Stort møde med den utrolige, næsten 71-årige orkesterleder, komponist og pianist Toshiko Akiyoshi
Koncert
Ja, hun er virkelig en pioner: Den første musiker fra det fjerne Østen (Manchuriet og Japan), der har hævdet sig blandt førende amerikanske jazzmusikere; den første kvinde, der gennem op mod tredive år har ledet sit eget name big band; den første kvinde, der som orkesterleder har kunnet forsyne sit big band næsten udelukkende med egne arrangementer af egne kompositioner.
Hvordan kan det så være, at hun, der omkring 1980 regnedes for at lede et af jazzens førende big bands, er så lidt kendt herhjemme? Bl.a. fordi der kun har været få personlige møder, og det for længe siden én gang med hendes eget big band for 21 år siden i Århus og én gang for 36 år siden i København (hvor hun som pianist spillede i Montmartre i St. Regnegade i to uger sammen med sin daværende mand, altsaxofonisten Charlie Mariano).
Og af de talrige plader, hun har lagt navn til siden 1953, har kun enkelte fundet vej til Danmark (og slet ingen til nærværende anmelders bord). Det var derfor en fjer i hatten, når orkesterchef Peter H. Larsen torsdag og fredag kunne præsentere
Toshiko Akiyoshi i spidsen for Radioens Big Band, så meget mere som hun ellers aldrig har fremtrådt med andre big bands end sit eget.
Et bredt tilbageblik
Men her var hun altså på tribunen i Dronningesalen, et lokale, der, som samme Larsen rigtigt bemærkede, kunne være navngivet med henblik på hende: En smuk og velbeholden kvinde, på én gang charmerende og humoristisk; myndig, uden nogen overflødig dirigeren.
Koncertens repertoire bestod udelukkende af hendes egne kompositioner, tilbage fra i hvert fald 1960, så man fik et bredt tilbageblik over hendes værk. Dog ikke over de mere atmosfæreprægede stykker, som afspejler hendes japanske baggrund, men desto mere over de kompositioner, som viser de amerikanske påvirkninger.
Især har 40rnes bopmusik præget hende, som det straks fra den indledende »Strive For Jive« (fra 1977) blev understreget, med trompetgruppens ekkoer af Dizzy Gillespies store orkester, og senere med hendes eget soloklaver i »The Village« (1971) og dets lyd af Bud Powell. Også Gil Evans (via Thad Jones) har dog præget hendes orkestermusik, f.eks. i »American Ballad« (1974) og »Song For the Harvest« (1980), begge med Steen Hansens basun i centrale soloroller.
Aftenens mesterværk var dog for mig »Farewell to Mingus« (1980) med Tomas
Francks tenor og Anders Lindvalls guitar. En elegi som denne skriver kun en jazzkomponist af første rang. Så tak for dette sene genhør!
*Toshiko Akiyoshi med Radioens Big Band i Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek, fredag
