Læsetid: 5 min.

På briksen

9. november 2000

For to år siden rettede Anne Wivel sit videoblik mod Johannes Møllehave i tiden efter hans hjerteoperation. Nu går hun – med Ib Michael som mellemmand – tæt på Per Kirkeby midt i en livskrise

Ny film
Instruktøren og fotografen Anne Regitze Wivel beder fra sin ydmyge position bag videokameraet Per Kirkeby om at rykke stolen en halv meter, så han kommer til at sidde lidt tættere på samtalepartneren, Ib Michael.
»Skal jeg også tage bukserne af«, spørger Kirkeby. Stemmen er neutral. Han er ikke irriteret, men det afvæbnende grin kommer heller ikke.
Situationen er på flere måder sigende for den atmosfære, der hviler over Wivels film om Kirkeby, optaget på malerens slot i Norditalien i 1995. På den ene side er det netop en film, der forsøger at tage sin hovedperson med bukserne nede. Dét er projektets præmis.
På den anden side er fronterne trukket op. Ib Michael kan instruktøren modellere med, ikke Kirkeby. Det kan godt være, at de tre involverede er venner, men respekten for Kirkeby er til at tage at føle på.
Endelig er der den tredje mulighed at betragte bemærkningen som en af de sprækker af pjank, der fungerer som ventiler for et ellers alvorstynget projekt: At fange en livskrise i flugten, mens den raser på højeste styrke og ikke i retrospekt, i bagklogskabens slør af bortforklaringer.
Sprækker og revner er gennemgående metaforer i Slottet i Italien. Kameraet søger gentagne gange tilbage til de mange krakeleringer i vægmalerierne i det malerisk forfaldne palazzo.
Værten fortæller engageret Ib Michael om motiverne, mens Wivel zoomer ind på furerne i pudset. Det er virkeligheden, der trænger sig ind i kunstens rum som tegn og spor. Det er de direkte aftryk efter tiden og livet, som kunsten ellers er nødt til at oversætte til sprog for at få hold på.

Det store mørke
På samme måde synes livsomstændighederne at have slået sprækker i Kirkebys tilværelse på det tidspunkt, hvor filmen er optaget. Det store mørke læner sig ind over maleren. En dyb eksistentiel tvivl har ført til personlig krise med kunstneriske konsekvenser.
I filmen er den rystede, men i øvrigt ret fattede Kirkeby i bogstaveligste forstand anbragt på briksen med vennen Ib Michael som en lyttende Mik Freud. Talen falder i afmålte doser. Det meste af tiden er det relationerne mellem kunst og liv, der analyseres. I mere dystre stunder antydes ægteskabelig krise, angst for alderen og en stille panik over et mærkbart tab af vitalitet og virilitet.
Optagelserne er lavet i påsken 1995, og filmen formidler først og fremmest en tilstedeværelse i de pittoreske omgivelser, et nærvær præget af, at de tre aktører er bevidste om den mission, de har at udføre.
Omkring dem anes familie og tjenestefolk, men al opmærksomhed er rettet mod den portrætterede. Nu skal skovlen under mørkets rod.

Flink dreng
Per Kirkeby har det tilsyneladende som de fleste andre. Han vil gerne tale om sig selv, men når det virkelig brænder på, forsøger han at smutte udenom.
I den første lange passage af filmen får han sagt mange væsentlige og kloge ting, der vidner om både selvindsigt og vilje til at tage tyren ved hornene. I forbifarten får han karakteriseret sig selv som en flink dreng, en bogholder, der helst skal have styr på det hele. Både kunsten og kærligheden skal beherskes og ved hver dags slutning føres til protokols i den dagbog, Kirkeby har skrevet i 30 år.
Samtidig erkender han, at den er gal. Han har været nødt til at droppe dagbogen. Men lige præcis da han skal til at tale om krisens dybere årsager, får han i for vid udstrækning lov til at slippe udenom. Eller man kunne sige, at han får for lidt modspil.
Filmen illustrerer elegant hovedpersonens overspringshandlinger og psyke ved at give ham lov til at tale om vægmaleriernes ornamentik. Men jo længere filmen skrider frem, des mere fylder ornamentikken. Til slut er man tæt på at glemme, hvad de tre kom til Italien efter.
Instruktørens rådvildhed understreges i en række sekvenser, hvor hun er alene med Ib Michael og forsøger at instruere ham til at udføre nogle handlinger, som dybest set ikke har anden funktion end at tage luften af samtalernes tilløb til selvhøjtidelighed.
Og så kommer vi ikke uden om det. Det er og bliver ærgerligt for Anne Wivels film, at Jesper Jargil kort efter hendes tur til Italien malede sit Vinterbillede (1996) af samme Kirkeby. Uanset hvor forskellige de to film er, kommer Wivels film en postgang for sent i forhold til de senere års eksponering af Kirkeby. For fem år siden havde materialet været sensationelt. I dag går man til det med en vis mæthedsfornemmelse.

Blød luminans
På tilsvarende vis er teknologien løbet fra filmen. Slottet i Italien er optaget på videoformatet Hi8, gætter jeg på, og overført til 35mm film. Og øjet støder sig for ofte på de grumsede billeder, som ikke bliver bedre af, at instruktøren konsekvent anvender autofokus og autoblænde. I passager, hvor intentionerne indfries, kan videobillederne være betagende smukke med deres bløde luminans. Andre steder åbenbares det, hvor hurtigt man har vænnet sig til de digitale videoformater som laveste tekniske grænse.

Ud ad sprækkerne i det
uegale værk springer ikke desto mindre en sjældent hudløs og generøs portrætfilm, et værdifuldt udsagn om kunstens proces og pris samt et intimt dokument, der i passager er inde at røre ved et stof, man ikke kan planlægge sig frem til. Samtidig er det en film, der udfordrer beskueren ved formelt at tage endog ganske store chancer. Her tænkes især på det mod, der ligger bag beslutningen om at blæse videonotaterne op til stur, stur film.
Det sidste er måske i virkeligheden Anne Wivels adelsmærke som instruktør. At turde insistere på at guldkornene findes i et materiale, der ved en umiddelbar betragtning kan forekomme prunkløst og skitseagtigt.

*Slottet i Italien. Instr.: Anne Regitze Wivel. 2000. 90 min. Distr.: Det Danske Filminstitut. (Grand, København, Øst For Paradis, Århus, Café Biografen, Odense)

*I forbindelse med premieren har Brøndums forlag genoptrykt bogen ’Arnasco’, et redigeret udskrift af samtalen mellem Per Kirkeby og Ib Michael i Italien i påsken 1995. Pris: 125 kr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu