Læsetid: 5 min.

OVERBLIK

17. november 2000


Al Gore beder domstol om hjælp
*Vicepræsident Al Gore og hans jurister gik torsdag til retten for at få omstødt en beslutning om, at manuelt optalte stemmer ikke kan indgå i det officielle valgresultatet i Florida.
Floridas øverste ansvarlige for valget, den republikanske statssekretær Katherine Harris, sagde sent onsdag, at loven kræver, at disse stemmer holdes udenfor, og at den begrundelse, som fire valgdistrikter i Florida havde givet for at fortsætte fintællingen, ikke var tilstrækkelig til at ændre dette.
Valgresultatet for Florida bliver derfor offentligt godkendt lørdag, når brevstemmerne fra udlandet er talt op og lagt til det officielle
tal, som viser, at republikanernes George W. Bush fører med 300 stemmer over Al Gore.
Gore-kampagnen indbragte øjeblikkelig denne afgørelse for retten. Bush er også gået til retten, men på føderalt niveau.
Han har bedt to forskellige domstole om at standse den manuelle optælling i Florida, fordi han mener, at den er grundlovsstridig.

Barak regner med langvarige kampe
*Israels premierminister, Ehud Barak, forberedte i en radiotale torsdag israelerne på, at de igangværende kampe mellem israelere og palæstinensere kan komme til at vare længe.
Men samtidig sagde palæstinenserlederen, Yasser Arafat, at han ikke har mistet håbet om, at USA’s præsident Bill Clinton stadig kan nå at mægle en fredsaftale på plads, selvom Clinton forlader Det Hvide Hus i januar.

24 journalister fyret i Århus
*24 journalister på Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland fik torsdag stukket en fyreseddel i hånden. Derudover er antallet af journalistpraktikanter reduceret fra 17 til fem.
Dermed har den administrerende direktør på Århus Stiftstidende, Steen Gede, gennemført sit mål om, at reducere den redaktionelle medarbejderstab til 100.
Den over 200 år gamle avis i landets næststørste by blev i begyndelsen af oktober overtaget af Det Berlingske Officin efter flere års opslidende aviskrig i det østjyske område mellem Århus Stiftstidende og Morgenavisen Jyllands-Posten.

Kunstneren Jens Jørgen Thorsen død
*Kunstneren Jens Jørgen Thorsen er død, 68 år, i sit hjem i Sverige. Thorsen, eller ’manden i leopardbukserne’ blev i den brede offentlighed især kendt for sin ofte provokerende optræden og en række Kristus-billeder, hvor Jesus var afbilledet med stiv pik.
Thorsens happenings formåede ofte at sætte gang i debatten, f.eks. da han sammen med makkeren Jørgen Nash havde held til at afbryde en åbningstale i Folketinget med politifløjter, ligesom Thorsen optrådte nøgen og slap hvide mus løs ved Det Danske Akademis årsfest på Rungstedlund i 1974.

Rekordstor svensk ØMU-modstand
*Modstanden i Sverige mod EU’s Økonomiske- og Monetære Union sætter rekord. Stadig færre ønsker svensk medlemskab af ØMU’en. Det viser meningsmålingsinstituttet Skops seneste undersøgelse.
62 procent af svenskerne er imod svensk medlemskab, og det er dobbelt så mange, som var for, nemlig 31 procent.
Der har i det seneste år været en konstant overvægt af modstandere, men de har aldrig været så talrige som nu.

Sælobduktion i Limfjorden
*Ringkøbing Amt vil have undersøgt, hvorfor der er så få fisk i den vestlige del af Limfjorden.
Miljøministeren har netop afvist at foretage en lignende undersøgelse for Danmarks Fiskeriforening.
Amtet vil undersøge tre sæler for miljøskadelige stoffer. Sælerne er sidste led i fødekæden og ved at undersøg dem kan man måske få svar på gåden om fjordens tilstand.
»Det er vigtigt for os at vide noget mere om miljøet i Limfjorden, så vi kan finde forureningskilden,« siger formanden for Ringkøbing Amts teknik- og miljøudvalg, Harry Jensen (V).
I begyndelsen af oktober kunne man konstatere, at der var sket et dramatisk fald i sælbestanden i Limfjorden, især i Løgstør Bredning, hvor flokken af sæler var mere end halveret i forhold til sidste år.

