Læsetid: 5 min.

Folk venter og undrer sig

10. november 2000

Det langtrukne valggys i USA får mange til at sætte spørgsmålstegn ved det oldgamle valgsystem

Scenarier
BOSTON - »Florida ligner noget af en bananrepublik,« udbrød lederen af det demokratiske parti Donald Head i Orlando i går.
Det kan mange amerikanere og resten af verden måske være enige i. Hvordan kunne det lade sig gøre, at ca. 3.000 vælgere i Palm Beach nord for Miami stemte på Pat Buchanan i stedet for Al Gore? Kan det passe, at 19.000 stemmesedler bliver kasseret samme sted, fordi vælgerne bliver forvirrede og stempler to huller eller ingen huller i stemmesedlen?
Utvivlsomt ville ingen have taget notits af disse problemer, såfremt én af de to præ-sidentkandidater havde vundet valget med et klart flertal tirsdag nat. Det var som bekendt ikke tilfældet. I stedet stod Texas-guvernør George W. Bush og vicepræsident Al Gore næsten lige i valgmandsforsamlingen, og udfaldet i Florida kunne blive afgjort med nogle få hundrede stemmer til den ene eller den anden side.
Demokraten havde 260 valgmænd, republikaneren 246 og de tætte opløb i Florida (25 valgmænd) samt i Oregon (syv valgmænd) gjorde det umuligt at forudsige, hvem der ville vinde et flertal på 270 ud af 538 medlemmer i valgmandsforsamlingen og dermed blive den næste præsident.

Valglove fra 1700-tallet
Al snakken om valgmænd fremkaldte nye spørgsmål fra mange amerikanere og iagttagere i udlandet. Amerikanerne har for vane at omtale deres demokratiske system som et mønstereksempel. Hvordan kan det så være, at landet bevarer et valgsystem, der stammer fra 1700-tallet, og som giver en kandidat mulighed for at vinde Det Hvide Hus med et mindretal af de afgivne stemmer?
Det kan gå hen og ske, hvis guvernør Bush sikrer sig et papirdtyndt flertal af stemmerne i Florida og erobrer 25 valgmænd. Hans slutresultat bliver så 271 - et flertal i forsamlingen - mens vicepræsident Gore i øjeblikket står til at få flere stemmer i alle 50 delstater end Bush. Et sådant udfald virker ikke særligt demokratisk.
Mareridtsscenarium
Hvordan kunne dette mareridtsscenarium opstå? Det kan forklares på to niveauer.
Misvisende stemmesedler i USA er ikke særligt udbredt, men det sker en gang imellem. En plausibel forklaring lyder, at Amerika er et enormt land, hvor mange embedsstillinger besættes af personer udpeget af vælgerne. Det betyder, at ikke alene er stemmesedlen lang - den varierer fra amt til amt og delstat til delstat. I nogle stater fabrikerer man en stemmeseddel, hvis design er ens i alle statens amter, selv om navnene på kandidater til lokale embeder varierer fra amt til amt.
I Florida er det derimod op til hver amt at udfærdige dets egen stemmeseddel. I tilfældet Palm Beach, hvor 400.000 vælgere gik til urnerne i tirsdags, havde lederen af valgkontoret bestilt en ny stemmeseddel, der skulle være lettere at udfylde for ældre vælgere. Men desværre skete det modsatte. Ikke alene pensionister, men vælgere i alle aldre havde besvær med at gennemskue, om de stemp-lede hullet ud for Al Gore eller reformpartiets præsidentkandidat Pat Buchanan.

Flertal for omvalg
Det er baggrunden for, at en lokal domstol i amtet i går aftes skulle tage stilling til, hvorvidt valget skal gøres om i Palm Beach County. En meningsundersøgelse viste i går, at 85 pct. af amtets beboere ønsker at køre det om. Et sådant udfald ville ikke være ualmindeligt. Det er sket før, at valg til lokale embeder bliver gentaget flere steder i USA. Sidst i et borgmestervalg i Miami.
I dette tilfælde må man forvente, at Gore-lejren vil presse på for at få et omvalg, mens Bush og hans rådgivere vil modsætte sig med næb og klør og argumentere, at der rundt omkring i landet sikkert er andre eksempler på den slags uregelmæssigheder. Så hvorfor ikke gøre valget om i andre amter? Texas-guvernøren frygter naturligvis, at de vil tabe et omvalg i Palm Beach, fordi de 19.000 kasserede stemmer formentlig tilhører demokrater.
På den anden side kan man gå ud fra, at det republikanske parti i amtet vil forsøge at mobilisere flere af deres vælgere til at gå ud og stemme på Bush. Det samme vil demokraterne gøre. Ingen kan på forhånd vide, hvad resultatet af et omvalg bliver. Man kan også forestille sig, at en dommer kun beder de 19.000 vælgere om at stemme om.
Det ville være fatalt for Bush’ chance for at blive præsident. Republikanerens advokater ville derfor med sikkerhed appellere de lokale dommeres afgørelse til en højere retsinstans.

Havner i kringlet system
Meget tyder således på, at uanset udfaldet af omtællingen i Florida ender det specifikke problem i Palm Beach County pladask i USA’s kringlede retssystem. Her er det så, at situationen tilspidser sig for de politiske institutioner i landet. Det skyldes udelukkende USA’s antikverede valgsystem.
Hvis man i USA blot valgte præsident på basis af, hvilken kandidat der vinder et flertal af de afgivne stemmer, ville det være lige ud ad landevejen. Som det så ud i går - der bliver stadig optalt brevstemmer rundt omkring i landet - fører vicepræsident Al Gore med en margin på 100.000 til 200.000 stemmer. Han ville derfor blive præsident.
Det hindrer valgmandsforsamlingen derimod. Grundlæggerne af De Forenede Stater oprettede denne institution af to grunde. Den ene var, at lovgivere fra små delstater vendte sig imod et direkte valg af præsidenten. De krævede, at den nyvalgte Kongres skulle vælge USA’s præsident, fordi det ville give dem større indflydelse i kraft af at have to medlemmer af Senatet ligesom alle andre delstater – uagtet folketal.
De små stater fik opbakning fra stater, hvis økonomi var særlig afhængig af slaveriet. De ønskede en større indflydelse over valget af en præsident for at neutralisere modstanden i en række nordlige delstater mod slaveriet.
Men de store stater afviste at lade Kongressen udpege præsidenten. Som kompromis blev valgmandsforsamlingen oprettet. Når amerikanerne stemmer på en præsident, så vælger de faktisk 538 medlemmer af denne forsamling. Dette tal svarer til de 438 medlemmer af Repræ-sentanternes Hus plus 100 senatorer.

Spekulationer i udfald
Valgmændene mødes 18. december og afgør med deres stemmer, hvem der bliver den næste præsident. Kun meget sjældent skifter en valgmand side. Det er ikke særligt sandsynligt, at tre af Floridas 25 valgmænd - hvis Bush vinder i staten - peger på Al Gore, fordi 19.000 demokrater i Palm Beach ikke havde mulighed for at stemme. Men det er muligt. Det ville give Bush 269 stemmer, altså for lidt til at blive præsident.
En anden mulighed er, at sagsanlæg hindrer Floridas valgmænd i at deltage i forsamlingen 18. december. Enten kunne Kongressen udsætte møder eller tage sagen i egen hånd. I sidstnævnte tilfælde får Repræsentanternes Hus til opgave at udpege præsidenten og Senatet vicepræsidenten. I Huset har hver af de 50 stater kun en stemme. Der kræves et flertal på 26.
Hvis hverken Bush eller Gore kan opnå dette minimum - en mulighed - går sagen videre til Senatet, der i stedet skal væge mellem de to vicepræsidentkandidater. Men alt tyder på, at det nye Senat vil have 50 demokrater og 50 republikanere. Uafgjort medfører, at formanden for Huset automatisk bliver USA’s næste præsident. I dette tilfælde republikaneren Dennis Hastert.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her