Læsetid: 3 min.

Clintons sidste chance

4. november 2000

USA’s præsident ventes at gøre et sidste desparat forsøg på skabe fred i Mellemøsten, før han forlader det ovale kontor

Før Bill Clinton den 20. januar overlader Det hvide Hus til sin efterfølger, vil han gøre et sidste desperat forsøg på at skabe den fred i Mellemøsten, som han måtte opgive i Camp David.
Det regner både den israelske regering og det palæstinensiske selvstyre med. Og denne gang har han måske større chance for succes, end han havde, da han i juli måned satte parterne stævne til to ugers marathon-forhandlinger på sit landsted.
I perioden frem til den nye præsident tager over vil Clinton nemlig på mange måder stå friere som fredsmægler end hidtil.
Han skal hverken tage specielt mange hensyn til sine politiske modstandere i Kongressen - eller til USA’s magtfulde jødiske lobby, og derfor forventer ikke mindst palæstinenserne, at USA kan spille en mere neutral mæglerrolle end hidtil.
Den tidligere topdiplomat og vicedirektør for det israelske udenrigsministerium, Colette Avital, der via sin nuværende post som fremtrædende medlem af det regerende Arbejderparti udenrigskomité er dybt involveret i forsøget på at redde fredsprocessen, har store forventninger til Clinton.
»Der er mange eksempler på, at afgående amerikanske præsidenter har benyttet denne periode, hvor de betragtes som handlingslammede, til at gøre gøre præcis det, de ikke kunne, mens de sad i præsidentstolen«, siger hun.
Bl.a. nævner Colette Avital den republikanske præsident Ronald Reagan, der i månederne før partikollegaen George Bush Senior overtog roret, besluttede sig for at anerkende den Palæstinensiske Befrielses Organisation, PLO, som palæstinensernes officielle repræsentant og dermed forhandlingsberettiget fredspartner.
»Han efterlod Bush en arv. Beslutningen blev naturligvis taget i samarbejde med Bush, men Reagan stod forrest og tog skraldet. Det samme kan Clinton gøre nu«, siger hun.
»Clinton skylder ikke nogen noget. Palæstinenserne har ikke følt, at han har været en objektiv mægler, og hvis de har ret i det, så skylder Clinton nu den jødiske lobby mindre, end han har gjort«.
Colette Avital, der bl.a. har været topdiplomat i USA, er overbevist om, at Clintons motivation for at iværksætte en sidste diplomatisk offensiv før lukketid ikke bare er ønsket om et eftermæle som manden, der skabte fred i Mellemøsten.

Føler for processen
»Han er dybt følelsesmæssigt involveret i fredsprocesen«, siger hun. »Det historiske øjeblik, hvor han stod med Rabin og Arafat på plænen foran Det Hvide Hus har gjort et stort indtryk på ham. Og han vil gerne afslutte det, han har påbegyndt«.
Når amerikanerne på tirsdag vælger landets næste præsident, krydser Avital på sit lands vegne fingre for, at demokraten Al Gore vinder.
»En demokratisk præsident vil være meget mere indstillet på at involvere sig i fredsprocessen end en republikansk«, vurderer hun, men understreger, at Israel er trygge ved begge kandidater.
»Vi er ikke bekymrede uanset hvem, der vinder valget. Men jeg kender Gore og ved, at han er langt mere vidende og dygtig, end han umiddelbart forekommer. Han er en mand, der tager sit arbejde alvorligt,« siger hun.
Colette Avital mener imidlertid ikke, at der vil være den store forskel på, hvor lyd-høre, de to vil være over for Israels synspunkter.
»USA har en Mellemøst-politik, der går på to ben. (Som tager hensyn til både israelske og arabiske interesser, red.) Og det vil den nye præsident også have«, siger hun frygter derfor ikke, at en demokratisk præsident med demokraternes traditionelle fokus på menneskerettigheder vil være mere kritisk over for Israels fremfærd i de besatte områder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her