GRAPO, Spaniens meget voldelige svar på den danske Blekinge-gade-bande, taget til fange i Paris efter spansk-fransk politiaktion
Den fattige fiskersøn fra Melilla, kammerat Arenas, der den første oktober 1975 midt under frankismens dødskamp i Spanien grundlagde den marxistisk-leninistiske modstandsbevægelse, GRAPO, blev sent torsdag eftermiddag anholdt i Paris sammen med seks andre GRAPO-folk. Det skete under en større fælles spansk-fransk politiaktion.
Politiet blev ledt på sporet af de syv i slutningen af september, da organisationens pengemand José Antonio Peña Quesada blev skygget fra lufthavnen i Madrid til de fem lejligheder i Paris, hvor de militante kammerater opholdt sig. I flere af lejlighederne blev der fundet sprængstoffer, falske pas og et kommuniké, hvor organisationen meddeler, at »den er parat til hver dag og med stadig større styrke at fortsætte modstandskampen mod den terroristiske stat«, og den udtrykte vilje til at fortsætte kampen indtil staten »er destrueret«.
Kammerat Arenas havde ikke forudset, at politiet ville komme ham og hans GRAPO-kammerater i forkøbet.
GRAPO mod ETT
Den 56-årige kammerat Arenas, hvis civile navn er Manuel Pérez Martinez, kunne sikkert sælge sine revolutionære memoirer til Hollywood, hvis ikke det var, fordi han nærer et voldsomt had til det kapitalistiske samfund og det, han betragter som den fascistiske statsmagt. GRAPO en forkortelse af Grupos de Resistencia Antifascista Primero de Octubre har ud fra deres marxistisk-leninistiske ideologi lavet bankrøverier og overfaldet armerede pengetransporter i solidaritet med verdens fattige lumpenproletariat.
I den forstand er GRAPO beslægtet med den danske Blekingegade-bande. Og i år har de ført en kampagne med bomber mod de såkaldte ETT-kontorer, der forsøger at formidle midlertidige jobs til arbejdsløse, men GRAPO har opfattet ETT-systemet som endnu et udtryk for kapitalismens udbytning af arbejderklassen.
GRAPO har en mere voldelig livsbane end Blekingegade-banden. De har kidnappet tre personer, og gentagne gange lavet pengeafpresning. De står bag en stribe bombeattentater mod klassefjendens medier, og de har myrdet 82 personer i de 25 års væbnet kamp. Året efter at Spanien fik en demokratisk forfatning i 1979 blev 31 personer dræbt af GRAPO, angiveligt i den revolutionære sags tjeneste.
Solidaritetsbomber?
Så sent som i onsdags udsendte GRAPO et kommuniké, hvor udtrykte kammeratlig solidaritet med den baskiske seperatistbevægelse ETA. GRAPO tog samtidig ansvaret for de bomber, som i årets løb har ramt ETT-job-centre i Sevilla, Vigo, Valencia og Madrid. Også bombeattentatet mod avisen El Mundo i Barcelona den 29. september og et angreb på en armeret pengetransport i den galiciske by Vigo den 8. maj hvor to blev dræbt tog kammerat Arenas GRAPO ansvaret for.
Kammerat Arenas voksede op i fattige kår i en fiskerfamilie med tretten børn, og i 50erne og 60erne hutlede han sig frem som gipser i Madrids fattige kvarterer. Her sluttede han sig til ungdomsafdelingen af Spaniens kommunistiske parti, der var med til at organisere modstandskampen mod general Francos diktatur. Kammerat Arenas var ikke den type, der opgav de marxistisk-leninistiske idealer, og selv om Spanien efter Francos død snart gik over til demokratiet, kunne kammerat Arenas ikke undvære heroismen og revolutionsånden.
»Vi i GRAPO vil ikke binde vores hænder til en bestemt kampmetode, vi vil bruge alle kampmetoder,« fastslog kammerat Arenas. Han blev anholdt i 1977 og dømt til syv års fængsel for at have med-ansvar for et GRAPO-attentat i Benidorm, der kostede fem livet, og for at stå bag bortførelsen af statssekretær Antonio Maria de Oriol y Urquijo og den militære højesteretspræsident Emilio Villaescusa.
Militære arkitekt
Fra fængslet forhandlede kammerat Arenas i 1982-84 med regeringen om at få GRAPO til at opgive den væbnede kamp, men da han slap ud af fængslet i 1984 forsvandt han sporløst. Politiet har endnu ikke direkte beviser for, at kammerat Arenas i de sidste 16 år har været involveret i væbnede attentater.
Den militære førstemand menes tværtimod at være den 46-årige Fernando Silva Sande, der også blev taget til fange under onsdagens politioperation i Paris.
I 1988 blev han løsladt fra fængslet. De følgende tre år netop som kommunismen faldt fra hinanden i Østeuropa optrappede GRAPO den væbnede kamp og myrdede ni personer. I 1990 blev Silva Sande anholdt igen, og selvsamme år indledte fængslede GRAPO-folk en sultestrejke på 432 dage. Den blev flere gange afbrudt af ordensmagten. En af de sultestrejkende, Sebastian Rodrígruez Veloso, sidder den dag i rullestol, og ved det seneste handicap-OL i Sydney vandt han fem guldmedaljer.
Silva Sande fortsatte dog sin revolutionsvirksomhed, og siden han i 1992 brød ud af fængslet, har han været på fri fod. Man håber nu, at han kan lede politiet på sporet af erhvervsmanden Publio Cordón, der blev bortført af GRAPO den 27. juni 1995, og aldrig er fundet igen også selvom Cordóns familie i august 1995 betalte den krævede løsesum på cirka 20 millioner kroner.
