Læsetid: 2 min.

Kunstnerisk overblik

14. november 2000

Indfølt og virtuost spil af pianisten Nikolaj Koppel på ny cd med klassikere af Brahms, Debussy og Nielsen

Ny plade
I den unge generation af danske pianister er Nikolaj Koppel ikke til at komme uden om. Han spiller med stadig tydeligere stemme, når det gælder det klassiske standard-repertoire.
Følsomme ballader og melankolsk efterårsstemning udgør det musikalsk-mentale rum på Koppels nye udgivelse på EMI. Værkerne er af Brahms, Debussy og Nielsen.
Koppel åbner ind til Brahms’ musikalske verden med de tre Intermezzi, opus 117. Det er aftenstemninger i sarte nuancer med vuggesangslignende karakterer. Koppel stemmer sindet og forbinder nøgtern redegørelse med lidenskab, blidhed og i sidste instans smerte over tabet af det mistede. Brahms kaldte de tre intermezzi ’Wiegenlieder meiner Schmerzen’. Den erfaring formidler Koppel, men uden at det bliver patetisk og vulgært med overforbrug af pedal.
Fra de brahmske nattestemninger bevæger Koppel sig over til Debussys billedskabende musik. Den usikre fortolker ville trykke speederen i bund og lade Debussy svømme væk i klang og rum. Det gør Nikolaj Koppel ikke. Hans spil udstråler en dæmpet vildskab og en modvilje mod udadvendt lir.

Ned i detaljen
Når han så endelig lukker op for den virtuose godtepose, som for eksempel i Ce qu’a vu le vent d’ouest (Hvad vestenvinden har set), opleves det som en vældig styrke, og udbruddets voldsomhed får optimal effekt.
Det mest imponerende ved Koppels fortolkninger af Debussys 24 præludier er hans evne til at præge de enkelte satser med vidt forskellige karakterer.
Han griber fat om de mindste detaljer, men uden at miste overblikket. Hos denne pianist kan det vel bedst beskrives som elementær musikalsk fingerspidsfornemmelse. Det giver en elasticitet i udtrykkene. Fra det hamrende og udfarende, til indadvendte sonderinger og tøven, til humorfyldt sprælskhed, som det kommer frem i Debussys afsluttende præludie Minstrels.
Carl Nielsens musik bør Koppel kunne rejse på turne med. Den danske komponist har Koppel levet med i hele sit liv og fået et enestående nært forhold til. Koppel kan trække på erfaringer fra andre store Nielsen-fortolkere – ikke mindst Anne Øland – og gå videre med egne prægninger.

Den røde tråd
Det er fristende at gengive Nielsen, som var det musik af Brahms, billedligt talt at puste Nielsen op til blodfyldige klangkroppe, sådan som Michael Schønwandt gør det med symfonierne. Koppel har også en ambition om at trække kontraster frem og udvide dynamikken i Nielsens klaverstykker. Heldigvis etablerer Koppel den røde tråd tilbage til det danske udspring, til pastoralen, til folketonen, til de lette danseoptrin.
På den aktuelle cd står Nielsen lige så skarpt profileret som Brahms og Debussy. Man tænker ikke Nielsen som en biperson i forhold til de to andre mestre. Nielsens klavermusik er unikke skabelser. Det er en usædvanlig ’hel’ cd med musik, der bearbejder fælles kunstneriske erfaringer, men på vidt forskellig vis.
Lyden er et kapitel for sig. Det er ganske enkelt fremragende optagelser, hvor alle klaverets registre står optimalt i lydbilledet. Der er bund i bassen, og toppen lyder ikke skinger.
Lyt til cd’en med hovedtelefoner på et godt anlæg – så vil De høre rare sager.

*Nikolaj Koppel: Short Stories. Brahms, Debussy og Nielsen. EMI CDC 7243 5 57107 27

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her