Læsetid: 2 min.

Forvandlingen fra Einar til Lili

20. november 2000

Den danske kunstmaler Einar Wegener var en af de første i verdens-historien som skiftede køn

Fokus
Den dag, der forandrede alting, var den dag kunstmale-rinden Gerda Wegeners kvindelige model ikke dukkede op til deres sædvanlige aftale. Gerda blev lettere irriteret, da maleriet ellers næsten var færdig. I sin frustration bad hun sin mand, Einar Wegener, om han ikke kunne agere kvindelig model for hende – det indvilgede han i. Dette blev begyndelsen på en hel ny fase i deres liv og karriere. Einar opdagede, at han befandt langt bedre som kvinde end som mand og med Einar, eller Lili, som var hans kvindelige identitet, som sin muse, blomstrede Gerdas kunsterkarriere op.
Gerda og Einar var et dansk kunstmaler ægtepar i starten af det tyvende århundrede. De mødtes på Københavns Kunstakademi og blev gift i 1904. De boede i en lang årrække i København, men flyttede til Paris i 1912. Især Gerda Wegener var meget succesrig med sine avantgarde malerier. Einars karriere var mere beskeden. Han sad ofte model for sin kone og malede gerne baggrunden i sin hustrus kvindeportræter.
I løbet af 20’ne voksede Einars ønske om at blive kvinde sig så stærk, at Gerda og han kontaktede den berømte tyske sexolog Dr. Magnus Hirschfeld i Berlin. Han henviste Einar til Frauenklinik i Dresden, som indskrev ham i foråret 1930, og måneder senere forlod han klinikken som Lili Elbe.

Transseksualitet
En transseksuel er en person, som ikke føler sig hjemme i sin egen krop og i sit eget køn. Ofte er trangen til at skifte køn så altdominerende, at vedkommende gennemfører en kønsskifteoperation. Transseksuel skal ikke forveksles med transvestit, som er et begreb, der dækker over en person, som føler tilhørsforhold til sit køn, men holder af at gå i det modsatte køns tøj. Begrebet transseksuel blev opfundet af D.O. Cauldwell i 1949, men blev først almindelig kendt i 1950’erne.
Hvem der fik den første kønsskifteoperation i verdenshistorien er der diskussion om – mange mener, at det var Einar Wegener/Lili Elbe, og denne operation vakte stor opmærksomhed i samtiden. Men formodentlig var det tyske Dora, også kaldet »Dorchen«, som var den første til at få gennemført en kønsskifteoperation i 1920’ne.
Men hvad skete der med Einar efter han forlod Frauen-klinik? Først og fremmest blev hun skilt fra Gerda. Lili forblev ugift, hvorimod Gerda giftede sig igen senere. Lilis kønsskifte blev kendt vidt og bredt. Lili fortalte sin historie til aviserne og udgav sine erfaringer i bogform.
Desuden blev Lili forelsket i sin kirurg Dr. Magnus
Hirschfeld. Hvorvidt kærligheden var gengældt vides ikke. Det, vi ved, er, at Dr.
Hirschfeld overtalte Lili til at prøve at blive en ultimativ kvinde ved at få transplanteret æggestokke. Desværre var operationen for kompliceret for dr. Hirshfeld, og Lili forblødte under operationen. Lili Elbe blev begravet i Dresden i 1931.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her