Jugoslavien ind i NATO-varmen
*Den jugoslaviske regering besluttede torsdag at genoptage de diplomatiske forbindelser med en række af de NATO-lande, der i 1999 førte an i NATO’s bombekampagne mod Jugoslavien, nemlig USA, Frankrig, Tyskland og Storbritannien.
Regeringen i Beograd afbrød den 25. marts 1999 de diplomatiske forbindelser til de fire lande, efter at bombeangrebene var indledt.
Genoptagelsen af forbindelserne kommer, efter at reformpolitikeren Vojislav Kostunica i oktober overtog præsidentembedet i Beograd efter Slobodan Milosevic.

Nej til flere svinefarme
*Danmarks Naturfredningsforening (DN) kræver et øjeblikkeligt stop for alle nyetableringer og udvidelser af svinefarme. Endvidere vil foreningen have, at svineproduktionen i Danmark nu for alvor tages op politisk.
Reaktionen kommer, efter at landets amter tilsyneladende er ved at godkende en udvidelse af svineproduktionen svarende til 600.000 flere svin.
DN mener, at mængden af svin i Danmark og svinefabrikkernes størrelse for længst har overskredet, hvad der er holdbart. Samtidig er svineindustrien ifølge DN den vigtigste årsag til, at vandmiljøplanen ikke virker.

Tv-pris til Danmarks Radio
*Ved den første Internationale Videnskabsfilm Festival i Beijing har programmet ’Viden Om – den stærkeste tråd’ vundet førstepladsen i kategorien ’Videnskabsmagasiner’.
DR TV-Fakta programmet vandt kategorien ’Category of Science Magazine’.

Læger anmelder for få fosterskader
*Hvert år fødes omkring 2.000 danske børn med misdannelser. Alligevel har hverken børnelæger eller praktiserende læger siden 1995 anmeldt en eneste skade til Arbejdsskadestyrelsen, selvom der er mistanke om, at skaden på fosteret skyldes bakterier eller kemiske stoffer.
Det sker til trods for, at lægerne har anmeldelsespligt i disse sager, hvor børnene kan tilkendes erstatning, hvis skaden anerkendes, skriver Dagens Medicin.
Ifølge loven skal lægerne anmelde erhvervssygdomme, herunder fosterskader, der skyldes påvirkning af moderen.

København kæmper mod varmt klima med møller
*Om kun en måned vil 20 havvindmøller ved Middelgrunden i Ørsesund flankere indsejlingen til København.
De 10 af møllerne er ejet af Københavns Kommune, den anden halvdel af Middelgrundens Vindmøllelaug – et folkeligt projekt med 8.500 andelshavere.
Københavns Kommune er gået med i projektet for at skærpe sin profil på miljøområdet.
»Vi har set klimaforandringer med oversvømmelser i England og Italien. Folk er døde. Selv om man ikke kan
bevise sammenhængen, er forskerne enige om, at den globale opvarminng er en realitet. Det er de konkrete handlinger, der kan forandre det, og der vil København gerne gå foran,« siger miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF).
Den første el fra møllerne leveres til elnetttet i begyndelsen af december, og hele mølleparken kører til jul. Møllerne fra Bonus Energy er de hidtil største, der er optstillet i Danmark, og der er også tale om verdens største havmøllepark. De 20 møller er placeret i havet ud for København i en 3,4 kilometer lang bue med cirka 180 meters mellemrum. De kan producere 90.000 MWh om året, hvilket svarer til tre procent af Københavns elforbrug.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu