Læsetid: 3 min.

Chile-krig afsløret

16. november 2000

Frigivne dokumenter viser, at USA havde fingrene dybt nede
i chilensk politik

NEW YORK – Scenen udspiller sig i Det Hvide Hus i Washington, efter at socialisten Salvador Allende i 1970 er blevet valgt til præsident i Chile. En tilsyneladende meget nervøs præsident Nixon er bange for, at begivenheden indvarsler en »kommunistisk bølge« i Latinamerika.
»Vi klemmer ham på økonomien,« siger Nixon til den berygtede ’40-mandskomité’, der er blevet nedsat med den opgave at forhindre Allendes indsættelse i embedet. Han foreslår at oversvømme verdensmarkedet med kobber, som er Chiles vigtigste eksportvare, med det ene formål at få prisen ned.
»Jamen hr. præsident, det er ulovligt,« siger en rådgiver.

Beskidte hænder
Referatet af mødet i komiteen er blandt de 16.000 netop firgivne dokumenter, som bekræfter, at USA spillede en afgørende rolle i den destabilisering af Allendes regering, der førte til general Augusto Pinochets statskup i 1973.
De hidtil hemmeligtstemplede dokumenter er sidste del af et arkivmateriale, som Bill Clinton gav ordre til at frigive i 1999. Blandt det mest oplysende er 450 dokumenter, som CIA lige til det sidste forsøgte at holde skjult. Allerede i 1975 påviste et udvalg nedsat af det amerikanske Senat, at CIA havde gennemført adskillige hemmelige operationer i Chile. I perioden 1963-73 blev der udbetalt mere end otte mio. dollar til Allendes politiske modstandere og til finansiering af vildledende propaganda over hele landet.
Men de nye dokumenter handler især om den berygtede ’Operation Condor’ – det projekt, som Pinochet og flere andre sydamerikanske ledere iværksatte for at ramme deres respektive modstandere. Breve mellem den amerikanske ambassade i Chile og Det Hvide Hus viser, at USA flere måneder i forvejen var bekendt med planlagte attentater i udlandet.
Det fremgår f.eks., at de amerikanske myndigheder formentlig kunne have forhindret mordet på den tidligere chilenske udenrigsminister Orlando Letelier i Washington i 1976. Fire uger før hans bil blev sprængt i luften, havde USA bedt sine folk i Chile om at » gøre alt for at afværge det, der ser ud til at være en attentatkampagne«.
Men ambassadør Popper nægtede at nævne ’Operation Condor’ over for Pinochet af frygt for at fornærme ham.

Store huller
»Det er en stor tragedie,« siger Peter Kornbluh, der er leder af den private organisation National Security Archive. Historikere mener, at det vil tage flere måneder at tegne et sammenhængende billede af amerikanernes ’beskidte missioner’ i Chile i 1970’erne. Og flere er skuffede over, at der ikke er kommet flere detaljer frem om CIA’s samarbejde med chefen for det chilenske militærs hemmelige efterretningstjeneste, general Manuel Contreras, som senere blev dømt for mordet på Letelier.
I september sidste år måtte CIA indrømme, at man fra 1975 betalte Contreras klækkelige summer – men et af de nu frigivne dokumenter viser, at alt materiale om ham blev ødelagt i 1991.
Tilbage står Pinochets rolle i mordet på Letelier. Hidtil har han været mistænkt for at give grønt lys for attentatet, men de nye dokumenter fastslår, at han gjorde mere end det. Ifølge et telegram fra udenrigsministeriet i Washington ringede han selv til Paraguays præsident Alfredo Stroessner for at få udstedt pas til de to bombemænd.
»Det er et meget vigtigt bevis,« siger advokat Sam Buffone, som repræsenterer Leteliers familie. »Vi håber, at den amerikanske regering vil indlede en sag mod Pinochet og forlange ham udleveret.«
Selv om der nu et kastet et klarere lys over de amerikansk-chilenske forbindelser, er der dog stadig mørke pletter. F.eks. har CIA altid nægtet at være direkte impliceret i kuppet mod Allende, og de nye dokumenter indeholder ikke meget nyt herom.

© 2000 Libération
& Information.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her