Danmark lider af en forfatningsmæssig systemfejl, mener
EF-retseksperten, Peter Vesterdorf
Sagen om forslaget til den såkaldte patent-artikel i den kommende EU-traktat illustrerer de problemer, der plager Danmarks engagement i det europæiske samarbejde, og som vil medføre, at vi melder os ud af EU inden for en overskuelig årrække. Det mener EF-retseksperten Peter Vesterdorf, Håndværksrådet.
Ganske vist ser det ud til, at regeringen foreløbig har afværget de spørgsmål om suverænitetsafgivelse, som sagen rejser. Men Vesterdorf påpeger, at Folketinget fremover kommer til at tage stilling til spørgsmål om suverænitetsafgivelse på en række områder.
»Hvis vi bliver ved med at få undtagelser på centrale politiske områder eller hvis vi hæmmer de andre medlemslande i deres samarbejde så tyder meget på, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at overveje, om vi ikke hellere skulle melde os ud og tilslutte os samme model som Norge,« siger han til Information: »Min vurdering er, at vi er ude af EU om 10 år. Måske varer det ikke engang så længe.«
Patent-sagen drejer sig om, hvorvidt Danmark afgiver suverænitet i Grundlovens forstand, hvis vi accepterer en artikel i Nice-traktaten, der giver Ministerrådet ret til i enstemmighed at flytte kompetence i patent-sager fra de nationale domstole til EF-Domstolen.
Midlertidig løsning
Regeringen bibragte fredag sagen en midlertidig løsning, da den offentliggjorde en vurdering fra Justitsministeriets lovkontor, som mener, at forslaget kan adskilles i to dele. Og Danmark afgiver ikke suverænitet, blot fordi vi lægger artiklen ind i traktaten. Vi afgiver først suverænitet i det øjeblik, regeringen accepterer, at kompetence flyttes fra de danske domstole til EF-domstolen.
»Og den fortolkning kan meget vel være rigtig,« siger Peter Vesterdorf. »Men den afværger jo kun problemet. Den løser det ikke.«
Vesterdorf henviser til, at Kommissionen allerede har fremlagt et forslag om at flytte kompetence på patent-området over til EF-domstolen: »Og når det forslag kommer til behandling, står regeringen med problemet igen.«
For ham at se kan regeringen vælge at behandle sådan et forslag på tre måder: få forslaget vedtaget med femsjettedels flertal i Folketinget, sende det til folkeafstemning eller indføre en dansk undtagelse på området.
De to første løsningsmodeller har EF-retseksperten svært ved at se som brugbare: »Vi kan vedtage et dansk forbehold på området. Men det vil være et alvorligt skridt at tage, fordi hele patent-området er tæt vævet sammen med reglerne om varernes frie bevægelighed og konkurrencereglerne noget af det mest centrale i EU. Og hvis vi vil have særregler på det område, så risikerer vi, at de andre siger: I kan ikke indføre danske særregler på det indre marked. Og så må vi overveje, om vi overhovedet vil være med,« siger Vesterdorf.
Regeringens vanskeligheder i patent-sagen illustrerer efter Vesterdorfs mening de problemer, som regeringen også vil løbe ind i på andre områder, efterhånden som Kommissionen omdannes og integrationen mellem landene forstærkes. På den baggrund foreslår han en ændring af Grundloven.
»Men det er ikke realistisk at forestille sig en Grundlovs-ændring. Vi lider af en forfatningsmæssig systemfejl, som ikke er til at rette op,« siger Peter Vesterdorf.
Niels Ersbøll, tidligere generalsekretær for Ministerrådet, deler ikke Vesterdorfs pessimisme.
Han mener tværtimod, at patent-sagen vil blive en af de sidste problemfyldte sager, regeringen vil opleve på dette område: »Der bliver færre og færre af den slags spørgsmål, der ikke allerede er reguleret i traktaterne,« siger han til Information.