Læsetid: 4 min.

Film

30. november 2000

*Francis Ford Coppola er en af de instruktører, som var med til at revitalisere Hollywood i 70’erne med fremragende film som Godfather 1 + 2 og Dommedag nu, men det er efterhånden lang tid siden, han har lavet andet end håndværksmæssigt solide, men også tamme film. En af hans seneste film er dramaet Jack med Robin Williams, en film Coppola udtalte, han følte noget særligt for, fordi den mindede ham om hans egen barndom. Det er der dog ikke kommet nogen særskilt personlig eller mindeværdig film ud af. Williams spiller titelrollen som drengen Jack, der fra fødslen lider af en sygdom, der får ham til at ældes meget hurtigere end andre mennesker. Filmen følger Jacks kamp med sine overbeskyttende forældre, for at få lov til at omgås andre børn på sin egen alder, og med sine kammerater, for at blive accepteret, selvom han ser anderledes ud. Rollen som mandebarnet Jack er som skabt til den energiske Williams, der får meget ud af især de fysisk aktive scener. Men Jack bliver i Coppolas hænder desværre aldrig andet end endnu en af de sympatiske, oversentimentale sygdomshistorier, Hollywood er så glad for. Og det er ærgerligt, fordi både hovedrolleindehaver og instruktør har så meget mere i sig.
Jack. TvDanmark2, fredag 20.00-22.00

*Quentin Tarantino er om nogen blevet symbolet på den bølge af ironiske, selvrefererende, småfilosofiske og blodige actionfilm, der har spillet så stor en rolle for filmen i 1990’erne. Ikke så mærkeligt taget i betragtning, at den autodidakte filmnørd selv startede bølgen med den genredefinerende Håndlangerne fra 1992. Med lån fra både Stanley Kubricks The Killing og John Hustons Asfaltjunglen fortæller ordekvilibristen Tarantino historien om en håndfuld hårdkogte forbrydere før, under og efter et mislykket kup, som ender med at slå næsten dem alle ihjel. Til tonerne af ’glemte’ pop- og rockklassikere – som takket være filmen blev hippe igen – blandes fortid, nutid og fremtid i en cirkulær plotstruktur – et andet af 1990’er-filmens karakteristika – mens personerne diskuterer popkultur og skyder på politiet og hinanden. Det er både spændende, morsomt og flot skruet sammen. Tarantino instruktørdebuterede også med Håndlangerne, og han fik finansieret filmen med hjælp fra Harvey Keitel, der også spiller en hovedrolle i filmen, side om side med bl.a. Michael Madsen, Steve Buscemi og Tim Roth. Siden fulgte han filmen op med hovedværket og guldpalmevinderen Pulp Fiction og Jackie Brown, en række manuskripter for andre instruktører og adskillige hovedroller i andres film. Tarantino har også instrueret den ene fjerdedel af den lidt mislykkede antologifilm Four Rooms. Bag filmens øvrige tre afsnit står de jævnaldrende kolleger Robert Rodriguez, Allison Anders og Alexandre Rockwell. Det stjernespækkede eksperiment er ikke meget bedre end sin svageste del, og selvom ideen bestemt har potentiale, så er det kun Rodriguez’ og til dels Tarantinos afsnit af filmen, som fungerer efter hensigten. Det til trods er Four Rooms alligevel en ganske underholdende affære med en veloplagt Tim Roth i rollen som bellboy og eneste gennemgående karakter i alle fire historier.
Håndlangerne/Reservoir Dogs. TV2 Zulu, fredag 20.25-22.05
Four Rooms. TV2 Zulu, lørdag 20.30-22.10

*Dennis Quaid er en af de karakterskuespillere, der aldrig er blevet så stor, som hans talent berettiger. Men ind i mellem alle de store, strømlinede produktioner dukker han op i film, som udnytter hans talent til at fortælle en historie, der er lidt ud over det sædvanlige. En sådan film er Peter Antonijevics barske Savior, der foregår i det krigshærgede Bosnien og følger den følelseskolde lejesoldat Guy (Quaid). Guy arbejdede tidligere for den amerikanske, militære efterretningstjeneste, men mistede troen på fremtiden, da hans kone og lille søn blev dræbt af en bilbombe. Han har ikke taget stilling i krigen og skyder på alt, der bevæger sig for enden af sit kikkertsigte. Men han tvinges til at finde sin medmenneskelighed frem igen, da han møder en ung, serbisk mor, Vera, der er blevet udstødt af sin familie og hårdt har brug for hjælp. Savior tager fat i mange af de grusomme moralske aspekter og konsekvenser af krig, som ikke direkte har at gøre med de egentlige krigshandlinger. Antonijevic peger ikke fingre, snarere opfordrer han publikum til at vælge side med menneskeligheden og fordømme den perverterende krig.
Savior. DR2, søndag 20.40-22.30

*Pierce Brosnan er i mine øjne den bedste James Bond, som endnu har optrådt på det hvide lærred. Han rummer den helt korrekte blanding af gentleman, gavtyv og benhård dræber. Sean Connery, som mange anser for at være den eneste rigtige Bond, og hans efterfølger i smokingen, Roger Moore, var begge for meget af enten det ene eller det andet. I sin anden film som den elegante Agent 007 med licens til at dræbe, Tomorrow Never Dies, kommer Brosnans Bond op mod en mediemogul (Jonathan Pryce), der lider af storhedsvanvid i sjælden grad og har udklækket en vanvittig plan om at spille Kina og England ud mod hinanden for at starte Tredie Verdenskrig og dermed skabe store overskrifter i sine egne medier. Brosnan er i vanlig fin form og banker skurke med den ene hånd, nedlægger kvinder med den anden og fyrer halvsjofle vittigheder af i ét væk. Han får kompetent hjælp til at tryne Pryces herligt afsindige mediemand af smukke Michelle Yeoh, en af Hong Kong-filmbranchens mest dynamiske og smukke kvindelige actionstjerner. Lige nu kan vi i biografen se hende i Ang Lees fabelagtige Tiger på spring, drage i skjul. Roger Spottiswoode, hvis øvrige produktion er en besynderlig omgang blandede bolcher, har instrueret Tomorrow Never Dies, med et sikkert greb om både den spektakulære action, den ikke underspillede humor og de få, mere stille stunder.
Tomorrow Never Dies. TV3, søndag 21.00-23.20

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu