Læsetid: 2 min.

I kunstens tjeneste

30. november 2000

Billedkunstneren Poul Lillesøe – Christianias æreskunstner år 2000 – er aktuel med en retrospektiv udstilling

Udstilling
Poul Lillesøe (f. 1917) er ikke for fastholdere. Hans flygtige og af modsætninger nærede værker peger i mange retninger på én og samme tid. De er både kritiske og morsomme, langsomme og hurtige, han vil synliggøre selve livsglæden, og til det formål skyer han ingen materialer. Fra lossepladsen henter han molestrerede dukker, rengøringsredskaber, spejlfragmenter og danner heraf opfindsomme nye virkeligheder.
I Galopperiet ser man således de mest gakkede, dadaistiske skulpturer, bestående af børster, dukker, glas, lyspinde og spejle, sat sammen til et forunderligt laterna magica, som reflekterer lyset i alle regnbuens farver. Værkerne er ofte særdeles kritiske over for tidens mange teknologiske tiltag, herunder gensplejsningen, og i det hele taget sporer man en oprørsk og sjæl i værkerne. At Christiania har udnævnt ham til æreskunstner i år, kan derfor ikke undre. Lillesøe var allerede lige efter krigen en aktiv, samfundsengageret kunstner, der f.eks. gik ind i Kampagnen mod Atomvåben, ligesom han altid har gået aktivt imod det etablerede og stivnede samfunds- og kunstliv. Christianias kunstforening udnævner hvert år en æreskunstner. Det skal være en af de outsidere, der trods en lang, skabende indsats i kunstens tjeneste alligevel er blevet overset af smagsdommerne på bjerget.
Poul Lillesøe er repræsentant for, hvad man på Christiania kalder »den frie kunstudøvelse.« Han er autodidakt, men frekventerede dog Aksel Jørgensens skole på Kunstakademiet, når professoren holdt foredrag. I en pressemeddelse understreges det, at den institutionelt nærede kunst er »acceptabel, nogenlunde stueren og derfor samfundsbevarende.« Og det vil Lillesøe af al magt undgå.

Inciterende fotos
Man må medgive ham, at der er noget utvungent og legende over værkerne, der vækker mindelser om Heerup, Dalsgaard og Carl-Henning Pedersen, når vi ser bort fra den naturalistiske startfase. Et af værkerne – Spejlvæg – er en rigtig Tivoli-oplevelse, hvor betragteren kan se sig selv i alle formater og forvrængninger.
Men især hans fotos fra Københavns Havn i 1930’rne er inciterende og vidner om, de mange omskiftelser, som Lillesøe i løbet af sit efterhånden lange liv har været vidne til. I hans tid har han været ven med og har rejst med både Sven Hauptmann og Jørgen Haugen Sørensen. Førstnævnte ledte ham ind på at arbejde med objets trouvés, dvs. fundne objekter. Hans malerier er et helt andet kapitel, og det er ikke just her Lillesøe har sin styrke, viser udstillingen. Poul Lillesøe har i øvrigt siden 1990 været formand for PRO, en af de i forbindelse med Charlottenborg-sagen meget omdiskuterede sammenslutninger, altså udstiller han jævnligt på Charlottenborg. Så helt uden for kunstlivet står han altså ikke.

*Poul Lillesøe. ’Sammenhæng. Modsætning’. Galopperiet, Stadens Museum for Kunst, Christiania. Ti.-sø. 12-17. Til 3. dec.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu