Læsetid: 1 min.

FOLK

16. november 2000


Freddy Blak
*Europaparlamentsmedlemmet Pernille Frahm (SF) har taget det usædvanlige initiativ at danne en fanklub for kollegaen Freddy Blak (S). Det hedder i meddelelsen herom, at hun regner med, klubben ligesom Freddy Blak selv vil vokse sig ustyrligt stor.

Jens Rohde
*Feltprovst Jens Rohde vil denne torsdag tale til Foreningen af Officerer uden for Aktiv Tjeneste over emnet »Behovet hos den enkelte soldat for feltpræstordningen.«

Jørn Lund
*I dag udkommer på Gyldendal en bog af Jørn Lund med titlen Kampen om opmærksomheden. Og den er kolossal her op til årets bogmesse. Kampen, altså.

Vindrikkere
*Det er denne torsdag dagen for det traditionelle Beaujolais Nouveau-ræs. På Gråbrødre Torv udskænkes 1001 glas gratis, mens et glas koster 20 kroner i Det Franske Kulturinstitut på Østerbro i morgen.

Kiss
*Rockbandet Kiss har det med at smadre guitarer på scenen. Nu er gruppen blevet sagsøgt af en fan, som angiveligt er blevet såret af løstflyvende guitardele under en koncert i Grand Rapids, Michigan.

Erik Jørgen Hansen
*På bogmessen i Forum i København får professor Erik Jørgen Hansen fredag overrakt samfundsfagslærernes pris, Columbus
Prisen på 25.000 kroner.

Bill Clinton
*Her på falderebet af-lægger præsident William Jefferson Clinton fra i morgen et besøg, som med rette kan kaldes historisk. Han skal gæste det gamle fjendeland Vietnam.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her