Læsetid: 4 min.

Indien har det hele

Kløften mellem vinderne i dotcom-økonomien og taberne i den globale økonomi udvider sig. I Indien får man syn for sagn
29. november 2000

Ny økonomi
SYDINDIEN – Der er titusindvis af matematiske begavelser i Indien, der som softwareingeniører har det som fisk i vandet i den nye internet-økonomi. Men deres landsmænd ude i rismarkerne lever fortsat under de samme kummerlige forhold som i århundreder. Udviklingen i Indien er et spejlbillede på tendensen på verdensplan: Kløften mellem dem, der har, og dem, der ikke har, udvider sig konstant.
For at illustrere hvor forskellige liv, man lever i det samme land, har Information talt med to forskellige kvinder om en typisk dag i deres liv.
I landsbyen Ramanaidu Palli, den sydindiske delstat Andhra Pradesh sidder Cittiyamma indtørret og solbrændt som Grauballe-manden og fortæller om et liv, der forklarer misforholdet mellem alderen 37 år og udseendet. Mens en sød duft af ko-lortevand udspredt til de hellige køers ære hænger i næseborene, og en soldoven flue hygger sig på hendes blomstrede, kunststof-sari, beretter Cittiyamma om en almindelig dag:
»Jeg står op ved firetiden om morgenen. Dagen begynder med at feje gulvet i hytten. Herefter blander jeg en kokasse op med vand og spreder vandet ud på stien foran hytten. Foran indgangen til huset laver jeg et mønster med knuste sten.
Så henter jeg vand ved vandpumpen og tager opvasken fra i går. Når det er klaret, vækker jeg min mand, mine to piger og min dreng. Så laver jeg morgenmad af ris og risvand fra dagen før, og jeg forbereder et middagsmåltid.
Efter morgenmaden malker jeg vores to køer og muger ud. Mælken bærer jeg op til vejen, hvor den bliver afhentet. Herefter trækker jeg køerne en kilometer eller to for, at de kan få noget græs i nærheden af skoven. Så går jeg på kuli (daglejerarbejde på marker, red.).

Vasker ægtemanden
Ved middagstid kommer jeg tilbage for at koge ris og tilberede tilbehøret. Når vi har spist, går jeg ud til køerne med vand og samler noget brænde sammen. Så skal køerne malkes igen, og mælken bringes op til afhentingsstedet.
Hjemme igen koger jeg vand, så jeg kan vaske og massere min mand, når han kommer hjem fra kuli. Så vasker jeg børnene, og herefter laver jeg aftensmad. Først spiser min mand, så børnene, og levningerne tager jeg. Når det er smalle tider, får jeg ofte ingen aftensmad.
Efter aftensmaden fejer jeg huset og giver køerne tørret græs. Ved ti-elleve tiden går jeg til ro.
Mit liv er fyldt med problemer, og det bliver nok ikke bedre. Men jeg håber meget, at min datter, Ammujamma, som går i skole, får et bedre liv end jeg, der ikke kan læse og skrive.«
I Bangalore i delstaten Karnataka sidder storbykvinden Anupama Tripathy. Med et smil på læben, runde kinder og glimt i øjenene drejer den 32-årige Anupama lidt på kontorstolen. Hun er på tredje år systemudvikler hos en af Indiens førende softwarefirmaer, Infosys. Virksomheden holder til i en universitetslignende park med grønne græsplæner, glasfacade-bygninger og bl.a. en ethuls golfbane og en statue af den græske filosof og matematiker Pythagoras. Omkring Anupama færdes alvorlige unge mænd med ID-kortene dinglende om halsen, og i neonlyset får alle et lidt gulligt skær. Hun fortæller om sin travle hverdag:

Med firmaets bus
»Om morgenen leger jeg lidt med min datter på fire år, før jeg sender hende med skolebussen. Klokken halvsyv-syv tager jeg en af Infosys’ busser ud til Infosys. Her spiser jeg så morgenmad, og omkring klokken ni sidder jeg ved min computer. Vi har flextid så nogle dage kommer jeg tidligere alt afhængig af, hvilket projekt vi arbejder på.
Dagen går ved computeren, men så længe vi passer vores arbejde, har vi stor frihed til selv at tilrettelægge dagen. Vi kan spise, drikke kaffe, læse avis eller gå i firmaets motionscenter, når vi har lyst. Der er en fantastisk holdånd her. Hvis en af os f.eks. finder ud af noget smart, så skynder vedkommende sig at dele sin opdagelse med os andre. Entusiasmen er også i top, så vi knokler på, når det er nødvendigt. Vi arbejder rask væk 60-70 timer om ugen. Nogle få gange har det været 40 timer.
Jeg tager bussen hjem igen en gang mellem klokken seks og otte om aftenen. Min datter bliver passet af en dame og ofte også min svigermor. Min mand, som også er i softwarebranchen, og jeg gør meget ud af at være sammen med vores datter i weekenden. Ellers går weekenderne med familie, besøg af venner, computerspil og svømning.
Min løn må du spørge min chef om, men jeg har ikke noget at klage over. Jeg kan da sige så meget, at jeg ikke hører til blandt de 200 dollar-millionærer hos Infosys.
Indtil videre regner jeg med at blive hos Infosys. Jeg vil gerne gøre karriere, og det er et meget lærerigt sted at være.

FAKTA
Forskellene vokser dagligt
*Forskellen i indtægter mellem de bedre stillede i i-landene og de fattigste i u-landene er blevet mangedoblet de seneste 40 år.
*Hvis en lønmodtager i Danmark brutto tjener tusind koner på en arbejdsdag, svarer det i gennemsnit til, hvad en arbejder på den sydlige halvkugle tjener på to måneder.
*Verdens tre rigeste mennesker heriblandt Bill Gates har en formue, som svarer til mere end det årlige, samlede bruttonationalprodukt i de 48 lande, der af FN betegnes som mindst udviklede.
*De rige har en astronomisk løn. For eksempel havde briten Bernie Ecclestone i fjor en timeløn på 870.000 kr. Det svarer til den indkomst som en typisk familie i et u-land har på 140 år.
Læs mere på www.worldbank.org/wdr og www.unctad.org og www.undp.org

hai

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu