Læsetid: 3 min.

Der er lukket for økonomien

7. november 2000

Mellemøstkrisen koster dyrt for både palæstinensere og israelere.

Intifada 2000TEL AVIV – I fragtterminalen ved Karni, grænseovergangen mellem Israel og den voldshærgede Gazastribe, står mindst 800 skibscontainere. De indeholder fødevarer og andet, som den spinkle palæstinensiske økonomi importerer fra udlandet.
Hver dag hober nye containere sig op med samme ringe udsigter til at nå deres destination på Gazastriben lige med det første. Israelske kilder siger, at speditionsarbejdet ved Karni er gået i stå som følge af den seneste tids hårde kampe på stedet mellem israelske soldater og palæstinensere. På den anden side af konflikten hævder palæstinenserne, at der er tale om endnu et israelsk forsøg på at udsulte deres vaklende økonomi.
Hvor sandheden end ligger sætter den nu fem uger lange, alvorlige krise i regionen sine tydelige spor i ikke mindst den palæstinensiske men også i den israelske økonomi.
Årets olivenhøst i Israel og de besatte områder ville have været rekordstor – hvis frugterne ellers var blevet plukket. Efter sidste års magre udbytte så regionens olivenbønder frem til at få penge i banken igen men må i stedet se, frugterne hænge og rådne på træerne.
I Israel anslår man, at mindst 15.000 tons oliven er gået tabt. De palæstinensiske plukkere fra Vestbredden kan ikke komme på arbejde som følge af den lukning af grænserne, israelske sikkerhedsmyndigheder satte i kraft den 12. oktober. I de palæstinensiske selvstyreområder findes ingen nøjagtige tal for tabene, som dog vides at være betydelig større.
»Dels fylder oliven og landbrugssektoren som sådan procentuelt betydelig mere i den palæstinensiske økonomi, og dels er befolkningens økonomiske ressourcer til at modstå den slags nedture ikke så lidt ringere,« siger Naila Hedayah, som er redaktør for Palestine Business Report.
Lukningen påvirker ikke kun palæstinensernes bevægelsesfrihed mellem de besatte områder og Israel, men begrænser også mulighederne for at rejse på Vestbredden. Fredsprocessen har indtil nu haft som resultat, at Vestbredden er blevet inddelt i en række områder, som efter deres status bærer betegnelsen A, B eller C. Kun i område A har det palæstinensiske selvstyre fuld kontrol, og disse områder er med betonblokke på alle tilkørselsveje blevet isoleret fra B og C.
»Der er altså tale om en dobbelt lukning,« fortsætter Naila Hedayah. Et godt eksempel er de omkring 137.000 indbyggere på Bethlehem-egnen. 60 procent af disse bor i landsbyer og mindre samfund med B-status, og er således blevet afskåret fra de 40 procent i selve Bethlehem.
»De palæstinensiske byer er afskåret fra deres opland, samtidig med at palæstinensere i område A ikke kan dyrke deres jorde, som næsten uden undtagelse ligger i område C,« tilføjer Naila Hedaya.
Ifølge en rapport fra det palæstinensiske Bir Zeit Universitet koster lukningen dagligt den palæstinensiske økonomi 90 mio. kr.
Det er gået hårdt ud over landbrugssektoren, som udgør 30 procent af det palæstinensiske bruttonationalprodukt og 13 procent af arbejdsstyrken. En daglig eksport af 450 tons frugt og grønt til Israel, som under normale forhold ville finde sted på denne årstid, er sat helt i stå, og også hjemmemarkedet lider voldsomt under forholdene.

Væksten brudt
Omkring 110.000 palæstinensere fra Vestbredden og Gazastriben hentede indtil lukningen daglønnen i Israel. Heraf har de 47.000 gyldig arbejdstilladelse – de øvrige har hidtil krydset over, mens de israelske myndigheder vendte det blinde øje til.
Denne trafik er ophørt, hvilket har til konsekvens, at arbejdsløsheden på især Gazastriben er skudt tilsvarende i vejret. Arbejdernes samlede tab udgør ifølge en rapport fra PEDCAR ca. 25 mio. kr om dagen.
»Fortsætter lukningen vil væksten i den palæstinensiske økonomi enten gå i stå eller blive afløst af fald,« skriver rapporten dystert.
Efter lang tids stagnation havde økonomien i slutningen af 1999 og begyndelsen af 2000 vist klare tegn på vækst. Arbejdsløsheden havde bevæget sig ned under de 14 procent, og prognosen talte om økonomisk vækst på otte procent i 2001 – nu taler analytikere i stedet om et fald på mindst tre procent.

Turistbranchen sulter
I Israel har de palæstinen-siske arbejderes udebliven skabt et hul i landbrugssektoren og byggeindustrien, og herudover føles krisens økonomiske virkninger i turistbranchen. Urolighederne startede et par dage før efter-årets jødiske helligdage, som normalt ser store antal turister i landet, men i stedet står hotellerne tomme. Visse steder taler man om aflysninger på op til 80 procent.
Nedskæringer er i gang, og kilder i branchen oplyser at helt op til 10.000 mennesker vil miste deres arbejde i en nær fremtid. Et stort antal israelske arabere, som arbejder i hotelindustrien vil blive berørt. I den arabiske by Nazareth er fem hoteller allerede lukket, heraf to store, som åbnede i forbindelse med det forventede turistboom i det nye millennium.
Om – og hvornår – hotellerne åbner igen, vides ikke.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her