Læsetid: 6 min.

’Humanismen kan blive sig egen værste fjende’

20. november 2000

Vores humanistiske tradition kommer til kort, når vi bruger den over for uintegrerede muslimer, mener jura-professor Stig Jørgensen. Han advarer mod at overhøre det folkelige oprør

Mandagssamtale
Man kan mene, hvad man vil, om niveauet i den igangværende debat om retssystemets påståede slaphed.
Og det gør professor dr. jur. Stig Jørgensen ved Aarhus Universitet. Han kalder det forstemmende, at debatten er styret af følelser snarere end fornuft, og han har ikke meget til overs for forslagene om længere straffe og lovbestemte minimumsstraffe, som har været de hyppigste svar fra politikerne. Men den i debatten hyppigt brugte betegnelse ’politisk korrekt’, er det svært at hæfte på ham.
»Der er et folkeligt oprør i gang, som det vil være dumt at overhøre. Uanset, om det er rigtigt, at kriminaliteten stiger, og at volden stiger, er det en folkestemning, at det er sådan, og det vil have katastrofale følger at overhøre den,« siger han.
»Man har vidst siden udviklingen af den kirkelige moralfilosofi, at der skal være overensstemmelse mellem befolkningens vilje, og den ret man har i samfundet, ellers går det galt.«
– Men har den uoverensstemmelse været der altid, eller er den kommet til?
»Jeg tror, der er noget, der kommet til. For når man, som jeg, kan se tilbage og erindre forholdene i 30’erne, 40’erne og 50’erne kan man se nogle klare ændringer. I 30’erne havde man fattigdom og elendighed, men der var også en fundamental lovtrohed. Man fulgte reglerne, fordi autoriteterne havde autoritet. I dag har hverken politi eller domstole den autoritet, som gør, at man i dele af befolkningen uden videre betragter reglerne som vigtige at efterleve. Derfor opstår der usikkerhed«

Folket ved ikke bedst
– Hvordan skal man komme et sådant oprør mod usikkerheden i møde?
»Folket ved ikke altid bedst, og derfor er det at lytte til oprøret ikke det samme som at bøje sig for folkestemningen. Men politikerne er meget markedsorienterede. Jeg bryder mig ikke om at høre eksempelvis Venstre og de konservative tale det populistiske sprog. For det er ikke hårdere straffe, det handler om.«
– Hvad handler det så om?
»Lige siden man begyndte at tænke over de her ting i 50’erne, har der været en manglende forståelse af forholdet mellem at straffe og at straffe hårdt. Der blev lavet nogle store undersøgelser dengang, der konkluderede, at straffens effekt ikke er afhængig af straffens størrelse, men af dens iværksættelse. Det har ikke nogen større effekt for den enkelte lovovertræder, om det nu koster det ene eller det andet. Det er mere et spørgsmål om tilfredsstillelse af folks retfærdighedsfølelse – og det er en helt anden sag. Men i den almindelige debat skelner man ikke mellem straffens nytteværdi på den ene side og på den anden side det andet legitime formål, nemlig at berolige og tilfredsstille befolkningen.«
»I 70’erne konkluderede en berømt disputats at jo lempeligere, man straffede, desto mindre recidiv. Men den yderste konsekvens af den tanke ville jo være slet ikke at straffe. Det er jo logisk, men en logik, som er absurd, og som ingen vil acceptere.«
– Betyder det, at straffens to formål modarbejder hinanden?
»Det lyder som en selvmodsigelse, men det er det ikke. Samfundet består af individer, der har brug for frihed. Samtidig lever vi i et nødvendigt fællesskab og er afhængige af den tryghed, som kollektivet giver. Vi har to modsatrettede, men nødvendige behov, som skal opfyldes, fordi både individ og samfund skal tilfredsstiles.«

