Kommer EU til afstemning?

Holger K. Nielsen er stadig manden med nøglerne, efter den pludseligt opståede dramatik om Nice-Traktaten

Frie ord - Suverænitet
MED det hidtil oversete traktat-forslag om fælles EU-regler for patent-lovgivning, der af flere statsretseksperter vurderes som intet mindre end suverænitetsafgivelse i den danske Grundlovs forstand, bliver Holger K. Nielsens og SF’s rolle for det videre forløb af Danmarks forhold til EU pludselig højdramatisk.
Særlig betydningsfuld har partiformandens og partiets rolle ganske vist hele tiden været, fordi SF efter nej-resultatet af ØMU-folkeafstemningen den 28. september skilte sig ud fra de øvrige nej-partier og -bevægelser med den begrundelse, som Holger K. Nielsen gentog under folketingsdebatten forleden: »Vi prioriterer østudvidelsen højt. Dér tror jeg, der er en uenighed mellem SF og andre af de partier, der anbefalede et nej ved folkeafstemningen. Vi mener det alvorligt, vi er seriøse på det punkt. Vi er også villige til at indgå kompromiser for at få udvidelsen i stand.« Omend formanden understregede, at der naturligvis var grænser for kompromiserne: Den danske velfærdsmodel måtte ikke trues.
Uanset hvad statsminister Poul Nyrup Rasmussen måtte opnå i Nice om fjorten dage måtte man derimod på forhånd gå ud fra at Enhedslisten og Dansk Folkeparti (samt Folkebevægelsen mod EU og JuniBevægelsen) ville være modstandere af den nye EU-traktat og kræve den til folkeafstemning. Usikkerheden om nej-sidens reak-
tioner har derfor hidtil alene samlet sig om Jann Sjursens Kristeligt Folkeparti og Holger K. Nielsens Socialistisk Folkeparti. Nu har Jann Sjursen meddelt, at Kristeligt Folkeparti også vil kræve folkeafstemning uanset traktatens indhold. Indtil i dag har Holger K. Nielsen og hans parti derimod med ovenanførte begrundelse forbeholdt sig muligheden af at lade traktaten passere.
Tvinge den til folkeafstemning har nej-siden indtil i dag formentlig ikke været i stand til, selv ikke med SF’s tilslutning. Men bakkede også SF op om kravet, kunne det kun ske med henvisning til, at Nyrup ikke havde holdt sine løfter op til ØMU-afstemningen om at nedlægge veto mod enhver overgang til flertalsafgørelser, som truer den danske velfærdsmodel. Det ville i den danske befolkning øjne tilføje Nyrup, regeringen og hele ja-siden et alvorligt troværdighedstab.
For Socialdemokratiet og Det radikale Venstre kunne det betyde tabet af regeringsmagten ved næste folketingsvalg om formentlig et års tid. Det var altså i sig selv en vigtig afgørelse, SF skulle træffe, når Nicetrakten er forhandlet færdig, selv om partiet ikke kunne tvinge traktaten til afstemning.
Nu kan Holger K. Nielsen og hans parti efter alt at dømme ikke forhindre, at den kommer til folkeafstemning. I hvert fald som sagerne står i skrivende stund torsdag eftermiddag.

ALLEREDE i onsdags er-klærede professor i EU-ret Hjalte Rasmussen og professor i statsret Henning Koch, begge ved Københavns Universitet, samt EU-retsekspert Peter Vesterdorf fra Håndværksrådet samstemmende i Berlingske Tidende, at den tilsyneladende lille sag om patenter (som nogle dog betragter som særdeles vigtig i den generelle kamp mod patenter) er en suverænitetsafgivelse i grundlovsmæssig forstand. Og i går forudså også erhvervsminister Pia Gjellerup, under hvem sagen sorterer, »at der reelt bliver tale om en suverænitetsafgivelse, hvor så Grundlovens §20 foreskriver enten godkendelse ved en folkeafstemning eller vedtagelse med fem sjette-dels flertal i Folketinget.«
Det tog ministeren imidlertid tilsyneladende med knusende ro: »Jeg ser ikke noget forfatningsmæssigt problem i at klare det her ved en fem sjette-dels flertalsafgørelse i Folketinget. Selv om Nice-traktaten indeholder en ændring, så man skaber hjemmelsgrundlaget for reelt at kunne lave en fælles domstol, så vil vi efterfølgende kunne klare det ved en fem sjette-dels afgørelse,« sagde Pia Gjellerup med henvisning til, at Folketinget allerede ved oprettelsen af Den Europæiske Patentkonvention også gjorde brug af en fem sjette-dels flertalsafgørelse.
Den fem sjette-dels afgørelse forudsætter imidlertid SF’s medvirken.
Forudsætningen er næppe realistisk.

MEGET kan Holger K. Nielsen holde til med dels henvisning til østudvidelsens skyhøje prioritet for ham og hans parti, dels med henvisning til, hvad han udtrykkeligt sagde under folketingsdebatten til ja-siden og efterfølgende har uddybet i et elektronisk ugebrev:
»Hvorfor ikke mande jer op og indrømme, at det her det var og er ikke et økonomisk spørgsmål. Det er et politisk spørgsmål. At danskerne skal tage stilling til de her ting, også den videre udvikling ud fra politiske kriterier, og så lad os én gang for alle skrotte de økonomiske skræmmeargumenter, som blev brugt i den her folkeafstemningskampagne, men som forhåbentlig ikke bliver brugt fremover.«
Selv med disse argumenter kan og vil Holger K. Nielsen formentlig ikke redde regeringen og ja-siden fra at sende Nice-traktaten til folkeafstemning, når den fornødne fem sjette-del ikke kan mønstres i Folketinget.
Får Nyrup ikke pillet patentet ud af Nice-traktaten eller kræver et femte dansk forbehold over for EU,(!) ryger traktaten sandsynligvis til folkeafstemning.
I så fald har SF’s formand chancen for virkelig at få diskuteret, hvad han efterlyste under folketingsdebatten forleden: »Det drejer sig om en række temaer, som skal diskuteres, som vi er nødt til at forholde os til f.eks. vores allierede i Europa i den politiske udvikling inden for EU. (...) Vi får en diskussion af, hvordan vi kan placere os i den fleksible udvikling, der vil komme. Jeg ved godt, at den danske regering har været imod det, at en række partier hader det udtryk, men det bliver en realitet, få en debat om, er det nødvendigvis en dårlig ting for Europa, nødvendigvis en dårlig ting for Danmark. Hvad er mulighederne i det? Hvordan kan vi måske spille offensivt ud på det område? En debat om EU’s rolle i hele det, man kalder globaliseringen, er der en mulighed, en tredje model mellem den amerikanske og den østasiatiske? Kan Danmark spille en rolle dér? Hvordan kan vi skabe større folkelig opbakning bag det europæiske projekt?«
Danskerne får med andre ord for første gang mulighed for at diskutere og tage stilling til det virkelige EU: Et storstilet forsøget på at danne en aldrig før set politisk union, der nok ikke skal ende som Europas Forenede Stater men som på den anden side heller ikke har ret meget med flæskepriser og flekslån at gøre...