Læsetid: 3 min.

Onkel Bob fortæller

16. november 2000

Robert Wilson ville hellere fortælle anekdoter end sige noget væsentligt om sit værk

Udstilling&teater
Så går det løs med Robert Wilson i København – på Kunstindustrimuseet, hvor han er ved at lægge sidste hånd på udstillingen Anna Didn’t Come Home That
Night, og på Betty Nansen Teatret, hvor der i weekenden er urpremiere på Wilsons bearbejdning af Georg Büchners Woyzech med musik af Tom Waits.
Tirsdag havde Kunstindustrimuseet inviteret en lille skare journalister til pressemøde. Der var ikke mulighed for at se den endnu ikke færdige udstilling; guleroden var tilstedeværelsen af den verdensberømte kunstner, arkitekt og instruktør Robert Wilson.
Robert Wilson hører til gruppen af 60’er- og 70’er-kunstnere i spændingsfeltet mellem avantgarde og popkultur. Hans seneste successer har været samarbejdet med dels Tom Waits, omkring musikforestillingen The Black Rider, der straks efter urpremieren i 1990 blev erklæret kult, dels Lou Reed, med hvem han har lavet
POE-try, en forestilling om Edgar Allan Poe, som stadig spiller på Thalia Theater i Hamburg.

Lommefilosofisk
Bob, som den midaldrende, amerikanske superstjerne kaldes, dukkede op med en halv times forsinkelse, direkte fra prøve på teatret. Han var klædt i sort fra top til tå og virkede træt – no wonder – men helt på højde med sin rolle som iscenesætter i den performance, pressemødet var.
For Wilson er performer, en selvbevidst charmør med et vist repertoire af historier og gimmicks med lommefilosofiske pointer, der denne dag virkede tandløse og overfladiske. Han var ikke meget for at tale konkret om sit arbejde med hverken udstillingen eller teateropsætningen, men besvarede de fleste spørgsmål med en sludder for en sladder: Små anekdoter, vittigheder, citater eller udsagn, man kan læse ordret i åregamle interviews. Jo, naturligvis er det svært at finde på noget nyt at sige, når man holder pressemøde en gang om ugen, men referencer til Einstein, Shakespeare og zenbuddhismen kan skurre i ørerne, når Wilson virker som en forudbetalt stand up-komiker med gamle jokes i ærmet. Han vil hellere fortælle en tv-venlig anekdote om sin barndom for 117. gang end svare på spørgsmål om sit værk. Hvorfor? Interesserer det ham ikke, finder han det formidlende aspekt af kunst under sin værdighed, eller er han for træt, for travl, for gammel til at engagere sig? Svarene, på både det ene og det andet, blæser i vinden.

Som en rejse
Men Robert Wilson er superstar, og så må man bære over. Og det gør vi også, ligesom folkene omkring ham, når han krukker sig igennem arbejdet med en udstilling eller en teaterforestilling. I det københavnske teatermiljø snurrer rygterne livligt om hans arbejdsmetode eller mangel på samme, der er ved at drive de medvirkende på Woyzech til vanvid. Spørger man Cecilie Manz og Martin Christiansen, der har assisteret Wiilson under arbejdet med Kunstindustrimuseets kæmpesatsning Anna Didn’t Come Home That Night, hvordan samarbejdet er forløbet, lyder svaret »meget anderledes«. Til gengæld er han inspirerende at arbejde med for både museums- og teaterfolk, for der hersker bred enighed om, at Wilson er i besiddelse af en original intuitiv begavelse. Han kan skabe billeder, der taler til noget i underbevidstheden og virker. Og han kan give ny betydning til ting, vi troede, vi kendte ud og ind, blot ved at sætte dem sammen på alternative måder.
Det er denne evne, Kunstindustrimuseet har ønsket at gøre brug af. Robert Wilson skulle repræsentere et udefra kommende og fordomsfrit blik på de velkendte genstande.
Samarbejdet begyndte i sommeren 1999, hvor museet havde to udsendte medarbejdere på besøg på Wilsons laboratorium, Watermill Center, på Long Island uden for New York. Her blev rammefortællingen om Anna, der ikke kom hjem undfanget, og i løbet af det forgangne halvandet år har Wilson udviklet den totaludstilling, der åbner den 23. november. Udstillingen beskrives som en surrealistisk rejse, hvor Wilson har brugt museets samlinger af kunsthåndværk og design som levende aktører i sin 1250 km2 store visualisering af det sidste døgn i den fiktive figur Annas liv.

*’Anna Didn’t Come Home That Night’ åbner på Kunstindustrimuseet den 23. november

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu