Læsetid: 4 min.

Vor egen magiske realist

1. november 2000

Kristian Himmelstrups nye indføring i Ib Michaels forfatterskab er letlæst, men begrebsmæssigt overfladisk

Ny bog
Holdningerne til Ib Michael og hans forfatterskab har skiftet fra tiår til tiår. I 70’erne, hvor han skrev syrede rejseskildringer, var han en rabulist for de få. I 80’erne, hvor bl.a. Kejserfortællingen og Troubadurens lærling kom til, voksede læserantallet, imedens kritikken fortsat vægrede sig ved at sluge hans fabulerende stil og dekorative billedbrug.
Romanen Kilroy Kilroy (1989) skulle danne vendepunktet, og med erindringstrilogien fra 1991-95 blev Ib Michaels popularitet bred som Amazonfloden og lige så selvfølgelig som en Cola. Ingen bør nu længere skamme sig over at nedsvælge hans eventyrligheder. Romanen Prins har fejret triumfer endogså i det vestlige udland, og talrige gymnasieelever må i de allernærmeste år formodes at ville (eller skulle) skrive opgaver om ham.

Magisk realisme
Det er med bemeldte ungdommelige publikum for øje, at Kristian Himmelstrup
(f. 1971) har skrevet en letlæst introduktion til Ib Michaels person og produktion. Bogen præsenterer sig flot, med talrige illustrationer, læservenligt layout og værkgennemgange i et sprog, der kan kaperes af enhver. Man får en hel hoben facts om forfatterens baggrund og biografi, herunder hans borgerlige Roskilde-baggrund og sprælske oprør mod samme; men vægten ligger på det sobert indførende.
Særlig værdifulde forekommer Kristian Himmelstrups læsninger af forfatterskabets første fase, hvis vildtsprudlende fantasi og glade collageteknikker dels ses på baggrund af ungdomsoprør og stofkultur, dels opfattes som vilde ytringer af den holdning, der jo efterhånden er blevet Ib Michaels tankemæssige varemærke – nemlig at den vesterlandske kultur lider af bange begrænsning: Vi tør (eller kan) ikke acceptere to lige overbevisende sandheder om et givet problem, vi tænker enstrenget og rationelt, hvor de i andre kulturer eksempelvis forstår af forene virkeligheden og fantasien, videnskaben og drømmen.
Stikord som disse går igen, hvor Kristian Himmelstrup indfælder Ib Michaels forfatterskab i den såkaldt magiske realisme og med respekt for hans nordiske særtræk gør ham til en ydmyg lærling af mestre som Borges og García Márquez. Den magiske realisme opstår simpelt hen dér, hvor virkeligheden kommer bag på os og viser sig at rumme mere end én dimension, hedder det, med en definition, der da i det mindste må kaldes for åben og rummelig.
Himmelstrup bemærker i samme forbindelse, at magisk realisme stort set kan opfattes synonymt med karnevalisme. Det er vist ikke korrekt. Begrebet karnevalisme skriver sig fra den russiske litteraturforsker Mikhail Bakhtin, der følger fænomenet tilbage i Antikken og Middelalderen, f.eks. i sin bog om Rabelais, der ikke, som Himmelstrup påstår, stammer fra 1968, men derimod blev til allerede i 1920’rne. Hvad angår det andet begreb, lanceredes det på samme tid til beskrivelse af tendenser i billedkunsten, og derfra har det bredt sig til især latinamerikansk romankunst.

Sammenbrud
Himmelstrup får sagt fine ting om de dekorative elementer hos Ib Michael og om den ændring, der i de senere år har fundet sted i hans prosastil, bort fra de selvynglende metaforer hen imod en renere og klarere skrivemåde. Forfatteren behøver, hedder det, ikke længere iklæde plottet samme kulørte gevandter som før: »Nu lader han handlingen om at bære vildskaben alene.«
Skønt der i denne passage antydes kritik af den tidlige Michaels skrift, må læseren lede forgæves efter udfoldede forbehold. At præsentere og introducere har tydeligt været hovedanliggendet for Himmelstrup.
Dette giver til gengæld hans venlige monografi overvægt til den modsatte side. En forfatterskabsintroduktion skal ikke udfolde al sin kritik; men det er specielt i tilfældet Ib Michael hamrende nødvendigt at skabe sig en synsvinkel selv og beskrive med egne ord, hvis man vil undgå at drukne i benovelse over forfatterens spøjse ekskurser og pynteglade indfald. På dette punkt skuffer bogen.

Fiktion og virkelighed
Ib Michael har f.eks. helt tilbage i 80’erne udtalt, at den styrende hensigt bag Troubadurens lærling var at demonstrere, hvordan tankens kategorier er dømt til at bryde sammen. »Det er,« som forfatteren dengang selv sagde, »i kategoriernes sammenbrud, at historien skrives.«
Denne udtalelse citerer Himmelstrup tidligt og silde uden dog at kunne forklare, nøjagtig hvilke kategorier det fra bog til bog må dreje sig om. Vendingen kommer igen som forklarende formel syv-otte gange i alt; rigtig udlagt bliver den imidlertid aldrig. For netop hvor monografien er ved at få ordentlig fat om noget, trækker den sig høfligt tilbage.
Samme mangel gør sig gældende, hvor Himmelstrup forsøger at belyse samspillet mellem virkelighedsfremstilling og fiktionalitet hos Ib Michael. Her havde det været oplagt at inddrage et begreb som Poul Behrendt lancerede i 90’ernes sidste halvdel, dengang han ville beskrive bøger af bl.a. Suzanne Brøgger og Jens-Martin Eriksen. Kritikeren talte dengang om en dobbeltkontrakt mellem forfatter og læser, idet han viste, hvordan forfatteren undslap, både hvis læseren ville holde hende eller ham fast på den fælles empiriske virkelighed, og hvis læseren omvendt spurgte efter en overgribende symbolsk fortolkning af verden.
Ib Michaels værker fra 80’erne og 90’erne hensætter læseren og fortolkeren i samme dilemma. Men den tjenstivrige Himmelstrup indskrænker sig til med forfatterens fulde tilslutning at sige, at Ib Michael »fiktionaliserer virkeligheden for derefter at ophæve fiktionens begrænsning.« Det er så sandt, som det er sagt, men siger og gentager man bare dette, siger man næsten ingenting,

*Kristian Himmelstrup: Den udødelige soldat og jeg. Ib Michael og hans forfatterskab. 199 s., 175 kr. Museum Tusculanums Forlag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu