19 år.
Mette Nedergaard mener, at den høje stemmeprocent vidner om, at folk langt fra er trætte af at diskutere EU.
»Vi er jo et af de lande, som ved mest om EU. Den interesse skal vi udnytte, for på den måde kan vi vinde et stort flertal på et tidspunkt,« siger Mette Nedergaard.
Klassens eneste nej-siger, Ditte Andersen, sagde nej, fordi landene i Europa er for forskellige til at lave et fælles Europa, som de har i USA.
»Det var jo slet ikke det, afstemningen handlede om,« bryder klassekammeraten Henrik Østed ind og forklarer, at det er hele problemet ved danskernes nej, at de ikke har vidst, hvad de stemte om.
»Afstemningen har ikke handlet om Euro eller ej, som den skulle, i stedet er debatten kommet ind på alle mulige nationale spørgsmål om kongehuset. Det tjener ikke en debat om ØMU’ens tredje fase,« siger Henrik Ørsted på 19.
Ligesom de fleste af hans venner går han meget op i at diskutere euroen i kantinen og på værtshuse og hjemme med familien.
»Det er svært at overbevise kammeraterne. De siger, vi bruger nogle underlige ord, de ikke forstår. Så bruger man fem minutter på at sige, hør, der sker det og det, hvis vi er med i euroen. Men så kommer de med alle mulige underlige argumenter om, at vi mister kongehuset eller som én sagde, at han stemte nej, fordi han er racist,« siger Thomas Sørensen, der mener, at samfundsfag burde være obligatorisk i gymnasiet.
Ditte efterlyser mere debat i skolen, det kunne få de elever, der ikke har samfundsfag op på dupperne.
»Man skulle samle to eller tre klasser sammen med en ungdomspolitiker, så alle kan debattere i stedet for, at politikerne bare holder foredrag,« siger hun, mens Mette nikker: »Hver gang vi diskuterer, tager du jo argumentet til dig og overvejer betydningen af det i sidste ende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu