Læsetid: 3 min.

Et evigt Danmark

30. november 2000

Museet For Dansk Bladtegning viser en udstilling med Herluf Jensenius’ tegninger fra Blæksprutten

Bladtegning
»Gud – det er jo Fredensborg Station. Nej, hvor helt vildt skægt! Jeg bor lige ved siden af. Sådan ser der ud endnu!«
Den unge dame har aldrig levet i det Danmark, Jensenius tegnede. Hun har hverken kendt Christian X, Hans Hedtoft eller rullekonen i kælderen. Men Fredensborg Station ligger der endnu, og den ser nøjagtigt ud, som på et billede fra 1959! Sådan er det med alle, unge og gamle, der besøger den lille udstilling med Jensenius’ tegninger fra Blæksprutten: Vi føler os hjemme. Det var vores land og vores landsmænd, kunstneren lagde under sin blide pen.
Herluf Jensenius er født i 1888, et ægte barn af klunketiden. Det blev han ved med at være, skønt han kom til at opleve to verdenskrige og begyndelsen på et ungdomsoprør, før han døde i 1966.
Det var barske tider, han levede i. Det hændte, at han kom i det nostalgiske hjørne – som dengang han illustrerede Peters Jul. Men til daglig havde han fingeren på pulsen. Det var ham, der leverede tegningerne til Viggo Barfods ’Ærbødigst’, en avissatire på vers, kendt og elsket gennem tre årtier.

Skødehund på afveje
Satire er en flygtig kunstart, knyttet til nuet og de kendte i tiden. I dag er ’Ærbødigst’ forældet. Men på nogle af Jensenius’ Blæksprutte-tegninger stråler humoren klarere, jo mere satiren er skallet af.
Det gælder billedet af ’Hansemand’ fra 1935.
Socialdemokraten Hans Nielsen er glemt i dag. Det samme er hans politisk ukorrekte forslag om at øge bevillingerne til militæret. Men billedets tema er uopslideligt: Skødehund på afveje, den inkarnerede troløshed på lave ben, med den løse hundesnor blafrende ud af billedrammen. Fri ånd søger ny herre.
Den tegning handler om mere end 30’ernes forsvarspolitik. Der er evigt menneskelige konflikter på spil. Det er det, der gør den evigt morsom.

Den danske drøm
Jensenius var det danske borgerskabs satiriker, konservativ i alle livets forhold. Og dog var det ham, der fik en hel generation til at elske Stauning.
Han kendte hvert eneste hår på den stovte cigarruller.
Men han kendte ikke til ondskab. Hitlers sorte sjæl fik han aldrig fat i. Den store verdens dæmoni tegnede han bedst som skygger og tordenskyer.
Det ser man på en tegning fra 1937, et mesterværk som desværre mangler på udstillingen.
Det er en dyster tegning. Hav og himmel er sort. Ubåde lurer, bombefly truer. Der er uvejr på vej.
Men fra et hul i himlen vælder en stråle af lys. Under den ligger Danmark som en lille lystbåd, vuggende på bølgerne, med flaget i top, røg fra skorstenen og Madam Blå om bord. »Her er liv og glade Dage, her gaar Solen aldrig ned«, synger en mand med harmonika for bacongrisen på smørdritlerne. Realiteternes verden er tegnet som skygger. Men den danske drøm er klar i konturerne, hver eneste dum detalje er knivskarpt sanset.
Det er 30’ernes Danmark, den verdensfjerne plet på jorden, som Jensenius elskede – og gennemskuede.
Det er et andet land, vi lever i nu, med kaffemaskiner, gylletanke og nye farer udefra. Jensenius ville undre sig, hvis han genså sit fædreland. Men han ville hurtigt føle sig hjemme: Jernbanestationerne ligner sig selv. Det samme gør den danske folkesjæl.

*Udstillingen med Blækspruttetegninger af Herluf Jensenius kan ses på Museet For Dansk Bladtegning, Det Kongelige Bibliotek til den 20. januar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her