Læsetid: 4 min.

’Fyldt med huller’

14. november 2000

For os her i USA er der ikke noget nyt i, at valgsystemet er fyldt med huller, siger tung dreng i amerikansk presse. Der er ikke tale om en bananrepublik, mener han

Systemet
BOSTON – Anthony Lewis, én af amerikansk presses tunge drenge, kan ikke lade være med at slå en latter op, da han bliver fortalt historien om to amerikanske brevstemmer strandet på Fyn.
– Nyheden blev rapporteret af en regional avis i går (Fyns Stiftstidende, red.). Rundt om i verden griner man af det amerikanske demokrati. I bliver kaldt en bananrepublik?
»Ja, jeg ved det godt. Jeg har flere gange taget mig selv i at sige: Nej, det kan da ikke passe. Det minder om en bananrepublik,« siger Anthony Lewis, mangeårig reporter for New York Times og gennem de sidste 20 år kommentator på det indflydelsesrige dagblads opinionsside med klar sympati for demokraterne.
»Men det er nu ikke det rigtige udtryk at anvende. Det er bare en vending. I en bananrepublik stemmer folk jo med en pistol for tindingen.«
– Er du ikke chokeret over de mange uregelmæssigheder i det amerikanske valgsystem, der er kommet for dagens lys?
»Nej, jeg er ikke. Sagen er jo, at vi har haft et usædvanlig tæt opløb og resultatet er næsten lige. Det er årsagen til, at vi nu hører om misvisende stemmesedler, der ikke bliver talt af maskiner og håndtælling. For os her i USA er der ikke noget nyt i, at valgsystemet er fyldt med huller. Husk på, at vort land er enormt stort. Her i staten Massachusetts stemmer vi ikke efter de samme regler som i Florida.«
»Faktisk er der mange stater, hvor hvert amt stemmer efter sine egne regler og blot skal følge overordnede retningslinier fastsat af delstaten. Sådan har det altid været. Forbundsstaten kan i princippet ikke blande sig, med mindre det kan påvises, at nogle vælgere – f.eks. sorte borgere – bliver nægtet deres forfatningsgaranterede ret til at stemme i et demokratisk valg.«
– Det ændrer vel ikke noget ved, at et eller andet er gået grueligt galt?
»Nej, jeg må indrømme, at situationen er grotesk, men sådan fungerer vores valgsystem altså. Ingen havde forestillet sig, et præsidentvalg ende på den måde. Derfor blev intet gjort for at reformere systemet.«

Total håndtælling
– Finder du det ikke forståeligt, at republikanerne er rasende over, at håndtællingen af stemmesedlerne næsten udelukkende bliver foretaget i amter i Florida med mange demokratiske vælgere. Er det ikke lidt suspekt?
»Overhovedet ikke. I henhold til Floridas lovgivning kan vælgerne eller deres repræsentanter anmode et amt om en omtælling med hænder tre-fire dage efter valget. Det gjorde man i Palm Beach. Hvis det republikanske parti mente, at der er lignende uregelmæssigheder i amter med overvejende republikanske vælgere, kunne de jo bare have bedt om en håndtælling. Det gjorde de ikke.«
»Men det er vel muligt, at en domstol i Florida på et eller andet tidspunkt vil beordre alle 67 amter til at gennemføre en håndtælling af alle seks mio. stemmesedler for at være sikker på, at vi får et korrekt resultat.«
– Hvordan kan det være, at James Baker og Warren Christopher – to af USA’s mest erfarne og dygtigste advokater og to tidligere udenrigsministre – ikke kan sætte sig ned og blive enige om de retningslinier, de to partier skal følge for at bestemme resultatet?
»Svaret ligger i dit spørgsmål. Netop fordi reglerne vil bestemme resultatet! Jim Baker er én af de mest skruppelløse og svinagtige sagførere i dette land. Den anden dag talte han om, hvor skammeligt det ville være, hvis demokraterne skulle finde på at løse konflikten i retssystemet. To minutter efter beder Baker en forbundsdommer om at stoppe håndtællingen.«

I mellemgulvet
– Svinagtig er et stærkt udtryk at bruge?
»Ja, det er det måske. Men han er typen, som er villig til at gå langt for at vinde. Jim Baker er rede til at bruge knytnæver og ramme sine modstandere i mellemgulvet. Som udenrigsminister overtalte han præsident George Bush’ til at undlade at bombardere de serbiske bosniere, der havde omringet Sarajevo. Han sagde: ’We don’t have a dog at stake’. Titusinder uskyldige døde af den grund.«
– Synes du, at de to præsidentkandidater har opført sig ordentligt i denne krise?
»Ja, det ville jeg mene. George W. Bush’ taktik var at lade som om, han havde vundet præsidentvalget. Derfor så vi ham omgivet af sine kommende ministre i guvernørboligen i Austin, Texas. Han har talt med pressen tre-fire gange. Gore siger derimod ikke noget. Han forholder sig roligt.«
– Hvorfor tror du, at præsidentvalget endte så uafgjort?
»Vi må først huske på, at den lige deling mellem sol og vind er den samme i Kongressen. Så det er ikke kun mellem de to præsidentkandidater. Historisk set har vi altid haft ret tætte opløb i præsidentvalg, hvor ingen af kandidaterne er på genvalg. Det var f.eks.tilfældet i 1960 mellem John F. Kennedy og Richard Nixon såvel som i 1968 mellem Nixon og Hubert Humphrey.«

Undlod argument
»Under begge præsidentvalg stillede en siddende vicepræsident op, Nixon i 1960 og Humphrey i 1968. Begge gange tabte de med en meget smal margin. Efter min mening ville Gore have vundet med en sikker margin, hvis han havde brugt Clinton-tidens stærke økonomi som et argument. Men det ville han ikke.«
– Er de amerikanske politiske institutioner mere og mere tilbøjelige til at blive rystet af kriser. Jeg tænker på Watergate og rigsretssagen?
»Det skulle man tro, men der er en fundamental forskel mellem denne krise og de to tidligere. Både præsident Richard Nixon og Bill Clinton blev beskyldt for at have misrøgtet deres præsidentembede. Under Watergate var det primært demokraterne, der angreb en republikansk præsident. Under rigsretssagen var det omvendt. Denne valgdyst udkæmpes mellem de to partier.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu