Læsetid: 3 min.

Berettiget selvsving

11. november 2000

Med titlen ’XF 175.com’ henvender den gamle Kunstforening sig til sit publikum i dag – rent volapyk for nogle, men et vink med en vognstang om, at vi er i år 2000

Udstilling & bog
Den Kjøbenhavnske Kunstforening fra 1825 blev skabt ud fra et behov for et debatforum med en international baggrund og som støtteorganisation for national kunst og kunstnere. Ved køb og bestillinger blev Foreningen leverandør af udvalgte værker fordelt ved lodtrækning til en kunstinteresseret medlemsskare af samlelystne borgere. I det 20’ende århundrede er dets betydning gradvis aftaget i takt med økonomiske problemer og nye konkurrenters opdukken, men den lever og markerer sig i dag som en velbesøgt og levende kunsthal.
Det var i 1941 af Kunstforeningen erhvervede Philip de Langes hus på Gl. Strand, og i anledning af fødselsdagen er facade og gård blevet renoveret. At respektere de smukke rum, og dog vise nutidskunst, har i de senere år været en udfordring, og her kommer lederen, Helle Behrndt, flot over målstregen; hun trives ved udfordringer og eksperimenter.

At fejre sig selv
Kunstforeningen har ingen samling at trække på, så anledningen har inspireret til en udstilling, der stilfærdigt signalerer perioder i foreningens historie. Og for at skabe sammenhæng er præsentationen lagt i hænderne på scenograferne Marianne Nilsson og Camilla Bjørnvad, som har gjort en vandring gennem huset til en rumrejse i tid. Jo mere respekt for kunsten, jo mindre iscenesættelse.
I centrum er Constantin Hansens nationalhistoriske billede, Et selskab af danske kunstnere i Rom, malet i 1837 på bestilling af Kunstforeningen. At Christen Købkes billede fra Kalkbrænderibugten hænger foran en vægdækkende forstørrelse er lidt morsomt, fordi dets blide farver i den grad minder om lyset over Venedig, så man forventer at se en gondol og ikke en dansk robåd.
Mindre heldig er præsentationen af 1800-tallets blomsterbilleder ved tre-fire Jensen-originaler uden glas og resten, fotokopier bag glas og i guldrammer.
Er det, vi ser, et udtryk for Kunstforeningens holdning til blomsterbilleder, er det en ironisk kommentar til samtidens hierarkiske nedvurdering af blomstermaleriet – selv om Foreningen i 1860’erne foretrak blomster – eller et dekorativt påhit?
Den ledsagende tekst er ikke til megen hjælp, men afslører, ligesom kommentarerne andetsteds stor sproglig og kunsthistorisk usikkerhed.
Blandt malerierne fra perioden 1880-1920 lyser Paul Gauguins Skøjteløbere i Frederiksberg have. En af Foreningens ofte meget kortvarige udstillinger var i 1885 viet ham. Hans betydning for Th. Phillipsen ses klart i dennes Allé, som blev bortloddet i 1893.
Harald Giersing spiller en væsentlig rolle i Foreningen og i udstillingen, og hans dejlige Vej ved Mogenstrup suppleres med en henvisning til Cézannes Alléen, som var med i Kunstforeningens sagnomspundne udstilling af »Fransk Kunst i Dansk Eje«, 1911.
Tiden 1920-60 repræsenteres af hovedværker af trekløveret Erik Boppe, Niels Lergaard og Jens Søndergaard. Jeg troede, at den kliche, at de er mørkemalere hørte fortiden til, så det må være en spøg, når de præsenteres på sortmalede vægge og på et sort gulvtæppe. Kun fordi de alle tre er så store kolorister lyser billederne trods mørket.
Mest vellykket er rummet med 90’ernes videokunst. Det er flot – kunne næsten være malet i 20’rne af De Stijl-kunstnerne! Her præsenteres udvalgte videofilm fra de senere år, bl.a. Johan Grimonprez’ flykapring og scener fra Lars von Triers revolutionerende, myrekryb-styrede Verdensur, 1996. Også det røde fremtidsrum med levende trompe l’oeil, der fordobler arealet, er vellykket.

Historien
Kunstforeningen var en revolutionerende nyskabelse og har gennem årene haft afgørende indflydelse på dansk kunstliv. Flemming Friborg har med bogen Det gode selskab skrevet dens historien.
Friborg er en vidende og engageret skribent, og det er en farverig beretning hvor kunst- og foreningshistorie er intimt flettet sammen med billedbeskrivelser. Desuden publicerer han lister over samtlige bortlodninger til medlemmerne foruden alle større udstillinger.
Resultatet er en broget bog, som desværre skæmmes af sjuske(computer?)fejl så som bortfald og fordobling af passager.
I øvrigt pointerer Friborg en moderne Kunstforenings vanskeligheder. Den skal tilkæmpe sig en niche i konkurrence med nye, moderne museer, gallerier, kunstnersammenslutninger og foreninger og han fremhæver nødvendigheden af de seneste års initiativer, som f. eks. den nye alliance med Kunstakademiet.

*’RF 175. com’. Kunstforeningen gennem 175 år. Et Kulturbroprojekt. 11-17, man. lukket. Til 21. jan.

*Flemming Friborg: Det gode selskab. Kunstforeningens historier 1825-2000. 375 s., 399 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her