Ny musikdramatik i frodig vækst

Dansk musikdramatik har udviklet sig eksplosivt i tiåret 1990-2000. Fra at være en platform for de få, har genren udviklet sig til at være en frodig scene for mange. Den nye operachef på Det Kgl. Teater, Kasper Holten, har en forklaring

Opera
Efter den nationale opblomstring af ny dansk opera, er også udenlandske scener begyndt at sætte dansk musikdramatik op. Interessen er ikke til at tage fejl af: Dansk musikdramatik nyder stor bevågenhed i disse år. I nærmeste fremtid gælder det Per Nørgårds og Jacob Schokkings Nuit des Hommes, som opføres i Hamburg. Den seneste store succes på Det Kgl. Teater, Poul Ruders’ Tjenerindens fortælling, sættes op i London på English National Opera i 2003.
I det seneste tiår har dansk musikdramatik set en vældig vækst. Udviklingen blev sat i gang af komtesse Louise Lerchenborg, som i 1989 bestilte en række kammeroperaer til Lerchenborg Musikdage. De unge komponister og tekstforfattere arbejdede dengang sammen, og der opstod gradvist et miljø for ny kammeropera som genre.
Kasper Holten har en supplerende forklaring på udviklingen:
»I løbet af 1990’erne opstod der en stor interesse for opera i almindelighed, såvel nationalt som internationalt. Det blev trendy at gå til opera. På samme tid stod en enestående talentmasse inden for komponister og instruktører på spring i Danmark. Disse kunstaktører har skabt mange spændende projekter.«

Stor fortællelyst
Komponister har igen fået lyst til at fortælle historier, og de har fået mod til at møde publikum. Hvor vi førhen så asketiske opsætninger, der nærmest var en undskyldning for sig selv, er det narrative og farvestrålende igen blevet tilladt. Nu oplever vi, at kunstnerne har en stor glæde ved at bruge mange virkemidler. Holten supplerer:
»For de unge og yngre operakomponister er det blevet legitimt at spille på det store udtryk, de store følelser. Det er tilladt at være patetisk, og kunstnerne er stolte af at kunne bruge de mange virkemidler inden for den klassiske operaform, som nu nyder stor respekt. Opera skal være skamløs og forførende – det er den netop nu i Danmark.«

Operaboom
Det operaboom, som verden oplevede i 1990’erne, fik også indflydelse på den ny musikdramatik i Danmark. De unge efterspurgte nye udtryksformer, som afspejlede deres egen verden. En række heldige omstændigheder satte ekstra gang i udviklingen. Med Kasper Holtens ord:
»Den Anden Opera i København blev etableret i 1990’erne. Her blev og bliver talentmassen plejet efter alle kunstens regler. Den Jyske Opera, Undergrunden, Holland House, Aarhus Sommeropera og Den Fynske Opera har også spillet ny kammeropera og har været med til at sprede interessen. Alle store operahuse i og uden for Danmark spiller også ny opera.«
Adgang for alle
Fremtidens publikum er et yngre publikum, der ikke har opera som eneste kunstkilde.
De ser film, går i teatret og bruger en bred vifte af medier og kulturelle udbud. Publikum er med andre ord en meget sammensat størrelse. Holten karakteriserer den nye situation sådan:
»Tidligere var det en eksklusiv klub, som gik til opera. Man skulle helst have studeret libretti og have en bachelorgrad i musikvidenskab. Sådan er det ikke længere, og det betyder, at vi har adgang til et langt større publikum. Heldigvis er der også kommet flere penge til området. Den såkaldte Opera-pulje fra Musik- og Teaterrådet har tre mio. kroner til rådighed, og Kulturministeriet dobler op, så der i alt kan uddeles seks mio. kroner til ny, eksperimenterende musikdramatik.«

Nul mindreværdsfølelse
Interessen for opera som genre er eksploderet i Danmark, så nu kniber det med egnede rum. Den Anden Opera er hæmmet af kun at have ét sort rum uden ordentlige scenefaciliteter til rådighed. Og på Det Kgl. Teater er logistikken heller ikke god, selvom man netop har fået lovning på et nyt operahus:
»Først når vi får vores nye operahus på Holmen med 1.800 pladser, Gamle Scene med 1.200 pladser og en ombygget Stærekasse med forbedret akustik og 400 pladser, og optimalt set et nyt skuespilhus med forskellige scenestørrelser, kan byggemassen bruges fleksibelt. Det vil simpelthen give os mulighed for at spille operaer i det rum, der er bedst egnet til det aktuelle værk. Lige nu har vi faktisk ikke en scene til kammeropera, men vi håber på, at den ombyggede Stærekassen kan blive stedet«, siger Kasper Holten.
Med succes kommer nye krav til forbedrede rammer. Fremtidens rum skal have identitet med rammer, som man så kan bearbejde og forsøge at sprænge. Det Kgl. Teater har bestilt ny musikdramatik af de danske komponister Bent Sørensen og John Frandsen. De er valgt, fordi de ikke er puritanske i forhold til udtrykket, fortæller Kasper Holten. Han fortsætter:
»Hverken Bent Sørensen eller John Frandsen lader sig hæmme af mindreværdsfølelse, og de ejer begge en evne til at være fantastisk udtryksfulde i deres musik – de tør pille ved menneskesjælen, og de tør smugle et kunstnerisk budskab ind i oplevelseskulturen.«
Det nordiske operaboom kom først i Finland, hvor man tidligt turde være stolt over at have en nationalopera. Nu følger Danmark med, og dansk kulturliv har været så heldige at have store opførelser, som trækker en masse opmærksomhed med sig. Det nationale gennembrud var en forudsætning: Det, der skete i 1990’erne, danner baggrund for det internationale udsyn, som etableres i disse år.

Slidstærke værker
De kunstnere, som var med til at etablere genren, skabte værker med stor slidstyrke: Per Nørgård med Det Guddommelige Tivoli og Nuit des Hommes, Karl Aage Rasmussen med Titanics Undergang, Andy Pape med Houdini Den Store, Lars Klit med Den Sidste Virtuos, Anders Brødsgaard med RejseOperatoriumRejse, Poul Ruders med Tjenerindens fortælling, Tage Nielsen med Latter i mørket.
Andre værker kunne føjes til listen over betydningsfulde værker i nyere dansk musikdramatik. Kasper Holten taler begejstret om de videre perspektiver:
»Vi skal bruge den nye musikdramatik til at adskille os fra mængden og til at skabe en identitet, som tiltrækker opmærksomhed. Derfor skal bevillinger til kammeropera-scenen fortsætte. Det er vigtigt at Den Anden Opera, Holland House og de andre mindre scener fortsat får mulighed for at eksperimentere og udvikle genren ’nedefra’,« slutter Det Kgl. Teaters Operachef.