Læsetid: 3 min.

Western på verdens tag

14. oktober 2000

Himalaya skildrer smukt den barske kamp mellem menneske og natur i Nepals bjerge

Ny film
»Når du står foran to veje, skal du altid vælge den sværeste.« Det er en af de livsvisdomme, lamaen Norbou får lov at lægge for dagen i Éric Vallis smukke film Himalaya, hvis intention er at dokumentere bjergbøndernes traditioner i en saga-stærk fiktionshistorie.
Filmen følger en karavane, som skal fra et fattig landsby gennem Himalaya-bjergene til de rige dale for at bytte salt med korn, og her er helt sikkert ingen lette smutveje, selv hvis man var typen, der gik efter de laveste gærder.
Mænd, kvinder, børn og yakokser skal klare turen af uvejsomme stier og overleve både snestorme og laviner. Og de skal ikke kun kæmpe mod naturen, men også klare de interne stridigheder om hvem, der skal være karavanefører: den gamle og erfarne Tinlé, som lader guderne vise vejen, eller den unge og energiske Karma, der foretrækker at stole på sund fornuft. Ved man, om der er storm på vej ved at lægge salt i ild og høre, om det knitrer eller ej, eller ved at granske skyerne på himlen?
Himalaya har alle ingredienserne til en klassisk western, hvor den vilde prærie skal overvindes og to stærke mænd kæmpe om samfundets gunst. Og så har den så meget mere. Himalaya-bjergene leverer fantastiske omgivelser med de storslåede bjerge og uendelige sletter højt over havets overflade. Her behøves ingen seksløbere eller skuddueller, for dramaet i den evige kamp med naturen giver mere spænding end de fleste show downs.
Tinlés ene søn var karavanefører, og er ved filmens start netop omkommet på en ekspedition. Tinlés anden søn, Norbou, er blevet lama, og Tinlé bestemmer sig for at prøve at få ham til at overtage lederskabet for at føre familiens magtposition videre. Det afslår Norbou pure, men dukker så senere op, da det er den sværeste vej at gå. Kontrasten mellem hans eftertænksomme og kunstfyldte klosterliv og de barske strabadser for at overleve er enorm, og han bliver i høj grad vores fælle i chokket over landsbyboernes barske hverdag, der normalt står i skyggen af lamaernes liv på film.

Fascinerende kultur
Franskmanden Éric Valli har boet i Nepal siden 1983 og arbejdet som forfatter, fotograf og dokumentarfilminstruktør. Himalaya er hans første spillefilm, og den er præget af en dokumentaristisk stil. Kun få af de medvirkende er skuespillere, og billederne er holdt filterfri og lader uden for det hårde lys og inden for det sparsomme fra ildstederne i teltene dominere.
Filmen vandt den franske César for bedste fotografering og fik desuden én for Bruno Coulais’ fremragende originalmusik, der sikkert skaber dynamik i den lange vandring. Uden den havde turen været for lang, og ind imellem ønsker man stadig en smule mere tempo.
Himalaya giver et nøgternt indblik i en fascinerende kultur, som for en gangs skyld ikke primært belyses fra en politisk vinkel, men lader os komme tæt på de daglige tanker og fremgangsmåder. Selv den mest målrettede leder som Tinlé kan pludselig stoppe op og betages af, at stjerner tilsyneladende banker som hjerter. Når andre diskuterer hans stædighed, hedder det, at det er lige så umuligt at tale ham til fornuft som at stoppe sneens fald.
Himalaya er både i sin simple historie og de bjergtagende billeder præget af styrken og skønheden i det helt fundamentale, og er man åben for en film, der tager sig god tid og tør dvæle ved detaljer, får man en stor filmoplevelse.

*Himalaya. Instruktion: Éric Valli. Manuskript: Éric Valli og Olivier Dazat. Nepal/
Frankrig. (Premiere i Gloria i København, Øst for Paradis i Århus og Reprise Teatret i Holte)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her