Læsetid: 2 min.

Kulturel skævvridning

8. november 2000

Siden København var kulturby har provinsen levet på smalkost – finansloven fortsætter desværre linjen

ANSLAG - Kultur-finanslov
I weekenden blev den såkaldt røde finanslov vedtaget med Enhedslistens og SF’s mellemkomst. Venstre og de konservative trak sig med den begrundelse, at erhvervslivet ville blive straffet for hårdt.
Erhvervslivet er sandelig klemt for tiden med en profitrate, som ingen har set mage til i årtier. Men hvordan blev kulturens finanslov?
Det gavner afgjort kulturen, at der for tiden er pengerigelighed i samfundet Der spores en voksende anerkendelse af kulturen som en slags åndelig industri på linje med varefabrikation: Ifølge et nyt forslag fra LO (omtalt i Information 31. okt.) skal kunsten bruges som en slags æstetisk lykkepille ude på arbejdspladserne. En statslig pulje på 130 mio. vil tilføre medarbejderne glæde og kreativitet – og medvirke til at øge indtjeningen for virksomhederne, mener LO.

Nye fradragsregler
Kunsten vil endvidere fremover blive taget i ed, hver gang et nybyggeri – offentligt eller privat – ser dagens lys. Fra 2001 bliver det nemlig muligt i forbindelse med nyt erhvervsbyggeri at trække den udsmykkende kunst fra i lighed med de fradragsregler, der i en menneskealder har været gældende for alt andet inventar. Man regner med, at denne nye og fordelagtige skatteordning vil øge salget af kunst med omkring 125 mio. kr. årligt. Vi må håbe, de har smag, derude på arbejdspladserne. At det hele ikke går til den kunstneriske underholdningsindustri med Peter Nyborg og konsorter. Kunst kan jo også højne sjælen. Et smukt eksempel herpå er salig Poul Gernes’ og hans elevers totaludsmykning af Ordrup Gymnasium fra 1988. Den slidte, gamle skole blev forvandlet til et farvernes mekka med det resultat, at også det indre barometer for elever og lærere kom til at stå på solskin. Og karaktererne steg med ét procentpoint!

Kulturministeren jubler
Hvad angår den nye finanslov, konstaterer man med glæde, at Kulturministeriet fik øget sit budget med 65 mio. kr. Bl.a. er der bevilget fem mio. kr. til den ny udbygning af Willumsens Museum i Frederikssund. Også Louisiana bliver begunstiget med en permanent merbevilling på seks mio. Det er nødvendigt med ekstra penge, hvis den smukke institution ved Øresund skal bevare sine herligheds- og rammeværdier på det hidtidige høje niveau.
For Louisiana og for de øvrige kunstinstitutioner er de permanente ekstrabevillinger af afgørende betydning. Louisianas samlede budget er på ca. 45 mio. kr., og man har hidtil været uhyre sårbar over for udsving i publikumstallet. For tiden går det imidlertid meget fint med besøgstallet til den seværdige udstilling Vision & Virkelighed, der allerede nu ’har tjent sig hjem’, oplyser Louisiana. Endelig får Statens Museum for Kunst ekstra tre mio. kr.
Kulturministeren jubler: »Finansloven for kulturen understreger, at både regeringen og et flertal i Folketinget har et ønske om, at kulturpolitikken skal have en central placering i udviklingen af fremtidens samfund.« Kulturkronerne ruller, men der er et aber dabei: Siden København var kulturby i 1996 har provinsen levet på smalkost i forhold til statsinstitutionerne og de statsanerkendte museer i hovedstadsregionen. Der er – som det fremgår – tale om en decideret kulturel skævvridning af Danmark. Når nu landet har valgt at have det højeste antal museer pr. indbygger verden, så skal også museerne i periferien tilgodeses.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her