Non-tolerance
– Men hvordan skal man så tage oprøret og usikkerheden alvorligt, hvis man ikke skal skærpe straffene?
»I USA har man forsøgt sig med non tolerance, der betyder, at man sætter ind med straf tidligt i et kriminelt forløb. Man anvender ikke det traditionelle humanistiske ’herregud lad dog barnet få frihed, og så skal vi nok vejlede dem’. For det skaber en fejlagtig opfattelse hos unge mennesker af den risiko, man løber ved at komme ind på et skråplan. Får man lov til at fortsætte, risikerer man at komme så langt ud, at det er svært at komme tilbage, og hvor konsekvenserne bliver ligegyldige. Så klapper fælden.«
– Det, du siger, er, at den kriminalpræventive effekt, der kan være i at straffe, den udnytter vi ikke, fordi vi straffer for sent?
»Ja, det er lige præcis det, jeg siger, og det siger jo også disse udlændinge om deres egne unge mennesker. De unge, der kommer fra muslimske kulturer, hvor man er mere autoritær, forstår slet ikke, at de får en chance til. De oplever det som svaghed og dumhed med det resultat, at de ikke alene ikke bliver bedre, men at de ovenikøbet tror, det er tilladt.

Stop for mulitikultur
– Men løsningen er vel ikke at lave radikalt om på retssystemet og dets principper, fordi det tilsyneladende ikke virker over for et lille mindretal?
»Nej, det bedste ville være at undgå at komme længere ud i det, der kaldes det multetniske samfund. Vi har jo det problem, at halalhippierne som Naser (Khader, red.) kalder dem, at de siger ’nå ja, det er så deres kultur, og så må vi finde os i, at de undertrykker deres kvinder og tæver deres børn og dræber hinanden’. Det er det, der er det forfærdelige, at vores humanistiske tradition kommer til kort. Vi har ikke forberedt os selv på, at humanismen kan blive sin egen værste fjende.«
»Der er en parallel til børneopdragelse. Da vi satte børn i verden i 50’erne, forsyndede vi os også mod det humanistiske, for børn skulle ikke straffes. Man skulle forklare dem, hvad de havde gjort. Men de kunne ikke forstå, hvad vi sagde, og derfor gjorde de det, de ikke måtte. I stedet sagde vi til vores børn, at det og det måtte de ikke, fordi vi sagde det.«
– Men krimininaliteten og dens årsager er vel mere kompleks end som så?
»Ja i den marxistiske teori havde man disse patentløsninger. Det var fattigdommen, sagde man. Det ved vi i dag, at det er slet slet ikke forklaringen. I 30’erne stjal man ikke så meget som i dag. Berigelsesforbrydelserne stiger med velfærden.«
– Men kan man ikke forestille sig, at unge med en anden etnisk baggrund har andre fælles vilkår, end deres fremmedhed, der gør, at de er overrepræsenterede i kriminalstatistikken?
»Hvad skulle det være?«
– For eksempel udstødthed...
»Jamen hvorfor bliver man udstødt. Vi kan konstatere, at der var et tilsvarende problem, dengang der var en siciliansk mafia i USA. Det var igen et spørgsmål om utilpassede indvandrere. De dannede deres egen kultur med deres egen normer. Det var ikke fordi, de var fattigere end andre – men andre sagde, at det var fordi, de var dovne. Mændene havde deres ære og skulle ikke arbejde, og kvinderne skulle være hjemme og passe ungerne. Og det er den samme middelhavskultur, der gør sig gældende. De blev udstødt, fordi de ikke selv integrerede sig og havde en asocial kultur. Så enten skal man begrænse antallet af fremmede, eller også skal man sørge for at få brudt de mønstre, der gør, at de ikke bliver integrerede.«

Kan lære af USA
– Og hvad skal retssystemet stille op mod den usikkerhed, du mener er benzin på det folkelige oprør, hvis ikke løsningen er skærpede straffe?
»Jeg mener, vi skal sætte ind noget før. Non tolerance har vist sig at virke i USA. Der er nogle, der siger, at det er den bedrede økonomiske situation, der har gjort, at antallet af småforbrydelser er faldet markant. Men jeg vil gerne tro, og mener der er grund til at tro, at det skyldes non tolerance-linjen. Det kan vi kan godt overtage uden at være så brutal, som man er i USA, hvor man også byder folk nogle helt urimelige vilkår.«
»Det man bare skal huske, og som er helt forsvundet fra debatten, er, at vi ikke straffer for at undgå forbrydelserne. Vi straffer først og fremmest for ikke at lade være. Det er ikke straffens længde, men det, at der bliver straffet, der er det afgørende.«
»Man er nødt til at reagere, og derfor er det en misforståelse, når man har været for eftergivende over for dem, der er på vej ud på et skråplan, hvor de ender med at blive fanget i en fælde.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her