Læsetid: 4 min.

Den politiske realist

23. november 2000

Biografi af Erik Seidenfaden - Informations lille s og den ene af de tre, der skabte bladet

Biografi
Han er ikke den letteste at biografere. Hans alsidighed var stor. Hans indflydelse i perioder betydelig. Hans vej gennem livet var som mange pressefolks ikke lige – heller ikke altid lige let, omend han fra starten hørte til de privilegerede. Man sagde om ham, at han så på folk gennem næseborene. Følgelig forvekslede hans omgivelser skyhed med arrogance, selv om han også havde en snert af det sidste.
Politisk var han internationalist fra starten af sin karriere i begyndelsen af 30’erne og hørte til den realistiske skole i studiet af international politik, der kan mistænkes for at dyrke kynismen. Men klart- og skarptseende.
I det hjemlige intellektuelle smørhul var han kulturradikal på alle andre områder end det udenrigs- og forsvarspolitiske. Her fik han qua sin position som chefredaktør på dette distingverede og turbulente dagblad 1946-66 en betydelig indflydelse på opinionen langt ud over, hvad bladets oplag berettigede. Han havde i perioder tæt forbindelse til de danske beslutningstagere i udenrigsministerium og regeringstop, især til Hans Hedtoft og Socialdemokratiet. Desuden et tilsvarende internationalt netværk. Ikke nogen udpræget folkelig figur, men spændende og visionær.

Dandy og krigsreporter
Med god grund har journalisten og historikeren Gerhardt Eriksen fra Morgenavisen Jyllands-Posten kastet sig over Erik Seidenfaden – den fremmeste elev af den modige, antinazistiske udenrigsjournalist Nic. Blædel, om hvem han tidligere har skrevet en udmærket biografi.
Eriksen følger politimestersønnen fra gymnasietiden på Sorø Akademi – (gammelsproglig student 1928), over dandy-årene omkring 1930 på frokoststuen i Studiegården, i Latinerkvarteret og i auditorierne i forskellige fag på Københavns Universitet. På journalistskole i Paris og tilbage i København på det konservative Dagens Nyheder (Nationaltidende) med de mange journalistiske talenter.
Herfra videre som udenrigskorrespondent, først til Berlingske Tidende, så Politiken med talrige rejser overalt i Europa, også som krigsreporter under borgerkrigen i Spanien.
Under Anden Verdenskrig korrespondent i Stockholm, leder af Dansk Pressetjeneste dér og forbindelsesled mellem Modstandsbevægelsen, den danske efetrretningstjeneste og SOE (Special Operations Executive) i London, der stod for koordineringen af modstanden i de besatte lande. I SOE betragtede man ham med en vis skepsis på grund af hans tætte forbindelser til de gamle politikere i København.
Efter krigen vendte han hjem med lovning på en post som medlem af Poltikens chefredaktion – hvis det ikke havde været for hans egen optræden og et oprør blandt journalisterne på Politiken. De ville beholde den daværende chefredaktør i Hjørneværelset Niels Hasager – alene. Manden der blev hjemme under Besættelsen med besværet. Derfor kom Seidenfaden fra 1946 til at bruge sine bedste arbejdsår på at skabe en dansk kvalitetsavis – et Information i konstant økonomisk krise.
Efter 20 år kørte Seidenfaden træt og havde grund til at være træt.
»Bliv nu organ for SF’erne. Dér ligger læserne og oplaget, men det bliver uden mig,« sagde han profetisk ved sin afgang og drog til Paris som direktør for Det danske Studenterhus. Her fungerede han desuden som medarbejder ved Information først, senere for Politiken og Berlingske Tidende. 1983 vendte han tilbage til pensionen og København, hvor han døde i 1990. Kort sagt, et begivenhedsrigt liv.
Eriksen har haft adgang til Seidenfadens arkiv i Rigsarkivet og hans private papirer. Men han har ikke haft fat i den vigtige brevveksling under krigen mellem Seidenfaden og den intrigante Politiken-mand Herman Dedichen i dennes arkiv. Dedichen var tæt på de gamle politikere og havde som bestyrelssesmedlem stillet Seidenfaden chefredaktørposten på Rådhuspladsen i udsigt. Eriksen har heller ikke været opmærksom på profesor Knud J.V. Jespersens bog om Modstandsbevægelsen og SOE. Den udkom sidste vinter.
Hovedvægten i bogen ligger i de to kapitler på godt 155 sider, der dækker de 20 år på Information. De fremstår noget ustruktureret med mange citater, omtale af enkeltsager og undertiden noget ukritisk. Således i omtalen af Seidenfadens angreb på sin gamle medkæmper fra Frihedskampen professor Mogens Fog efter den sovjetiske invasion i Ungarn i slutnigen af oktober 1956, hvor Eriksen (og Seidenfaden) overser, at Fog allerede 4. november tog klar afstand fra invasionen og DKP’s ukritiske ledelse.

’Navigatøren’
Biografien fortæller også glimtvis, at de velformulerede og velargumenterede ledere ikke kom let til Seidenfaden. I modsætning til makkeren Børge Outze med den letflydende Aladdin-pen. Seidenfaden var med kulturredaktør Palle Kochs nekrolog-ord »navigatøren, kursafstikkeren og perspektivkassemanden, der ikke lod sig nøje med, hvad der var oppe i tiden«.
Men når det gælder indsatsen på Information, overser Eriksen som de fleste andre, at den daglige ledelse, der i disse år bragte bladet gennem utallige økonomiske kriser, var et triumvirat: Outze og Seidenfaden som chefredaktører, men så sandelig også bladets ukonventionelle og opfindsomme direktør Robert Holmberg – en ildsjæl og en af de få på bladet, som Seidenfaden var dus med, og med hvem han omgikkes privat, også på familiebasis i ferier og på udflugter. Bogen indeholder kun få direkte fejl og i afdelingen for småting. F.eks. boede udenrigsminister P. Munch på Øster Alle, ikke Nørre, og det illegale Information var ikke et dagblad eller et nyhedsbrev, men et nyhedsbureau.
Bogen er et spændende stykke (presse)historie på mikroniveau dækkende godt 40 år. Den giver et godt billede af én af de mest indflydelsesrige og skoledannende danske journalister, før tv blev dominerende i nyhedsformidling og mere nærværende i udenrigsdækningen, men også tammere.
Tam var Erik Seidenfaden ikke. Lille s var det ene af Informations to esser i datidens opinionsjournalistik.

*Gerhardt Eriksen: Erik Seidenfaden. En biografi. 362 s. Ill. 298 kr. Spektrum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her