Læsetid: 1 min.

K'NYT

25. november 2000


Dansk Kunst i Rostok
*På søndag klokken 18 åbner den danske kunstner, Nils Erik Gjerdevik, en udstilling med sine malerier i Kunsthalle Rostok. Udstillingen kan ses indtil den 7. februar næste år.

Millennium symposier
*Kunstnere, videnskabsfolk og repræsentanter for forskellige trosretninger mødes søndag klokken 15 i Møstings Hus på Frederiksberg for at diskutere krydsfeltet mellem tro, kunst og videnskab, og hvordan de bidrager til at skabe sammenhæng i vores forståelse af tilværelsen og kan sætte nye mål for menneskehedens udvikling. Det er første arrangement ud af tre, som Frederiksberg Kommune arrangerer med støtte fra år 2000 Fonden.
Symposierne varer hver omkring to timer og består af korte oplæg med efterfølgende diskussion. De to næste arrangementer finder sted den 3. december på Landbohøjskolen og den 10. december på Betty Nansen teater. Entré 25 kroner.

Kunstnerisk lagersalg
*Ikke kun stormagasiner holder udsalg. Åbenbart også kunstgallerier. I denne weekend mellem 12 og 15 er der lagersalg i galleri Heede og Moestrup i København, hvor det er muligt at købe moderne dansk og udenlandsk kunst med 30-80 procent rabat: Værker af
Heerup, Jorn, Kirkeby Alechinsky og Estevé – og efter sigende mange flere vil være til salg på galleriets fire etager.

Pulje til folkelige kulturaktiviteter
*I foråret bevilgede kulturministeriet fire millioner kroner til såkaldt amatørkultur, og der er stadig penge at hente i denne pulje. Alle foreninger og grupper med nyskabende initiativer, der går på tværs af kunstarter eller genrer kan søge om penge, hvis de hovedsageligt bæres af frivillig arbejdskraft. Dog kan de inddrage lønnede professionelle instruktører, forfattere eller konsulenter. Ansøgningsfristen er den 1. december eller 1. februar hos Amatørernes Kunst og Kultur Samråd.

Sidste chance for at se stjernestøv
*På søndag er det sidste chance for at se udstillingen »Stardust« på Louisiana, hvor den amerikanske fotograf, Annie Leibovitz, udstiller sine fotografiske portrætter fra 1970-1997 af blandt andre Muhammed Ali, Clint Eastwood, Demi Moore,
Isabellea Rosellini og David
Lynch.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her