Læsetid: 3 min.

Den blodige trummerum

11. november 2000

Der løber en strid strøm af ugerninger gennem det 20. århundredes dagligliv

Bander og banditter
Engang kunne danskerne leve trygt med hinanden, mens forbryderne sad vel forvarede bag lås og slå.
Det var før, 60’er-genera-tionen voksede op og ødelagde moralen. Før muslimerne kom og gjorde gaderne usikre. Det var dengang,

Danmark var dansk.
Det var for eksempel i 1901. Indre Mission havde godt fat i sjælene, i skarp konkurrence med gæve grundtvigianere. Men de åndelige bevægelser slog ikke rod alle steder.
Slet ikke på Nørrebro, på Lersøvejen, hvor pæne mennesker aldrig kom. Her regerede ’Lersøbøllerne’ under ledelse af en herre ved navn ’Spiritus’. Banden omfattede også ’Musen’, Gloøjet’, ’Charles 5-øre’ og ’Skæve Martin’. ’Sorte Petra’ var fælleseje.
En tåget aften i oktober 1901 blev banden så irriteret ved synet af de blanke knapper på en politiuniform, at de bankede øvrighedspersonen halvt ihjel. Ti år senere lavede ’Lersøbøllerne’ stadig rav i gaden, nu med ’Karen Spidsmus’ i front.
Samme år, på en smuk sommerdag, hærgede to ’kjøbenhavnske Bøller’ kvarteret omkring Jægersborg. »De antastede alle de Folk, de mødte, forfulgte Damer og prøvede at rive Tøjet af dem…«
Det var i 1911. Politiet stod magtesløst. Livgarden greb ind.

Retfærdighedens stud
Tiden gik. Forbryderne forbedrede sig ikke.
I 1922 kom to banditter for retten for at have stjålet overfrakker fra Rigsdagens medlemmer. Den ene tilstod. Den anden nægtede.
»Det er Løgn, dit infame, modbydelige Løgnesvin«, sagde den ene til den anden. »Du kan bare vente, til jeg kommer ud, selv om det ikke er før i 1928. Jeg skal huske dig, og saa skal jeg slaa dig sønder og sammen, saa Falck kommer til at samle Stumperne af dig sammen. Og de skal have stort Besvær med at reparere dig ude paa Hospitalet. Jeg vil raade dig til at lade dine Knogler numerere!«
Thorsen og Trads var ikke de første venner, der skiltes som bitre fjender i retfærdighedens stund.

Store og små banditter
I 30’erne kom de store forbrydere til magten ude i Europa. I Danmark var det stadig de små, der huserede. Det var ikke gadebander og organiseret kriminalitet det hele. En pæn familiefar kunne også træde ved siden af – som arbejdsmanden, der nær havde kvalt sin voksne datter, fordi de var blevet uenige om, hvor Hedehusene lå.
I Berlin blev Rigsdagen brændt i 1933. I København var det en blind klaverstemmer, der ikke kunne stå for »Lyden af Larmen ved Sprøjternes Ankomst« – og derfor gjorde sig skyldig i syv ildspåsættelser.

Ugerninger
Forbrydelser af historiske dimensioner har plaget verden. Imens går hverdagen sin grumme gang.
Der løber en strid strøm af ugerninger gennem det 20. århundredes dagligliv. Alt er forsøgt for at dæmme op: Albertis pryglelov, sikringsanstalter, åbne fængsler, psykologhjælp til psykopater…
Strømmen fortsætter, uanset hvad: Jalousimord, seksualmord, børnemord, rovmord, lystmord, modermord, brodermord – gasmord, giftmord, knivdrab, skuddrab. Dertil kommer de små hverdagsbegivenheder: Incest, pædofili, børnemishandling, voldtægt – listen er uendelig. Og uendeligt monoton: Samme blodige trummerum i dagens aviser, år efter år.

Hanegal og syltetøj
Samfundet forandrer sig hele tiden – til det bedre, til det værre. Banditterne følger med: I 1911 var en ’Kvistkammertyv’ på færde, i 1922 var en ’Cocaintyv’ på forkant med udviklingen, og i første halvdel af 40’erne var ’Tørvetyveri’ en forbrydelse, der fik mere omtale end de tre-fire nedskydninger, der hver dag blev omtalt i notitsform inde i bladene.
Under besættelsen var ’Revolvermænd’ en del af gadebilledet. I marts 1945 ønskede to af dem at plyndre en fjerkræudstilling. Det var i den politiløse tid. Men der var andre på vagt: Fyrretyve vrede haner jog gangsterne på flugt, da de tog fat på at gale, så det skingrede ud i den mørklagte nat.
Elleve år senere. 1 1956, var krigen for længst forbi. De store forbrydere var slået. Men ikke de små! En børnebande på to medlemmer, otte og ti år gamle, satte politiet grå hår i hovedet. Ordensmagten stod magtesløs. En aften blev ’de to små slyngler’ taget på fersk gerning, just som de skulle til at nyde forbrydelsens frugter: 25 krukker syltetøj.
Det skete i 50’erne, mens debatten om ’afsporet ungdom’ rasede.
Hvordan det gik i tiden, der fulgte, det ved vi allerede: Vi fik de samme historier igen. Med nye medvirkende – og enkelte variationer.

*Artiklen er skrevet på grundlag af tilfældige stikprøver i tilfældige aviser fra 1901 til 1956.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her