Læsetid: 3 min.

Olien og diamanterne holder krigen i gang

2. november 2000

Den internationale olieindustri og bankverden er mindst lige så ansvarlig for borgerkrigen, som diamanterne, viser en ny rapport

Pengene
Der har været krig i Angola i flere årtier. En beskidt og blodig krig, der har kørt landet i sænk – en krig uden hvilken Angola kunne være et af Afrikas rigeste lande. For landet har enorme råstof-ressourcer.
Men olien og diamanterne har ikke været til gavn for befolkningen. Tværtimod er mange af den opfattelse at »olien er vores forbandelse,« som en medarbejder for BP/Statoil-alliancen i Angola udtrykker det.
Olieindustrien er ifølge rapporten fra den private, London-baserede organisation Global Witness ansvarlige for, at regeringen er i stand til at købe våben i stor stil.
Samtidig giver internationale banker MPLA-regeringen kortfristede lån til tårnhøje renter. Derved går en betydelig del af indtjeningen fra Angolas olieproduktion, Afrikas højeste efter Nigeria, direkte til banker i USA, Skotland, Tyskland, Østrig, Portugal, Spanien, Japan og Syd-afrika,

Omdømme i fare
I et intern BP-analyse af situationen i Angola hedder det bl.a:
»Der er risiko for, at BP’s og Statoil’s omdømme (lider skade, red.), hvis Angolas regering ikke formår at leve op til sine demokratiske forpligtelser.«
Den risiko er overhængede, fordi Angolas regering har til dato ikke vist nogen vilje til gennemsigtighed i hverken beslutningsprocesser eller budgetter. Tværtimod har Den Internationale Valutafond og Verdensbanken i 1999 suspenderet alle lån af samme årsager.
Samtidig er forbindelsen mellem olieudvinding og våbensalg bekymrende, mener Global Witness.
I flere tilfælde menes olieindustrien af have betaltflere hundrede millioner dollars til præsident Santos’ kontor, hvor pengene er blevet brugt til at finansieret våbenindkøb til at bekæmpe oprørsbevægelsen UNITA.
Derfor opfordrer Global Witness nu BP til at gå i spidsen for olieindustrien og introducere en langt skrappere etisk linje i deres handel med Angola.
En linje der i øvrigt tales meget om blandt aktieejerne i BP-organisationen i disse tider. Et sådant kursskifte, kombineret med at en række lande stiller større krav til deres bankers etiske lånepolitik, kan reelt presse den angolanske regering til at sadle om.

Etiske tømmermænd
Krigen i Angola bliver ikke kun holdt i gang af olie. Også handlen med diamanter spiller en central rolle. I november sidste år sagde Peter Hain, Englands minister for bl.a Commonwealth affærer:
»…BP, Elf, Total, Exxon og diamanthandlere som De Beers skal være 100 procent åbne i forhold til det internationale samfund og den internationale bankverden, så det er krystalklart, at deres penge ikke bliver brugt til krig og korruption, men bliver investeret i samfundet. Dette er ikke tilfældet i dag. Jeg ønsker at alle oliefirmaerne og regeringerne i Storbritanien, USA og Frankrig skal samarbejde om denne åbenhed og dermed lægge pres på Angola og ikke søge individuelle konkurrencefordele.«
Siden da er det gået stærkt med transformeringen af den 150 milliarder dollar store diamantindustri. Bloddiamanter er for alvor kommet på dagsordenen i verdenspressen, og som følge deraf raslede De Beers aktier ned i foråret. Nu ønsker De Beers at opløse sit kartel og rense sit navn for enhver samhørighed med bloddiamanter. De Beers vil sælge såkaldt etiske diamanter.

En umulig opgave
Kritikere sætter imidlerti spørgsmålstegn ved, hvor reelle hensigter, De Beers har. At de i virkeligheden er ligeglade med krigene i Afrika, men gerne vil ind på det amerikanske marked.
Det kræver en opløsning af kartellet. De Beers kan alligevel ikke kontrollere alverdens diamanter mere, da nye diamantforekomster i flere verdensdele (Australien og Canada) punkterer myten om diamanters sjældenhed.
Uanset De Beers motiver viser nye undersøgelser fra den internationale kampagne for etiske diamanter, Fatal Transactions, at det er blevet sværere for oprørshære at komme af med deres diamanter.
At stoppe bloddiamanter er umuligt, de vil altid finde vej til de vestlige butikker på den ene eller anden måde.
Men hele debatten peger på, at det ikke er muligt at stoppe blodige krige i Afrika ved at rydde op i diamantindustrien alene. Der skal også ryddes op inden for oliebranchen, bankverdenen og især inden for våbenhandelen.
Det er en opgave, som kun kan gennemføres, hvis forbrugere og FN tilsammen kræver det. Desværre sælger flere af FN’s sikkerhedsråds medlemslande masser af våben til krigsherrer i Afrika, hvilket kan gøre oprydningen endog meget vanskelig.

*Halfdan Muurholm er journalist, udsendt af hjælpeorganisationen Ibis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu