Læsetid: 1 min.

FOLK

1. november 2000


Carsten Koch
*Årets Ikke-Ryger blev forhenværende sundhedsminister Carsten Koch. Han oplyser til Ekstra Bladet, at han engang røg pibe, men holdt op en gang i starten af 1970’erne.

Preben Møller Hansen
*Den tidligere sømandsboss og nuværende restauratør Preben Møller Hansen har skrevet en kogebog. Den hedder Den Danske Kogebog og handler om »vores udryddelsestruede nationale køkken«. Bogen udkommer Mortens aften.

Margrethe
*Hendes Majestæt Dronningen inspicerer i dag Livgarden og overrækker Dronningens ur til Årets Garder. Så ved han, hvad klokken er slået.

Peder Bundgaard
*Forfatteren og tegneren Peder Bundgaard er dagens gæst, når Foreningen af Danske Procoholikere mødes på Frederiksberg Hospital i aften. Det drejer sig ikke om nogen patientforening, men om det engelske veteranband Procol Harums fan-gruppe.

Svend Jakobsen
*Fhv. folketingsformand, fhv. finansminister og fhv. Finansrådsdirektør Svend Jakobsen fylder i dag 65 år. Efter eget udsagn dyrker han radiser hjemme i Taastrup.

Prins Charles
*Mens han venter på tronen, kan Prinsen af Wales fra i dag slå lidt tid ihjel med et besøg i Slovakiet.

Bill Clinton
*I slutfasen af den amerikanske valgkamp har vicepræsident Al Gore bedt præsident Clinton om at holde sig væk fra de stater, der kan blive afgørende for valget: Michigan og Pennsylvania. Gore frygter, at Clinton kan skræmme marginalvælgere væk her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu