Læsetid: 4 min.

Vestens fejlslagne felttog

23. oktober 2000

Amerikansk ekspert hudfletter vestlig Ruslands-politik i 90erne. Den er et forfriskende indslag i debatten

»Overalt blandt dem, der beskæftiger sig med Rusland, hersker der nu optimisme.«
Sådan sagde USAs vice-præsident Al Gore i begyndelsen af 1998, bare nogle måneder før den russiske økonomi brød sammen og kastede landet ud i en alvorlig politisk krise.
Citatet stammer fra bogen Failed Crusade af Stephen Cohen, en af USAs førende Ruslands-eksperter.
Ifølge Cohen, der er professor i russisk historie ved New York University, er Gores replik typisk for den manglende indsigt, løgnagtighed og selvbedrag, som har præget den amerikanske politik over for Rusland siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991. I veloplagt stil hudfletter Cohen de vestlige beslutningstagere og medier, der efter hans mening pressede Rusland til en hovedkuls og hovedløs liberal hestekur i 90’erne og kritikløst bakkede op bag daværende præsident Boris Jeltsin, uanset hvilke politiske fejltrin denne vovede sig ud i undervejs.
»Jeltsin og hans folk syntes at være de eneste værdige politiske figurer i hele det vidtstrakte Rusland. De fleste russere så hans (økonomiske) chok-terapi og andre tiltag som ekstremistiske, men for den amerikanske presse var Jeltsin det eneste bolværk mod både højre- og venstreekstremister,« skriver Cohen.

Ingen fingre imellem
Cohen lægger ikke fingrene imellem, når han skal beskrive konsekvenserne af den politik, Jeltsin og hans vestlige støtter lancerede i Rusland under overskriften 'overgang til markedsøkonomi.'
»Min egen erfaring viser, at det snarere er ordene kollaps, sammenbrud og tragedie, som de fleste russere kommer i tanke om, end ordet overgang, med mindre det betyder (overgang) fra en krise til en katastrofe-situation.«

Uden sikkerhedsnet
Og Cohen fortsætter:
»De opfatter ikke deres land som et tog, der er på vej hen ad skinnerne, måske med enkelte omveje, fra en station til en anden, men som en ukontrolleret ekspres, der er faldet ud over en klippekant.«
Istedet for at basere sig på de dele af Sovjet-økonomien, der faktisk fungerede, og den rudimentære velfærdsstat, som trods alt fandtes, fik vestlige rådgivere i begyndelsen af 90’erne, ifølge Cohen, overtalt en lille elite af russiske magthavere – der mestendels stammede fra Kommunistpartiets øverste lag – til at satse alt på et liberalt trapez-nummer uden sikkerhedsnet.
Her fik obskure, liberale skrivebords-teoretikere, der aldrig var kommet i nærheden af realpolitisk indflydelse i Vesteuropa eller USA, pludselig frit spil i et land med 150 millioner indbyggere.

Skytset mod Clinton
Følgerne blev et styrtdyk i den økonomiske aktivitet, der næppe er set tilsvarende i fredstid, og en social deroute af kolossalt omfang.
Det kan aflæses i statistikkerne, men Cohen stiller sig ikke tilfreds med at konstatere miseren, han vil også have ansvaret placeret.
Sjovt nok synes han i hovedtrækkene at frikende den russiske politiske ledelse – som man ellers nok skulle mene havde en vis indflydelse på tingenes udvikling – og retter i stedet det tunge skyts mod Clinton-regeringen og den Internationale Valutafond.
»Det var den værste (amerikanske) udenrigspolitiske katastrofe siden Vietnam, og dens konsekvenser var endnu mere vidtrækkende og faretruende,« vurderer han.
Cohen har i sin bog samlet et stort kildemateriale, der udstiller en række svagheder i den vestlige, og særligt den amerikanske, tilgang til Rusland i 90erne.
Den vestlige presse får sig også en omgang. Den forsømte ifølge Cohen sin forpligtigelse som kritisk vagthund og sjoskede istedet længe i hælene på de vestlige politikere for først at vise tænder efter finanskrisen i 1998, da det allerede var åbenlyst, at Jeltsins dage var talte.
»Ligesom tidligere tiders Sovjet-journalister undskyldte amerikanske korrespondenter (i Rusland i 90erne) alle nutidige mangler med henvisning til fremtidsudsigter, der bare aldrig blev til virkelighed,« skriver han.
Det mærkes tydeligt i bogen, at Cohen er en mand med en mission. Af og til også lidt for tydeligt.
Hans bog er et partsindlæg, og det er ikke her, man skal lede efter en afbalanceret vurdering af de fremskridt, Jeltsin-årene også bragte med sig: en spirende middelklasse, et fungerende flerparti-system og en fri presse.
Cohen, der er kendt som en beundrer af Sovjetunionens eks-præsident Mikhail Gorbatjov, har også en udpræget tendens til at undervurdere de enorme strukturelle problemer, Sovjetunionen efterlod, og som Jeltsins skiftende regeringer måtte kæmpe med op gennem 90erne.
Hvad man end måtte mene om Jeltsins reformforsøg, kommer man ikke udenom, at det ikke ligefrem var en økonomisk succes-historie, han overtog fra Gorbatjov.
Men i en vestlig Ruslands-debat, der siden Putins overraskende magtovertagelse mest navlebeskuende har drejet sig om spørgsmålet 'Who lost Russia?', er Cohens bog, trods sine klare mangler, et forfriskende slag i bolledejen, der har vakt til eftertanke og debat i USA, og også burde gøre det i Europa.

Failed Crusade
*Stephen F. Cohen. W.W.Norton & Company, 305 sider, 16.99 pund

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu