Læsetid: 3 min.

Nordkorea har brug for mere hjælp

24. november 2000

For syvende år i træk er der fødevare-mangel i Nordkorea, og landet er helt afhængig af humanitær hjælp

Nordkorea er for syvende år i træk ikke i stand til at brødføde sin egen befolkning og er derfor helt afhængig af hjælp udefra. Sådan lyder den seneste melding fra FN’s landbrugs- og fødevareorganisationer, FAO og WFP.
Samme budskab kommer fra Internationalt Røde Kors, der om kort tid er klar med en appel om millionhjælp til Nordkorea i form af medicin og udstyr til landets hårdt pressede sundhedsvæsen.
Dermed tegnes endnu engang et dystert billede af det kommunistiske Nordkorea, som ellers i de seneste måneder har optrådt anderledes positivt i de internationale medier efter det begyndende tøbrud på den koreanske halvø. Først var der sommerens historiske topmøde mellem den sydkoreanske præsident Kim Dae-jung og Nordkoreas Kim Jong-il.
Derefter har Nordkorea gradvist bevæget sig ud af mange års isolation, med den amerikanske udenrigsminister Madeleine Albrights nylige besøg som den hidtil største gevinst.
Men internt i landet er der stadigvæk ikke meget positivt at berette om.

Årevis med sult
Repræsentanter fra FAO og WFP har netop besøgt Nordkorea, hvor de har erfaret, at årets høst igen er slået fejl, denne gang især som følge af tørke og tyfoner i den vigtige periode fra juni til oktober. Nordkorea har kun denne ene vækstsæson på grund af et klima med hårde vintre.
I år er eksempelvis risproduktionen omkring 31 procent lavere end sidste år, og med tilsvarende ringe resultater inden for andre afgrøder er landet nu helt afhængig af fødevarehjælp indtil næste års høst.
FN-organisationerne anslår, at Nordkorea skal importere 1.865.000 ton fødevarer for at holde sulten fra døren i de kommende 12 måneder, og da landet ikke har midlerne til at betale, skal størstedelen leveres som bistand udefra.
Det har været tilfældet siden 1995, da det for første gang gik op for omverdenen, at en hungersnød var på vej i det hidtil så lukkede land. Ifølge en rapport fra den amerikanske kongres er to millioner nordkoreanere døde af sult eller dens følger siden da, men tallene er usikre.
Ifølge lederen af Internationalt Røde Kors i Nordkorea, svenskeren Tomas Liew, kan man ikke direkte tale om en hungersnød i øjeblikket, men om »et stort underskud, der gør, at landet fortsat har brug for humanitær bistand.«

Mangler medicin
Underskuddet gælder også inden for sundhedsområdet, hvor Internationalt Røde Kors især arbejder.
»Hvis der ikke kommer vestlig medicin udefra, har landets sygehuse kun adgang til urtemedicin,« siger Tomas Liew, der har besøgt Danmark i denne uge.
Nordkorea importerede tidligere medicin fra Sovjetblokken eller producerede det selv, men med Sovjetunionens sammenbrud brasede også de kommunistiske landes handelssamarbejde sammen, og Nordkoreas økonomi har siden ligget i ruiner.
Ifølge Tomas Liew har Nordkorea »et strukturelt godt sundhedssystem« med klinikker, der er tilknyttet arbejdspladsen, mens landet er godt dækket ind med hospitaler og mange læger.
»Så det er ikke strukturen, der er problemet, men derimod manglen på medicin og udstyr,« påpeger han.
Desuden er der problemer med elektricitet og varmeforsyningen, så patienterne må ligge på iskolde hospitaler. Det er ikke unormalt at se læger og sygeplejersker stå ude og hugge brænde, lige som patienterne ofte bliver sendt hjem før tid på grund af kulden.

Positive tegn
Der har i de seneste år huseret rygter om, at noget af den internationale hjælp går til hæren og partispidserne, men ifølge Tomas Liew har Røde Kors sikret sig en ordning, hvor man kan følge forsyningerne hele vejen til sygehusene og dermed forhindre, at de forsvinder undervejs.
Men Nordkorea udgør den klassiske problemstilling – om omverdenen med bistanden er med til at støtte et regime, der undertrykker sin egen befolkning og ikke er i stand til at skabe en levedygtig økonomi.
Til det siger Tomas Liew, at det først og fremmest drejer sig om at hjælpe folk i nød:
»Jeg ved ikke, om det i virkeligheden er så svært. Vi har konstateret en klar forbedring i samarbejdet med myndighederne, og det samme har de FN-organisationer, der har arbejdet i landet siden 1995. Ingen kan selvfølgelig sige, hvor meget vi har påvirket regimet, men der er positive tegn.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu